»Jeg har været gal og frustreret over, at vi ikke fik noget konkret at vide og ikke fik en ordentlig indføring i, hvordan E-bag virker«, siger Vinni Hoberg, der er pædagog i Thorning Skoles specialskolefritidsordning.

Pædagogerne skal også deltage i E-bag-projektet.

»Man bliver nødt til at have ejerskab til sådan et nyt projekt, det havde vi overhovedet ikke i fritidsafdelingen, derfor blev vi nærmest lidt kontrære. Det er først nu, vi begynder at kunne se fordelene, og vi er næsten blevet helt høje af, at vi kan finde ud af det og se mulighederne i det«, siger Vinni Hoberg.

»Det er så vigtigt i arbejdet med at forstå de her børn, at vi ved, hvad børnene har lavet, at vi har hele deres liv med. Der kan E-bag hjælpe«.

Det er den samme udfordring, skolen står over for, når den skal sælge den elektroniske taske til forældrene.

»Vi har trukket noget ned over hovedet på forældrene. Nogle kan se fordelene, men andre håber på, at det her projekt snart går i sig selv, så de slipper for at forholde sig til det«, konstaterer lærer Jacob Rähr.

Den klassiske fejl med ikke at have informeret medarbejderne nok om nye tiltag erkender afdelingsleder Allan Iversen blankt.

»Det kan være svært at se, fordi man selv har grebet fanen og er spænet af sted. Så står man der ude midt på slagmarken og opdager, at man er alene, at de andre ikke er med. Jeg havde også forestillet mig, at børnene kom tættere og hurtigere ind i teknikken. Det var naivt. Det er i langt højere grad folk omkring børnene, der tager værktøjet til sig, men jeg tror, det kommer lige så stille, at børnene begynder at dele filer«, siger Allan Iversen.