Foto: Slagelse Naturskole
Udeskoletrailer lader eleverne lære i naturen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolen er rykket ud i naturen, efter at Slagelse Kommune har indviet den længe ventede Udeskoletrailer, som vil understøtte lærere og pædagogers arbejde med at åbne skolen mod naturen. Traileren vil rulle forbi hver enkelt skole i Slagelse to gange hvert kalenderår, oppakket med en grøn palet af natur- og friluftsgrej. Forældre og lokale foreninger kan efter aftale med skolerne også låne materialet i den givne forbi-rulningsperiode. Udeskoletrailerens grej kan bruges i de fleste af folkeskolens fag og på alle klassetrin, og Slagelse Naturskoles naturvejledere er klar til at assistere skolen med forslag til, hvordan man kan lade den grønne læring spire.