Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Pia Nielsen døde lørdag den 16. juli efterknap to års sygdom. Pia har været lærer påØstbirk Skole isyv år og har gennem alle årene været en dygtig medarbejder.Hun havde stor opmærksomhed på alle elever, og mange af de elever, der har det lidt vanskeligt i skolen, havde i Pia en støtte og ven.
Pia var lattermild, mødte altid eleverne med positive forventninger, og i hendes univers var der plads til alle - både fagligt og privat.
Pia havde stor pædagogisk idérigdom, og hun lod med glæde kollegerne få del af sin erfaring.
Hun vartillige omdrejningspunktet i vores specialcenter og formåede også her at planlægge specialundervisningen med stort overblik og faglig indsigt. Også i den sidste svære tid formåede Pia at bevare sin positive indstilling til livet. Hendes åbenhed og styrke gjorde det let og behageligt at aflægge besøg, selvom omstændighederne var vanskelige.
Vi vil huske Pia som en dygtig lærer og et varmt menneske.
På vegne af personalet på Østbirk Skole,
Poul Højvang