Lommefilm arbejder med at få skoleelever til at lave film på deres egne mobiler.

Lommefilms-dyst for 6.- og 7.-klasser

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For fjerde år i træk afholder initiativet »Lommefilm« en konkurrence i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne. Konkurrencen er for alle landets 12-16-årige og har fået navnet »Sluk Solariet«. Det hele løber af stablen fra den 29. august til den 23. september 2011.

Lommefilm tilbyder i konkurrenceperioden tyve gratis workshopper blandt 6.- og 7.-klasser landet over. Her kan eleverne lære, hvordan man skyder en god film med mobiltelefonen, og få gode råd om alt fra idé og storyboard til optagelse og redigering.

Nysgerrige elever og lærere, der har lyst til at være med, skal skynde sig at tilmelde sig på www.lommefilm.dk