Gør det let at skære skoledagen ned

”En lang skoledag gør, at de børn, som er i gråzonen for at kunne lykkes i deres skoleliv, ikke formår det, fordi skoledagen er for lang og intetsigende på de sidste timer af dagen”.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folketingsvalg 2022

Lærernes svar: 348 har svaret på undersøgelsen i Folkeskolens Lærerpanel om skoleemner, som de finder vigtige i det kommende folketingsvalg. KENNETH LINDBIRK THOMASSEN er lærer på Tranbjergskolen i Aarhus, har tidligere siddet i kredsstyrelsen i Århus Lærerforening og har svaret på spørgeskemaet. Her uddyber han, hvorfor han synes, at det vigtigste skolepolitiske emne i valgkampen bør være kortere skoledage.

“Jeg har ikke kunnet finde noget forskning, som viser, at unge menneskers hjerne kan modtage at lære, når de har været i gang fra otte morgen til sen eftermiddag. Der findes ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at det er en god ide.

Jeg arbejder på Tranbjergskolen i Aarhus. I Aarhus må man gerne konvertere understøttende undervisning til tolærertimer, men på min skole kan det umiddelbart ikke lade sig gøre.

Der er nogle fine intentioner i, at man kan få en kortere skoledag ved at konvertere den understøttende undervisning, men hos os har vi de sidste to år haft lange elevpauser, hvilket betyder, at vi ikke har ret meget understøttende undervisning, som kan konverteres. Eleverne går typisk i skole 35 timer om ugen.

Jeg har været hos skolens ledelse for at høre, om vi ikke kunne gøre noget for at gøre skoledagene kortere. Min skoleleder kan godt se udfordringerne i de lange dage, men det kan kun i begrænset omfang lade sig gøre at forkorte dagene.

Hvis politikerne virkelig vil sænke skoledagens længde, skal de sørge for, at skolerne rent faktisk selv kan bestemme. Det skal ikke kun være den understøttende undervisning, der kan konverteres. Det skal være sådan, at ingen elever skal gå længere i skole end til et vist tidspunkt på dagen. Og man må finde et forskningsmæssigt belæg for, hvad der er bedst for de unges hjerne, når man tager beslutningen om tidspunktet. De lange skoledage, som vi kender dem, virker, som om de er indført med en politisk ideologi snarere end med forskningsmæssigt belæg.

Politikerne må også gerne prioritere, at der er to voksne i timerne. Hos os er det ofte en pædagog og en lærer. Det synes jeg faktisk er okay, hvis pædagoger og lærere får det samme i løn. Det må ikke være for at spare penge.

Jeg tror dog ikke, at behovet for timer med to voksne ville være lige så stort, hvis skoledagen var kortere. Så tror jeg faktisk, at klassekvotienten har større betydning. Her viser forskning jo, at 22-24 elever i klassen gør en forskel. Privatskoler holder sig til den klassestørrelse, men i folkeskolen bliver der hældt indtil 28 elever ind i klasserne, og nogle får dispensation til flere. Et lavere klasseloft ville gøre en forskel”.