Det er ikke let at føre en sprogpolitisk linje igennem i dagens Danmark. Skolerne modtager skiftende signaler fra omverdenen og danser ofte mere i takt med tidsånd end med sund fornuft. Dansk Industri har med sit engagement i »Ja til sprog« vist, at det ikke længere kun er engelsk, man ser sin interesse i at fremme, men også andre fremmedsprog. Måske skal man minde DI om, at dansk også er et sprog, man skal sige ja til.

Tre regeringer har siden årtusindskiftet nedsat tre sprogpolitiske udvalg med kyndige folk, der har leveret fornuftige anbefalinger. Men det kniber med opfølgningen, og nu er der så igen nedsat et udvalg, som skal tage stilling til fremmedsprogsundervisningen.

Et tidligere radikalt folketingsmedlem foreslog for et par år siden, at vi skulle have to sidestillede officielle sprog i Danmark, engelsk og dansk. Hun vidste vist ikke, hvad hun talte om. En anden tidligere radikal, som nu er konservativ, gjorde sig til talsmand for, at dansk skriftsprog skulle afspejle udtalen, og at vi skulle have en gennemgribende reform. Som konservativ genfremsætter han næppe sit forslag.

Her midt i maj kunne man høre Marianne Jelved i en lang P1-udsendelse gøre sig til talsmand for, at engelsk skulle styrkes yderligere i skolen. Egentlig troede jeg, at hun om nogen kendte til den afgørende forskel på et modersmål og et senere tilkommet sprog og havde forstået, at et stærkt modersmål er den bedste indgang til tilegnelsen af fremmedsprog.

Og hvordan står det så til med danske elevers sikkerhed i dansk sprog? Har de et stærkt fundament? Lærerne knokler for at gøre eleverne til bedre læsere, og meget er lykkedes. Men skrivefærdigheden har det ikke godt, og evnen til at udtrykke sig sammenhængende i mundtlig form er ikke veludviklet.

Det er stadig i pagt med tidsånden at slå på tromme for engelsk, og kinesisk er kommet med i repertoiret flere steder. Hvor mange elever kan nå at lære så meget, at de kan have udbytte af det, og hvor mange får behov for det? Også det hører efter min mening hjemme på senere uddannelsestrin.

Sprog er langt mere end kommunikation. Det er en del af vores bevidsthed, det spejler vores historie, og det kan udtrykke vores kreativitet. På sit modersmål kan man sige, hvad man vil, på andre, hvad man kan.

Professor Higgins