Pressefoto: ESA/Lea Hytting
Elevforsøg langt ud i rummet
Frem til
9. oktober kan skoleelever og deres lærere udtænke eksperimenter, som astronaut
Andreas Mogensen ved hjælp af en mikrocomputer kan udføre for dem i rummet. Den danske astronaut tager nemlig en
tilpasset BBC micro:bit med op på den Internationale rumstation ISS,
hvor han vil udføre udvalgte forsøg indsendt af danske skoleelever.
For at få deres forslag til forsøg med ud i
rummet skal eleverne deltage i kodekonkurrencen Ultra:Space hos DR Lær.
Konkurrencen består af et undervisningsforløb på seks lektioner til
naturvidenskabelige fag på mellemtrinnet og i udskolingen.
Nethenvisning Læs mere
om kodekonkurrencen på dr.dk/ultraspace