De håber på at vinde - igen. Sidste år vandt 4.c fra Katrinebjergskolen i Århus konkurrencen 'Unge Forskere', som 'Nyhedsmagasinet Ingeniøren' arrangerer. Vinderprojektet drejede sig om skabelsen af den danske hede, dens dyre- og planteliv. Det blev belønnet med 10.000 kroner. I dette års konkurrence er 5.c fra Katrinebjergskolen kommet i finalen. Sammen med tre andre, deriblandt 7.c fra samme skole. Emnet for 5.c's finaleprojekt i år er fænomenet lyd.

'Vi har læst om flagermus, uglens kranium, hørt om ekkolod og arbejdet med lydbølger, ørets opbygning, dialekter, og så har vi interviewet en døv', fortæller Sara.

'Vi har målt larmen på Hasle Ringvej. Der er jordmure og betonmure. Jordmurene er tykkere og holder lyden bedre ude, men hvis betonmuren var lige så tyk, ville den bedre holde lyden ude, fordi molekylerne sidder tættere i beton', siger Ida.

Eleverne fortæller også, at de har været rundt med lydmåler på skolen for at se, om støjen kom over den skadelige grænse på 85 decibel. Det gjorde den kun i musiklokalet. Derfor interviewede de skolens leder, der sagde, at han havde overvejet, om lærerne skulle have ørepropper til musikundervisningen.

Faglærere til de yngste

Mads Jacobsen er lærer i 5.c. Han har haft klassen i matematik og naturfag i de knap tre år, han har været i faget. Så han stod på vinderskamlens sidelinje ved præmieoverrækkelsen sidste år. Men hvordan kommer man i finalen med sin klasse to år i træk?

'Succeskriteriet for undervisningen har ikke været at komme i finalen. Man kan godt diskutere, om de skal lære noget eller vinde, men det er naturligvis for at lære. Men eleverne er stolte over at være i finalen. Det vægter meget hos dem, og jeg er parat til at gøre meget, hvis de så oplever faget naturvidenskab som spændende', siger Mads Jacobsen.

'De må gerne opleve, at en naturvidenskabsforsker ikke er en ældre mand med hornbriller. Det skal også være sjovt at lære'.

Mads Jacobsen har linjefag i biologi og matematik, og lige nu er han på Aarhus Universitet i gang med et projekt, der skal uddanne lærere, der blandt andet skal være med til at udvikle en slags Experimentarium i Århus.

'For at kunne lave spændende natur/teknik-undervisning må man selv være fagligt velfunderet. Ellers bliver det svært at tage eleverne med ned til vandhullet og få noget fornuftigt ud af det'.

'Skolen skal prioritere, at natur/teknik-underviserne i 1.-6. klasse er uddannet til det, at de er fagdidaktiske, for det er på de yngste klassetrin, at interessen for naturfag er stor hos børnene, så det er dér, de skal have de gode faglærere'.

'Tænk hvis man tog en vilkårlig lærer til sprogfag eller musik. Det ville være utænkeligt, men man gør det til natur/teknik, for at de yngste klassetrin ikke får for mange lærere. Jeg kan ikke se, at det betyder noget, om de små elever har fire lærere i stedet for to'.

Mads Jacobsen mener, at den fagligt velfunderede lærer kræver mere af eleverne. Hvor dansklæreren, der skal undervise i natur/teknik, måske synes, det er i orden blot at læse om regnormen, så vil faglæreren mene, at man skal se regnormen, røre ved den og finde ud af, hvordan den lever.

'Jeg kan da godt frygte, at hvis man deler skolen op i yngste og ældste klassetrin, så ville jeg ryge op til de ældste elever som faglærer i biologi, men det er forkert. De dygtige faglærere skal ned i de yngste klasser. Det er, ligesom når de bedste badmintonspillere altid har det bedste grej, og det er egentlig dumt, for de uøvede har langt mere brug for det gode værktøj'.

Brainstorm om lyd

Mads Jacobsen fortæller, at 5.c er en god klasse, der kan lide at arbejde.

'Klassens lærere har været gode til at lære dem at gøre et arbejde færdigt. Alle klassens lærere forventer noget af dem, men vi er så også villige til at lytte til dem'.

Da klassen arbejdede med heden, var det egentlig en forælderidé, der tog form, da klassen var på lejrskole. Senere prøvede eleverne at opbygge deres egen lille hede på én gange én meter. De havde jord, sand og grus på pladen, vippede pladen og kom vand på, som da isen smeltede. Bakkeøer opstod, og det fineste materiale skyllede længst ud.

