Kortere skoledage, tolærertimer og et hegn om lærernes tid til at forberede sig.

Det er de tre vigtigste valgløfter, som lærerne ønsker sig fra politikerne. Det viser en ny undersøgelse fra Folkeskolens Lærerpanel, hvor 348 lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende har svaret.

Kortere skoledage er uden sammenligning det vigtigste emne for undervisere i folkeskolen.

56,5 procent af lærerne har kortere skoledage blandt de tre vigtigste valgønsker, 44 procent ønsket om at indføre fast tolærerundervisning, mens knap 43 procent ønsker hegn om forberedelsestiden – et område, der historisk set bliver aftalt ved overenskomstforhandlinger mellem kommunernes og lærernes forhandlere. Lærernes overenskomst skal fornyes næste gang i 2024.

Højt på Lærerpanelets liste er også ønsket om, at politikerne øremærker flere penge til inklusion/PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). 38 procent af besvarelserne har det valgløfte i deres toptre.

Politikere lover kortere skoledag

Politikerne på Christiansborg har ekstraordinært i år og sidste år givet skolerne lov til at konvertere understøttende undervisning til kortere skoledage uden dispensation. Og det har skolerne benyttet sig af i stort omfang.

En rundspørge blandt DLF’s kredse viste sidste år, at 84 procent af kommunerne har skoler, der har konverteret understøttende undervisning, og at resurserne for 94 procents vedkommende bliver brugt til tolærerordninger.

Folkeskolen har spurgt samtlige partier, som stiller op til det kommende folketingsvalg, om deres syn på skoledagens længde.

Flere partier ønsker kortere skoledage og vil lade det være op til en lokal beslutning, hvor mange timer eleverne skal gå i skole. Kun Venstre og Socialdemokratiet vil holde fast i et statsligt minimum af undervisningstimer.

“Vi skal ikke fjerne timer, vi skal indrette skoledagen bedre”, slår Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, fast.

“For os har kravet til antallet af timer handlet om at danne et værn mod nedskæringer. Tidligere har vi set, at hvis det var for flydende, så flyttede kommunerne pengene til skolen andre steder hen”, siger han og tilføjer, at Socialdemokratiet gerne vil se på at indrette skoledagen mere fleksibelt ved eksempelvis tolærerordninger.

Også Venstre er åben over for kortere skoledage, fortæller medlem af børne- og undervisningsudvalget Anni Matthiesen. Men partiet vil ikke lade det være op til den enkelte skole eller kommune at træffe beslutningen.

“Vi mener, at det er vigtigt, at vi ikke ender i en situation, hvor vi ser store forskelle i både timetallet og den økonomiske bund på tværs af kommunerne”, lyder det fra Anni Matthiesen.

Hos Radikale Venstre er skoleordfører Lotte Rod klar til at skrue mere op.

“Vi vil give alle skoler friheden til selv at bestemme over skoledagens længde og dermed også over penge og resurser. Så kan man som skole vælge, om man hellere vil have to lærere på timerne eller dele klasser op på små hold”, siger hun.

Det Konservative Folkeparti var allerede ved forhandlingerne om skolereformen fra 2013 “vildt imod” de lange skoledage, siger partiets undervisningsordfører, Mai Mercado. Derfor går de konservative ind for, at man afskaffer understøttende undervisning og lader den lokale kommune eller skole beslutte, hvad resurserne skal bruges til på skolen.

Flere penge til inklusion

Både lærere og politikere ser ud til at være enige om, at det er nødvendigt at øremærke flere penge til inklusion/PPR. Emnet lægger sig på fjerdepladsen i Folkeskolens undersøgelse.

“Der er uhyggelig mange børn, der lider under at skulle være i store grupper af børn sammen med voksne, der ikke har den krævede uddannelse til at varetage deres behov, og i fysiske rammer, som ikke passer til deres behov”, lyder en kommentar fra en lærer i undersøgelsen.

Politikerne er især klar til at give flere penge til PPR.

“Vi skal styrke den forebyggende indsats, hvor PPR spiller en vigtig rolle. Derfor skal PPR have flere resurser, så vi kan nå at gribe vores børn og unge og henvise dem til den rette hjælp hurtigere”, lyder det fra Venstres Anni Matthiesen.

Hos Det Konservative Folkeparti er Mai Mercado enig:

Lærer: Kender ingen gode argumenter for, at de unges hjerne stadig kan lære efter så mange skoletimer

“Vi bliver nødt til at sætte os ned og kigge på, hvorfor der er 62 ugers ventetid på udredning, og hvorfor det er fordoblet på et år. Det er en kæmpeudfordring, og det er ikke nok bare at hælde flere penge i, for noget af det handler også om, at man har svært ved at rekruttere dem, der skal foretage udredningerne, så det skal vi finde en løsning på”.

Lotte Rod fra Radikale Venstre mener, at der skal være flere resurser til at sikre hjælp i klassen. Hun peger på, at der er børn i skolen, som har brug for mere hjælp.

“Jeg arbejder for, at vi skal have oprettet en egentlig cand.pæd.psych., så vi kan have flere erfarne lærere med en psykologfaglig overbygning, som er på skolen og kan hjælpe i klassen med det samme. For det er helt galt, når vi i dag hører, at børn, familier og lærere skal vente urimelig lang tid for at få hjælp”, siger hun.

Hos Enhedslisten mener Jakob Sølvhøj, at man bør styrke PPR, men han er ligesom Lotte Rod optaget af, at lærerne skal have lettere adgang til hjælp på skolen.

“Det er vigtigt, at der er tid til tæt samarbejde mellem lærere og fagfolk fra eksempelvis PPR, men også at man kan benytte sig af co-teaching, så der også kommer særlige fagfolk og deltager direkte i undervisningen i perioder”, siger han.