Lærerne skal hjælpe  eleverne til at se verden gennem andre briller

1. Det farlige er opmærksomhedsklister!

Før du frygter noget eller begynder at bekymre dig om noget, du har set i tv eller læst i avisen, skal du tjekke, om der er nogen - det kan være en organisation, en politiker eller en virksomhed - der vil have enten din støtte, din stemme eller dine penge. I så fald skal du tage frygten med ophøjet ro - eller i hvert fald undersøge sagen nærmere. Det skyldes, at politikere bruger frygten til at få din stemme, virksomheder bruger frygten til at få dine penge, og organisationer bruger frygten til at få din opmærksomhed.

2. Spørg efter nævneren!

Tal og statistik kan sige utrolig meget om den verden, vi lever i. Men de er lige så lette at manipulere med, som de er at smide på forsiden af en avis. Som beskrevet i bogen er det rigtigt, at der i dag er langt flere henrettelser i amerikanske fængsler, end der var for 300 år siden. Antallet er faktisk mangedoblet, og i dag henretter de amerikanske myndigheder cirka 50 fanger om året. Betyder det så, at USA dræber mange flere af sine egne borgere, end man gjorde i år 1700? Nej. I den grad nej. For mens USA henrettede cirka to per 100.000 borgere årligt omkring år 1700, er antallet i dag forsvindende få 0,01 borger per 100.000 indbyggere. På den måde spiller nævneren en afgørende rolle for, hvordan vi opfatter statistik, og dermed hvor bange vi skal være for noget bestemt.

3. Forvent, at nye studier viser lidt af hvert.

Forskning og nye undersøgelser vil typisk pege i mange forskellige retninger. Kig derfor efter, om medier, politikere eller andre bruger studierne forkert. Som forfatterne siger det: Bare fordi mange af os dør, mens vi ligger i en seng, betyder det ikke, at det at ligge i en seng fører til død.

4. Er politikerlarm bare en sjat testosteron?

Ifølge forfatterne vil politikere med jævne mellemrum slå på tromme for et bestemt politisk forslag, alene fordi der er nogen, der oplever en frygt eller bekymring, i befolkningen. Ikke fordi der nødvendigvis er grund til den frygt eller bekymring, men fordi nogle vælgere vil opleve det som sådan. Derfor vil politikerne forsøge at vise, at »jeg handler« - uden at skele til, om de handler over for noget, der er relevant eller irrelevant.

5. Find dagens puf!

Et »puf« er ifølge forfatterne en nyhedshistorie om noget, der er forfærdeligt, og som vi bør frygte og være bange for, men som vi, inden dagen er omme, har glemt alt om. Det kan også være en umiddelbart positiv historie, der bliver vinklet negativt. Et eksempel er, at DR i januar 2017 bragte en artikel om, at ungdomskriminaliteten er faldende. Umiddelbart en glædelig nyhed. Vinklen var bare, at ungdommen nu til dags er blevet så ambitiøse og så store dydsmønstre, at de bliver stressede og syge af det.

6. Vær skeptisk, når politikere bruger ord som »forsigtighedsprincip« eller »cocktaileffekt«.

Ord som dem er ifølge forfatterne med til at bære brænde til frygtbålet. Det kan eksempelvis ske, når nogle politikere mener, at der kan være terrorister blandt flygtninge, og derfor i forsigtighedsprincippets navn kræver et totalstop for flygtninge. Eller hvis man tror, at et bestemt stof kan være farligt, hvis det blandes med andre stoffer og dermed skaber en cocktaileffekt, og derfor kræver stoffet forbudt. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med et asylstop eller at forbyde stoffet, men vi gør det alligevel »for at være på den sikre side«.

7. Aktivér dit spamfilter!

Det er nemt at spå, men det er svært at få ret i sin spådom. Når du næste gang læser avisen eller ser en nyhedsudsendelse, så vær opmærksom på, om det, du ifølge politikere, organisationer, virksomheder eller eksperter i dag skal frygte, skyldes, at noget kan ske. Her skal du som i nævnerlegen spørge afsenderen, hvor stor sandsynligheden er for, at det, du skal frygte, sker. Det kan godt være, at pesticider i drikkevandet i sidste ende vil føre til naturens, kulturens og samfundsordenens kollaps, men hvad er sandsynligheden for det?

½. Sluk!

De syv små kneb, som kan bruges til at komme frygten til livs, bliver fulgt op af et halvt kneb. Og det er i virkeligheden nok det mest enkle af dem alle sammen: Husk at slukke (telefonen, radioen og fjernsynet), og gå i stedet efter færre, større og langsommere enheder. Hvis du læser en bog om emnet, er du langt bedre klædt på, end hvis du ser en tv-udsendelse eller læser en avisartikel.