Rummet er lyst og består af whiteboards. De er både på væggene og fritstående i lokalet. Det tænkende rum, står der på døren til lokalet, og eleverne i 5.c har helt styr på, hvad de skal. Først skal grupperne dannes ved at trække en pind med elevnavn, sådan at det er tilfældige grupper. Og så får de præsenteret opgaven.

I dag handler det om kager. Den mystiske bager skærer altid sine kager ud på underlig vis, fortæller matematikvejleder Line Maj Møller. Kagerne er firkantede, og mandag skærer han et diagonalt snit igennem kagen. Tirsdag deler han så den ene trekant i to lige store dele. Onsdag skærer han tre snit. Den mystiske bager har forskellige udskæringer seks af ugens dage, for han var matematiklærer, før han blev bager. Men er stykkerne mon lige store? Og hvad kan man kalde de enkelte stykker?

Klassen på Stormarkskolen i Nakskov har ikke arbejdet med brøker før, men de skal i gang med brøkregningen om to uger, så denne time i det tænkende rum er optakten.

Elever lærer, at alle ikke tænker ens

Det tænkende rum bygger på den canadiske forsker Peter Lijledahls principper. Eleverne står op og arbejder i rummet - der er ingen borde, ingen stole. De er sammensat i grupper via lodtrækning, og gruppen har én tusch til at skrive med. De skal først skrive på tavlen, når de har talt om, hvad de skal skrive. Mundtligheden er vigtig.

5.-klasseeleverne tegner de seks kager på deres tavle. Den første er nem, så der skriver de en halv som brøk på hvert af stykkerne, men så begynder samtalerne og grublerierne. Især ser lørdagens kage tricky ud.

"Det er virkelig sjovt - man tænker på en anden måde. Man prøver ligesom mere. Og når vi arbejder i tilfældige grupper, så lærer vi at arbejde sammen med forskellige. Man kan se, hvordan de andre arbejder, og man tænker jo ikke ens", lyder det fra Nadia ved en af tavlerne. De to andre i gruppen er enige.

Eller som Laurits siger: "Alt andet end bogen er sjovt. Her bevæger man sig og lærer nye at kende, fordi man arbejder sammen med forskellige fra klassen".

Matematikvejleder Line Maj Møller har introduceret metoden på Stormarkskolen. Hun læste Peter Lijledahls bog "Building Thinking Classrooms in Mathematics", talte med andre om hans 14 principper og ville meget gerne afprøve dem. Sammen med to matematiklærere fra skolen omdannede de en del af gymnastiksalen til en slags lokale med whiteboards. De hængte noget folie op, som eleverne kunne skrive på, og så prøvede de det af.

Hver gruppe har tegnet de seks kagers udskæringer på deres whiteboard. Her diskuterer en gruppe med matematiklærer Maria Sørensen.

Alle blev begejstrede, og skoleleder Jimmy Vinther Albrechtsen var med på ideen. De fik 70.000 kroner fra kommunen og kunne så indrette det tænkende rum med nyindkøbte whiteboards. Skolelederen har planer om, at andre fag skal prøve det tænkende rum, og at ledermøder skal foregå derinde, fordi han tror, at det kan give noget godt.

Motivationen kommer af sig selv i rummet

"Hvis du presser de to stykker sammen, så er de lige så store som de andre to", forsøger en dreng sig med forklaring på onsdagens kage.

Line Maj Møller griner og spørger, om man kunne forklare det på en anden måde.

"Ja, man kunne have lavet fire lange strimler, og så var det samme størrelse. Så de fire stykker er lige store".

"Det er en god tankegang", siger Line Maj Møller.

En dreng mener, at matematik er nemmere her i det tænkende rum, end når man sidder med en bog.

"Man kan fortælle sin mening. Man skal sige noget, og når man tegner, så er det dobbelt så stort, som når man skriver i bogen. Og så kan man viske ud og rette meget nemt. Man bruger sin hjerne lidt mere herinde", lyder det fra hans gruppe.

Klassens matematiklærer, Maria Sørensen, fortæller, at eleverne indimellem har haft svært ved at arbejde med matematikbogen, men sidst, hvor de havde en introduktion i det tænkende rum, gik det meget bedre bagefter.

