67 procent af danske folkeskoler lægger vejen forbi en kirke i forbindelse med julen, viser en undersøgelse om de mest brugte juleaktiviteter, Folkeskolen har fået foretaget blandt lærere og børnehaveklasseledere. Det gør kirkebesøget til den fjerdemest populære aktivitet i december efter klippeklistredag, luciaoptog og fælles juleafslutning.

Det er der nogle, der er glade for. ”Jul hører til i den danske folkeskole, da vi er kristne/kulturkristne med dertilhørende traditioner”, skriver en af lærerne i undersøgelsen. ”Det er vigtigt, at vi fastholder juletraditioner, selv om der er børn i klassen med anden baggrund. Det er en del af at bo i Danmark, og vigtigt at det respekteres”, og ”De danske traditioner skal holdes i hævd. Det er sådan, det er, når man bor i Danmark”, skriver to andre.

Men langtfra alle synes, at skolens kirkegang er en god ide.

Jul i skolen

"Kirken bidrager med et budskab, som vi skylder børnene at få med"

”Det kan være en udfordring, når der er børn, der tilhører andre religioner (muslimer, Jehovas Vidner). Selv om vi ikke forkynder, er det dog noget, der hører til den kristne tro”, skriver en. Mens en anden er helt afklaret om, at kirke og jul i skolen bør holdes adskilt:

”Julen skal ikke stoppes ned i halsen på ikkeetniske danske elever. Derfor skal man kunne deltage i alle traditioner uden at være kristen”, lyder en kommentar.

Undersøgelsen bygger på svar fra 2.133 DLF-medlemmer, der arbejder som lærere eller børnehaveklasseledere i den kommunale folkeskole.

Julegudstjeneste eller juleafslutning?

Når man taler om, at skolen besøger kirken til jul, skal man skelne mellem, om der er tale om en julegudstjeneste eller en juleafslutning i kirken, fortæller Ane Kirstine Brandt. Hun er teolog og generalsekretær i organisationen Folkekirke & Religionsmøde, som har til opgave at styrke folkekirkens møde med mennesker med andre religioner og livssyn i Danmark.

Ane Kirstine Brandt har været med til at udarbejde rapporten ”Skolens kirkegang til jul”, som giver skoler og kirker ideer til forskellige måder at organisere samarbejdet omkring julearrangementer på. Som bekendt må folkeskolens undervisning i kristendomskundskab ikke være forkyndende, men en julegudstjeneste er ikke en del af undervisningen og derfor ikke underlagt det krav. Dog kan elever eller deres forældre blive fritaget for at deltage i forkyndende aktiviteter.

”Nogle steder ligner juleafslutningen i kirken nærmest gudstjenesten den 24. december. Andre steder ser vi, at kirken nærmest bare lægger hus til et arrangement, som skolen står for – hvor de optræder med korsang og så videre. Så er præsten en slags vært. Og så er der alle formerne derimellem”, fortæller hun. ”Der er mange måder at gøre det på, og det er en styrke, mener jeg”.

Ane Kirstine Brandts oplevelse er, at skolers og kirkers samarbejde om julearrangementer generelt er udramatisk.

”Kontakten mellem de to institutioner er typisk helt lokal og tit personlig, hvor en præst har kontakt til en bestemt lærer eller leder på skolen, og de sammen har fundet ud af en god måde at bruge kirken på. Det betyder så også, at hvis der kommer ny præst eller skoleleder, så kan forventningerne til hinanden ændre sig, og det kan give nogle udfordringer”.

Skoleledere: Vi er pragmatiske

Tiltrædende formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas genkender Ane Kirstine Brandts billede af, at skolens og kirkens julesamarbejde som regel fungerer fint, selv om emnet potentielt er sprængfarligt.

”Det er faktisk sjældent, at vi oplever konflikter omkring det her emne, og når vi gør, er det ofte medierne, der driver dem”, fortæller hun. ”Selvfølgelig er der indimellem forældre, der sætter spørgsmålstegn ved, om skolen skal i kirke til jul, men så tager man en dialog og finder en løsning”.

Hun oplever, at mange skoleledere foretrækker, at skolen vælger modellen med juleafslutning i kirken frem for en decideret gudstjeneste:

”Skolerne er gode til at finde pragmatiske løsninger, så alle får noget ud af det. Det kan være at tage en dialog med forældrene om, hvorfor vi gør det, og hvad indholdet er. Det er det afgørende – at vi får talt sammen med dem, der er skeptiske. Hvis man har en god dialog, kan man komme langt, også med forældre og elever, som har en anden tro”.

Jul i skolen

"Elever skal ikke udsættes for forkyndelse i skoletiden"

Dialog er også vejen til at imødekomme lærere og pædagoger, som måtte have reservationer omkring at gå med skolen i kirke af personlige årsager.

