Tysk

Tysk skal leges ind i 5. klasse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anne-Marie Fischer-Rasmussen, der er lektor ved læreruddannelsen i Aalborg og medlem af skrivegruppen for tysk, fortæller, at målene for 
faget ikke er hævet.

»De får selvfølgelig længere tid til at lære det tysk, de skal, men de får ikke så mange flere timer«, siger hun. Hun fortæller, at den tidligere sprogstart kalder på en anderledes pædagogik.

Kom tættere på de nye Fælles Mål

 »I 5. klasse er der meget fokus på sang, leg, gestik, mimik - altså situationsbunden forståelse af sproget. Det er noget helt andet begyndertysk, vi står med nu, end da det var i 7. klasse med tre timer om ugen og med elever på et helt andet kognitivt stadie«, siger hun og uddyber:

»Man hiver ikke bare 7. klasse ned i 5. klasse. I 7. klasse har eleverne nogle helt andre interesser. De synes også, at det er frygteligt pinligt, at det er 'børnesprog', de skal til at lære. I 5. klasse er man mere åben og knap så forbeholden over for at kaste sig ud i noget med fare for at 
skulle føle sig 'dum' foran hele klassen«.