»Vi er en del af historien. Det, vi gør i dag, er historie i morgen. Så det er ikke lige meget, hvad vi gør«, siger Sigurd Barrett.

Han lancerer 10. oktober »Sigurd fortæller Danmarkshistorie«, hvor han giver sit bud på historieformidling i en bog, e-bog, dobbelt-cd, sangbog, iPad-spil, brætspil, korte film og en tv-serie på DR Ramasjang.

I løbet af november kommer der undervisningsmateriale, så projektet kan flytte ind i historietimerne. Sigurd Barrett planlægger også at fortælle Danmarkshistorien live i løbet af 2017 og 2018, idet han tager på turne til museer og skoler med sange og fortællinger.

Let formidling er svært

Det har ikke været uden knaster, for historie er ikke det letteste at formidle, mener Sigurd Barrett. Men han har trukket på sin erfaring fra tidligere, hvor han også har introduceret børn for emner, der kan være svære, som opera og bibelhistorie. Især de sidste har været en stor succes, og hans børnebibel bliver også brugt i skolens kristendomsundervisning, fortæller han.

»Faktisk var der en lærer, der fortalte mig, at han havde spurgt sin klasse, om de vidste, hvem der havde skrevet biblen. Og så var der en elev, der rakte hånden op og sagde: 'Ja, det har Sigurd Barrett'« siger han med et skævt smil.

Sigurd Barretts metode er at blande stoffet med musik og humor. »Der skal findes en balance, hvor tonen er let, men uden at emnet bliver behandlet overfladisk«, mener han. Så må historielærerne tage den derfra.

Udgangspunkt i historiekanon

Fordi Sigurd Barrett fra starten har tænkt, at hans projekt også skal kunne bruges i skolen, har han taget udgangspunkt i den ministerielle historiekanon. Men Sigurd Barrett har også skrevet om folk og begivenheder, der ikke har fået plads i kanonen. For eksempel neandertalere.

»Jeg synes, det er så vildt, at der formentlig har været neandertalere her i Danmark - selv om det jo ikke var 'Danmark' dengang. Så det har jeg skrevet et kapitel om. Og jeg har valgt at præsentere det som et faktum, at de var her, selv om vi strengt taget ikke ved det med sikkerhed«, siger han.

Børn har ikke brug for mellemregningerne

Det er et pædagogisk valg, han har truffet, for børn har brug for, at nogen siger: »Sådan var det«, mener han. De skal ikke trækkes igennem en masse hvis'er og måske'er. I hvert fald ikke som det første.

»Det kræver en stor teoretisk forståelse, som de ikke har, når de møder historiefaget første gang. Jeg fanger dem med en god fortælling, og forhåbentlig får de en fornemmelse af, at de selv er en del af historien, og at historie derfor er spændende, vigtigt og nærværende«, siger han.

Mediestormen

Sidste efterår opdagede Sigurd Barrett - til sin egen store overraskelse - at han skulle på finansloven. På Dansk Folkepartis initiativ. Det gav anledning til en mindre mediestorm. Men det er endt sådan, at han ikke fik de penge alligevel. For pengene skulle søges igennem en pulje, og det endte med, at de blev givet til nogle andre projekter. Så projektet er finansieret gennem private fonde.

»Det betyder så, at jeg ikke har fået noget løn for mit arbejde«, siger han med et skuldertræk. »På positivsiden betyder det, at jeg ikke kan mistænkes for at rende et bestemt politisk ærinde«.

Ikke et politisk projekt

Og det er vigtigt for ham. For han nægter at være politisk.

»Eller jo, værdipolitisk. Ikke partipolitisk. Men det er klart, at jeg igennem projektet forholder mig til, hvilke værdier det danske samfund er bygget på. Oplysningstid, andelstanken, kønnenes ligestilling. Det er de smukke værdier, vi har bygget Danmark på. Og det må vi gerne være stolte af - uden at det skal blive til selvfedme«.

Den svære nutid

Da missionen har været, at læserne skulle opleve, at de selv er en del af historien, var det naturligt for Sigurd Barrett at føre fortællingen helt op til nutiden. Men det var noget af det sværeste at skrive. For hvilke nutidige begivenheder er egentlig vigtige nok til at blive en del af Danmarkshistorien?

»Det eneste, jeg var sikker på skulle med, var Andreas Mogensens rumfart. Ud over det har jeg valgt at fokusere på det, der er relevant for børnene. Jeg nævner for eksempel skolereformen og de lange skoledage, for det er noget, børnene kan forholde sig til«.

Kære lærere - brug mig

Sigurd Barrett håber, at hans projekt vil få børn og voksne til at tale sammen om historien, både i familien og i skolen.

»Det ville gøre mig så glad, hvis landets lærere vil vise mine film i deres historietimer. De ligger der, de er gratis, og de er korte nok til, at man kan se dem i historietimen og stadig have tid til at diskutere dem, inden lektionen er slut«, siger han.

Du kan se mere om projektet og finde filmene på sitet sigurdsdanmarkshistorie.dk fra den 10. oktober.