Click. Click. En dreng affotograferer samtlige dinosaurer i en bog. Click. Klassiske og jazzede ringetoner afbryder hinanden. Click. Drengene i specialklassen på Thorning Skole er hektisk aktive. De har lige fået deres nye elektroniske skoletaske, og dens fysiske manifest er en mobiltelefon med kamera. Click.

E-bag er en digital skoletaske, der kan indeholde elevens egne billeder, lektier, tegninger og dokumenter og også skemaer og kommunikation i skrift, billede og lyd mellem skole og hjem.

Det er tidligt på dagen i Midtjylland, men en af drengene har allerede taget 49 billeder. Flest af kammeraterne, af nogle, der hopper i sofaen, og et par af lærerne.

»Nu gider jeg ikke vise flere«, siger han efter de første 19 billeder. »Se, mobilen kan også lyse«.

»Allan, man må ikke pege«, griner en anden dreng.

Men den klassiske opdragelsesregel er blevet helt uanvendelig i praksis, eftersom klassen har fået ny elektronisk tavle, der fungerer som en stor computerskærm med touch-effekt. Pegefingeren er det vigtigste redskab til at trække billeder, tegninger og tekster op og ned fra børnenes mapper, der alle ligger online på tavlen og i mobiltelefonernes chip.

Alle ti børn i Thorning Skoles specialafdeling, deres forældre, lærerne og pædagogerne fra skolefritidsordningen deltager som pionerklasse i it-virksomheden KMD's projekt med at udvikle en elektronisk skoletaske.

Eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder. De slæber rundt på diagnoser som for eksempel autisme og ADHD, og for de flestes vedkommende ligger intelligenskvotienten under 70.

Kigger læreren over skulderen

Visionen er, at den elektroniske skoletaske skal bringe lærere, pædagoger og forældre tættere på hinanden og barnet, fordi alle kan give vigtige beskeder, som alle let kan følge med i. For eksempel kan en simpel meddelelse om, at barnet ikke har spist morgenmad, læses af alle og måske afbøde en konflikt.

»Hvis en skolegang skal lykkes for de her børn, er det rigtig vigtigt, at kommunikationen fungerer mellem lærere og forældre og pædagoger. Forældrene er i en sårbar position, fordi de hele tiden frygter, hvad børnene laver, når de ikke er der. Slår de? Spytter de? Men i 99 procent af tiden går det godt, og jo mere vi kan fortælle om succeshistorierne, jo tryggere bliver forældrene. Omvendt jo mere lukkethed vi serverer, desto mere afstand tager forældrene«, siger afdelingsleder Allan Iversen.

Han vil gerne have, at forældrene i højere grad kigger lærerne og pædagogerne over skulderen. Det kan de gøre med E-bag.

»Hvis vi kan få så meget gang i erfaringsudvekslingen, at forældrene for eksempel affotograferer, hvordan det lykkes dem at få gang i læsningen, så kan vi i skolen lære af forældrene. Og sammen kan vi hjælpe børnene med at blive nogle mere velfungerende mennesker«, spår Allan Iversen.

»Det er klart, at det kræver engagerede forældre. Men hvordan kan man blive andet, når man får mulighed for at komme tættere på sit eget barn«, spørger han retorisk.

Det er stadig vinter. Udenfor sner det. I specialklassen tegner en dreng en snemand med grønt morgenhår på den elektroniske tavle. Tegningen skal gemmes i hans E-bag, så forældrene kan se den. Men da læreren finder tegningen frem fra mappen igen, er det kun en tidligere version uden morgenhår, der er gemt. Læreren klør sig frustreret i sit eget hår.

»Vi skal også først lære det her ordentligt. Vi er lige så meget på bar bund som eleverne«.

E-bag hjælper med at huske

Et par måneder senere er sneen smeltet og foråret på vej. Click-lydene og ringetonerne har fundet et mere afdæmpet leje i specialklassen. Drengene finder deres stamtræer frem fra E-bag-mapperne på den elektroniske tavle. De viser hinanden billeder af deres familier. Det med billeder er først lige begyndt for alvor at virke, da der har været tekniske problemer, og det har været for omstændeligt med ledninger og tilkoblinger.