"Inden de havde set sig om, havde de skrevet tre sider i bogen, fordi de havde tankerne med herindefra", siger hun.

Matematiklærerne mener også, at det er lettere at motivere eleverne i dette lokale. For eksempel har Line Maj Møller en gruppe fagligt udfordrede piger fra 9. klasse, der arbejder med regnestrategier en gang om ugen. De benytter også rummet - og det har givet et løft.

"De er aktive på en helt anden måde herinde. Der sker noget med mundtligheden, fordi eleverne skal forklare sig til hinanden, og der sker også noget med hierarkiet i en klasse. Det er lettere at melde sig ind, når de står her", siger Line Maj Møller.

Lærerne holder igen med løsninger

Matematiklærer Maria Sørensen fortæller om en elev, der næsten aldrig deltog i undervisningen tidligere. Nu er han aktiv, kommer med sine bud og bliver hørt af de andre elever. Det er, som om han er vågnet op, og det gælder også i andre fag.

De har også måttet vise rummet frem til forældrene, da der var forældremøde i 5.c. For alle havde hørt deres børn fortælle om det.

Og selv om det er matematik, som Peter Liljedahl har introduceret rummet til, så er de sikre på, at de kan have glæde af det tænkende rum i mange andre fag. Kolleger på skolen, der har kigget ind, har kunnet se mange muligheder til deres fag.

"Det er jo ikke raketvidenskab. Det handler om at iscenesætte et problem. En lille kort historie med et problem. Hvis man siger: 'Slå op i bogen på side 16 og gå i gang med opgave 4', så er den allerede død", siger Line Maj Møller.

"Det er ikke rummet alene, det er hele tankegangen. Og forberedelsen. Det fungerer bedst, når vi er to lærere på, fordi vi har skullet øve os i ikke at blive for hjælpende eller guidende. Som lærer kan det godt være svært ikke at sige for meget, men det handler om, at eleverne skal være i frustrationen. Så vi har lært at komme med en anerkendende afvisning, som vi kalder det. Det betyder meget, at eleverne er i frustrationen, og det gælder jo ikke om at blive hurtigt færdig, men om at komme med den gode forklaring".

At begå fejl og komme videre

Maria Sørensen og Line Maj Møller understreger, at det giver en frihed at stå op og arbejde ved tavlen. Og så er der utrolig meget kommunikation i denne metode. Ligesom det nærmest er en forudsætning, at de begår fejl - og kommer videre derfra.

Men det skal forberedes. Opgaverne skal passe til formen. Efterhånden har lærerne fundet ud af, at nogle af opgaverne om problemløsning i matematikbøgerne faktisk kan bruges fint her i rummet, men det gælder bestemt ikke alle opgaver.

Metoden tilgodeser begge poler i klassen - både de fagligt svage og de fagligt stærke. Samtidig er der ikke plads til at være klassens klovn eller den helt stille elev. Det kommer af sig selv, at rollerne bliver nogle andre. Aktivitetsniveau og motivation øges for alle, oplever lærerne.

"Det fremmer en god kultur. Vi fremlægger et problem, men vi hjælper dem ikke. Eleverne skal selv. Tænk bare på, hvor meget tid man som lærer bruger på at danne grupper. Efter kort tid på denne måde holdt det op med at være irriterende, at de skulle arbejde sammen med en, de ikke tidligere havde lyst til at arbejde sammen med. Nu tænker de, at det er i orden, og de har lært, at alle kan komme med en ny vinkel, et godt spørgsmål, at de tænker forskelligt, og at det er en fordel", siger Line Maj Møller.

Derfor er det også blevet sjovere at være lærer.

"Den fælles forberedelse er noget, vi prioriterer, for det betyder noget. Vi har arbejdet lige så meget med os selv som med eleverne. Vi har også været i frustrationen, når vi skal hjælpe hinanden med ikke at begynde at guide eleverne. Til gengæld kan vi sende dem rundt for at se de andre gruppers tavler og tegninger som inspiration, hvis de er for frustrerede", siger Maria Sørensen.

Grupperne bliver dannet tilfældigt i hver lektion i det tænkende rum. Lærerne Line Maj Møller og Maria Sørensen trækker tre pinde, og det er så en gruppe.