”Tal sammen om det, og gerne i god tid”, foreslår Dorte Andreas. ”Aftal, at de elever, som er fritaget for at skulle deltage i juleafslutningen i kirken, kan løse andre opgaver eller lave noget andet sammen. For det er selvfølgelig lederens ansvar at tage hensyn til den mangfoldighed, der måtte være på skolen. Men som leder har man samtidig også et ansvar for, at skolen formidler både traditioner og dansk kultur, og jul i kirken er en del af det”.

Shitstorme i stedet for julesne

Mens Ane Kirstine Brandt og Dorte Andreas oplever, at pragmatisme og professionel dømmekraft gør det praktiske samarbejde mellem folkeskole og kirke tæt på problemfrit, er situationen en helt anden, når debatten rammer offentligheden.

Det fik en københavnsk lærer at føle for nogle år siden, da hun blandede sig i den offentlige debat med en kritik af skolers julebesøg i kirken. Det resulterede blandt andet i dødstrusler. Senere samme år kom det frem, at Gribskolen i Nordsjælland ville droppe den traditionelle julegudstjeneste. Skolen havnede i en regulær shitstorm, og både den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager kritiserede beslutningen offentligt.

Så selv om de fleste skoler går i kirke i fredsommelighed, er der mere på spil. Og med god grund, mener blandt andre Tim Jensen. Som adjungeret professor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet forsker han blandt andet i religionsdidaktik, uddannelse af religionslærere og sekularisering og afsekularisering.

”Nogle skoler siger, at de tager hensyn til religiøse mindretal og til religionsfriheden og derfor ikke deltager i julegudstjenester. Men der er også mange, ikke mindst politikere, men også lærere og skoleledere, som mener, at det af den ene eller anden grund er meget vigtigt, at børn deltager i kristne ritualer som en del af deres skolegang. Det er der, kampen står”.

Tim Jensen mener, at folkeskolelovens formålsparagraf bliver brugt i den kulturkamp.

”Det er en del at formålsparagraffen, at folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Man kan argumentere for, at det indbefatter dansk kultur i form af julegudstjenester og juletraditioner”, siger han og fortsætter:

”Det kan så komme i konflikt med menneskerettighederne, som siger, at der skal være religionsfrihed, og at forældre har ret til at stå for deres børns religiøse opdragelse, og at det er et indgreb i den ret at tvinge børn til at deltage i en bestemt religiøs handling. Derfor skal eleverne kunne fritages, hvad de også kan. Men der er bedre måder at håndtere problematikken på end ved at skille mindretallene ud fra noget, der skulle være en fælles oplevelse for hele skolen”.

Professoren er ikke imod, at skoler og kirker samarbejder om juleafslutningen, understreger han. Det skal bare ske på den rigtige måde.

”Min holdning er, at det er meget bedre at gå dialogens, respektens og integrationens vej”, siger han.

”Det er klart, at det er en politisk holdning, men det er også en holdning, der er bakket op af viden: Vi ved fra masser af forskning, af man risikerer at marginalisere minoriteter, hvis man kører dem over. Man støder dem fra sig i stedet for at inddrage dem i fællesskabet, og i værste fald skubber man på en udvikling, hvor de bliver radikaliserede, hvilket netop er det, man ønsker at undgå”.

Jul som en multikulturel lysfest?

Jul i skolen

Fire ud af fem lærere: Juletraditionerne øger trivslen og fællesskabet

I Ateistisk Selskab er man enig med Tim Jensen i, at julegudstjenester, med formand Anders Stjernholms ord, er ”integrationsidioti”, men her mener man ikke, at juleafslutninger er meget bedre. Eller at de ikke er forkyndende, selv om elementer som bøn og velsignelse er udeladt.

”At tage børnene med ind i kirken er allerede forkyndende. At læse juleevangeliet for dem er forkyndende – medmindre, måske, man starter med at sige: ’Denne fortælling er komplet fiktion, og vi har ingen indicier for, at dette her er sket i virkeligheden’. Men det har jeg aldrig hørt en præst sige”, siger Anders Stjernholm.

I stedet skal man fortælle eleverne, at julen er en multikulturel sæsonfejring, som består af et virvar af forskellige ideer, som er kommet fra forskellige steder. Jesu fødsel er bare en af de ideer, lyder forslaget fra Ateistisk Selskab.

”Jul har vi fejret, inden de kristne kom. Det er en fest, som handler om, at det er hårdt at bo så langt mod nord om vinteren. Så kom der nogle sydfra og påstod noget om deres profet. De fik lov til at være med til festen, men de overtog den og påstod at være årsag til den”.

Ateistisk Selskab ønsker at rense folkeskolen for den positive særbehandling, de mener kristendommen får på bekostning af andre livssyn, fortæller Anders Stjernholm.

”20 procent af voksne danskere tror på Kristus. Lad os få en folkeskole, der afspejler det”.

Og lærerne? De skal få det til at fungere mellem alle faldgruberne. I Folkeskolens undersøgelse svinger holdningerne mellem: ”Jeg er træt af, at vi tvinger eleverne i kirke” til ”Selv mine elever med muslimsk baggrund elsker jul. Den beholder vi min tid ud, tak”, som der er blevet skrevet i kommentarfeltet.