Lidt efter er det blevet tid til noget luft efter al den koncentration, og telefonerne er med ude, så de kan tage billeder af de små lam i Troldeskoven og lægge dem i deres onlinemappe, når de kommer tilbage.

»Verden har ikke åbnet sig helt endnu. Vi er langt fra at have udnyttet potentialet fuldt ud«, siger Jacob Rähr, der er lærer i specialklassen og it-ansvarlig.

»Vi bruger især værktøjet til kommunikation med forældrene. Hvor vi før sendte brev med hjem, skriver vi nu i den elektroniske skoletaske hver dag. Nogle forældre har taget initiativ til at få lagt adresseliste ud på alle i klassen. Men det er stadig først og fremmest envejskommunikation fra skolen til hjemmet«, siger Jacob Rähr.

Lisbeth Christensen er en af de forældre, der tror på perspektiverne i E-bag.

»Det er smart, når lektier og alting ligger i den elektroniske taske, så vi kan se, hvilken bog de har arbejdet med, og hvordan deres dag har været, så vi kan følge lidt med. Min søn er ikke god til at huske, hvad der er sket i hverdagen, så han skal have hjælp af et billede eller andre ledetråde for at kunne fortælle. Der er E-bag et rigtigt godt værktøj. Men alle børnene har stadig deres kontaktbog, for vi er usikre på, om beskederne når frem. Det kræver stor disciplinering, at forældrene logger ind og tjekker hver aften, og at lærerne gør det hver morgen. Der er vi ikke endnu«, konstaterer Lisbeth Christensen.

Telefonen det vigtigste

For børnene er det umiddelbart vigtigste, at de har fået en avanceret mobiltelefon.

»Min søn synes, det er super sejt. Jeg skal huske ham på det meste omkring skolen, men han husker selv at få mobilen med, og han husker at få den ladet op. Han har billeder, film og musik på den og bruger den rigtig meget. Det har imponeret mig, at den ikke er blevet smadret, men at han kan styre den, selv om han er otte år og ikke kan læse«, fortæller Lisbeth Christensen.

E-bag rammer ned i tidens og børnenes trend, konstaterer afdelingsleder Allan Iversen:

»Børn netværker helt vildt over nettet og gennem telefoner. Men elever i specialklasse er helt uden for chat-og sms-verdenen, de har aldrig før haft en telefon. Nu er de med, de lærer at netværke, og hvis vi er rigtig dygtige, kan E-bag være et stykke værktøj, der hjælper os, så vi ikke får uddannet det B-hold, vi er i gang med«.

Allan Iversen mener, at specialundervisning i Danmark i al for høj grad er drevet af diagnoser og psykologer.

»Vi skal ikke drive specialpædagogik ud fra ADHD-diagnoser, men ud fra helheder omkring børnene. Det er pudsigt, at vi skal bruge it for at kunne det«.

E-bag svarer til en onlineskoletaske og kan indeholde elevens dokumenter, musik, billeder, film, skemaer, lektier og beskeder mellem skolen og hjemmet.

E-bag er en chip, der sidder i mobiltelefonen, og som snakker sammen med en elektronisk tavle eller en almindelig computer.

Når eleven går ind i klasseværelset med mobiltelefonen på sig, bliver eleven automatisk logget på, og elevens E-bag-ikon dukker op på den elektroniske tavle.

Både lærere, forældre, pædagoger og elever kan lægge information i E-bag, som indeholder både private og fælles mapper.

E-bag er udviklet på Aarhus Universitet og købt af it-virksomheden KMD.

E-bag er stadig i en udviklingsfase, og seks skoleklasser deltager i pilotarbejdet. Først senere beslutter KMD, om arbejdet skal resultere i et produkt tilgængeligt for alle.