'Vi talte også om osmose. Egentlig er det stof til et senere klassetrin, men vi lavede en simpel model, og eleverne forstod det godt. Det kræver faglighed', siger Mads Jacobsen.

Årets projekt om lyd var hans ide.

'Vi begyndte med en brainstorm på tre kvarter - hvad tænker I, når jeg siger lyd? Der kom mange gode tanker frem. Så spurgte jeg: 'Hvad gør vi nu?', og så fik vi dannet seks grupper, der skulle arbejde med forskellige emner'.

Han fortæller, at klassen har arbejdet projektorienteret siden 1. klasse.

'De er godt klar over, at det ikke nytter noget kun at vælge gruppe efter, hvem man kan lide. De ved, at klassens resurser skal fordeles. Sådan var det også, da vi her for nylig skulle vælge tre elever til at tage til København for at præsentere vores projekt for juryen i konkurrencen. Vi talte om, hvordan vi skulle vælge repræsentanterne, og det endte med, at vi besluttede, at alle elever måtte skrive to navne ned på en seddel, men at det var mit ansvar at vælge tre elever ud. Det skal være mit ansvar'.

To piger og en dreng fra klassen skal til København for at fremlægge projektet. Den ene af pigerne var også med sidste år, men klassen synes, at hun er god til det.

Hårdt arbejde

Mads Jacobsen mener, at alle kan lide at lære noget, og at det er vigtigt at kunne bruge de naturvidenskabelige arbejdsformer - opstille hypoteser, overskue og anskue problemer fra flere vinkler og så konkludere.

'Det, 5.c gør, svarer til, hvad de studerende på universitetet gør'.

Som lærer har han lyttet til elevernes forslag til, hvad der skulle undersøges, hvem der undersøger hvad og hvornår.

'Jeg har sørget for, at alt er aftalt, og så har jeg givet dem undervisning i det faglige, jeg synes, de skal kunne til dette projekt. Jeg har prøvet at lægge et besøg eller interview ind i arbejdet for hver gruppe og et forsøg. Grupperne er ret autonome, men jeg holder dem fast og hjælper dem med at tage kontakt'.

'I nogle grupper er de gode til at stille sig nye spørgsmål til emnet hele tiden, andre grupper stiller sig hurtigere tilfredse. Det er som i resten af samfundet'.

Eleverne har også talt om, hvordan emnet skal præsenteres. De er nået frem til nogle forsøg og plancher med mange billeder og lidt tekst.

'Eleverne har afleveret på mail, diskette eller papir. Jeg har samlet tingene, det var ikke vigtigt for mig, hvordan det blev afleveret. Men jeg var på universitetet nogle dage, og hver aften når jeg kom hjem, var der mail fra eleverne. Det var dejligt', siger Mads Jacobsen.

'Det er jo også sjovere for mig, når de gider, men det har været hårdt arbejde både for dem og for mig. Der er mange spørgsmål. Har jeg overblikket? Ved eleverne, hvor vi skal hen? Undervejs er der mange løse tråde i luften, og jeg skal have det faglige overblik'.

Fagdidaktisk diskussion mangler

Da Mads Jacobsen selv gik i skole, var naturfag en kedelig oplevelse.

'Vi læste bøger om et land eller læste om haren. Mange tror, at naturfag er boglig undervisning, men det er det ikke. Tænk på hvor mange spørgsmål vi egentlig alle sammen har inden for det naturvidenskabelige. Når faget er i krise, tror jeg, det må være, fordi mange ikke har oplevet, hvor spændende naturfag kan være'.

'I min familie har vi interesseret os for biologi. Jeg kan lide orden og systematik, og jeg har fundet ud af, at det er der i naturen. Og nu synes jeg, det er spændende at skabe interesse for faget hos andre', siger Mads Jacobsen.

Men han undrer sig over den berøringsangst, der er hos mange lærere for at diskutere det fagdidaktiske.

'På dét punkt kunne jeg godt ønske mig en større professionalisme. Et er, at mange har en ide om, at man arbejder alene som lærer, men vi er da efterhånden nået til at kunne tale sammen om børnene. Men det fagdidaktiske taler man desværre kun nødigt om lærere imellem'.

De vandt

5.c vandt junior-delen af konkurrencen 'Unge Forskere'. For anden gang i træk. Konkurrencen blev afgjort lige før Folkeskolens deadline. Førstepræmien giver 10.000 kroner til klassen.