Det er helt misforstået, at dansklæreren underviser i faglig læsning i en bog, hvor man skal finde nøgleord i en tekst om solsystemet eller læse en instruktion i at støbe lys. Det er også misforstået, når nogle læsevejledere giver eleverne et »kørekort til faglig læsning« efter et kort kursus, mener Dorte Kamstrup, der er specialpædagogisk konsulent.

Hun mener, at det er dansklærerens opgave at udstyre eleverne med redskaber, de kan navigere med, men eleverne skal hjælpes på rette vej i alle fag gennem hele skoletiden, og faglærerne skal med på vognen.

»Mange lærere regner med, at eleverne kan overføre metoderne fra et kursus i faglig læsning til en tekst i historie, uden at historielæreren ved, hvad de har lært, og bruger det i sin undervisning. Det kræver en enorm abstrakt tænkning at overføre læsestrategier, som man har brugt til at læse om solsystemet, til en tekst om Anden Verdenskrig«, siger Dorte Kamstrup.

Som forfatter Mette Kirk Mailand skriver i sin bog »Genreskrivning i Skolen«, er det som at bede eleverne om at køre bil uden at fortælle dem, hvor turen går hen. Måske er de heldige at ende, hvor man gerne vil have dem til at være, men risikoen for det modsatte er for høj.

Dansklæreren som lokomotiv

Før var det ofte sådan, at lærerne i hjemkundskab og matematik slog dansk­læreren i hovedet med, at eleverne ikke kunne læse, men det er faktisk faglærerne selv, der har ansvar for, at eleverne kan læse bageopskrifter og matematikbøger, mener Dorte Kamstrup. Dansklærerens og læsevejlederens opgave er at motivere faglærerne til også at tænke læsning ind i deres fag og hjælpe dem til en forståelse af genrer og læsestrategier, som de jo ofte ikke er uddannede i.

»Dansklærerne og læsevejlederne skal motivere hele teamet omkring en klasse og sørge for, at faglig læsning bliver sat på dagsordenen i alle fag«, siger Dorte Kamstrup.

En historielærer skal for eksempel i sine timer opfordre eleverne til at tænke over, hvor det ville være godt at lave en tidslinje for at få overblik over en historietekst, eller de kan arbejde med nøgleord og tokolonnenotater i en tekst om Vikingetiden. De skal også gøres bevidste om, at der er forskel på en personlig øjenvidneberetning fra Anden Verdenskrig, en faktuel, objektiv beretning om danskerne den 9. april eller en stemningsfuld, fiktiv beretning om Tove, der var barn under krigen.

Genrebevidsthed i alle fag

En vigtig opgave for dansklæreren er at gøre eleverne mere bevidste om sproget og genrerne i de undervisningsmidler, de anvender, mener Dorte Kamstrup. Eleverne skal kende forskellen på en instruktion, en informerende tekst og en fortælling. De skal vide, hvordan man går til de forskellige tekster, og hvad man bruger dem til. Det betyder ikke nødvendigvis, at dansklæreren skal undervise i fagtekster om regnorme og solsystemet. De skal undervise i de forskellige genrer, der er i danskfaget, og dermed lære eleverne, at man også i dansk skal kunne læse sig til danskfaglig viden. I en danskbog er der jo ofte både skønlitterære fortællinger, informerende tekster om samtiden, biografier om forfatterne og måske faktabokse og instruktioner til en opgave. Når dansklæreren har introduceret eleverne til de forskellige genrer, er det faglærernes opgave at træne eleverne i at trække på deres viden om genrer og læsestrategier også i deres fag.

»Dansklæreren kan ikke hjælpe lille Jesper med, hvordan man læser tekster i matematik. Det kan kun matematiklæreren. Men dansklæreren skal få matematiklæreren til at få øjnene op for, at vi har et problem, hvis eleverne ikke kan læse deres matematikbog. Målet er, at matematiklæreren selv begynder at interessere sig for faglig læsning i sit fag og hjælper eleverne med læsestrategier, så de kan forstå teksten og dermed få en forståelse for matematikken«, siger Dorte Kamstrup.

Det skulle gerne være sådan, at når eleverne læser en opskrift i hjemkundskab, så husker hjemkundskabslæreren dem på, at det er en instruktion, som er en tekst, hvor man læser for at gøre noget. Så ved eleverne, at de skal gå til teksten på samme måde, som når de læser forsøgsopstillinger i natur/teknik, anvisninger på boldspil i idræt, værkstedsopgaver i matematik eller opgaver i danskbogen.

Det betaler sig

Dorte Kamstrup er bevidst om, at det kan være svært for dansklærere og læsevejledere alene at slå igennem over for de andre lærere og overbevise dem om, at det er vigtigt at bruge tid på faglig læsning. Derfor mener hun, at det er afgørende, at der skal være solid opbakning fra ledelsen.

»Ledelsen skal melde ud, at der skal fokus på faglig læsning i alle fag, og støtte dansklærerne og læsevejlederne, hvis de skal have gennemslagskraft over for faglærerne. Der skal også sættes tid af til det«, siger hun, der selv har oplevet, hvordan faglærere i begyndelsen siger, at de ikke har tid til også at tage sig af faglig læsning i deres fag. Hendes erfaring viser dog, at den holdning ændrer sig, når de først kommer i gang og oplever, at eleverne begynder at kunne læse teksterne i deres fag og derfor også forbedrer sig fagligt.

»Det bliver pludselig klart, at hvis man kan læse en bageopskrift i hjemkundskab, så bliver man også bedre til at bage boller«.

Tværfaglige forløb i læsestrategier

Dorte Kamstrup opfordrer til, at man på skolerne laver tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning.

»Ofte handler tværfaglige projekter om et bestemt emne som Vikingetiden eller bondegården, men man kunne lige så godt have tværfaglige forløb om informerende tekster eller beretninger, hvor man arbejder på tværs af historie og dansk. Det kan også være et forløb i udskolingen, der handler om forskellige notatteknikker«, foreslår hun. På den måde kan lærerne støtte hinanden og sætte fokus på faglig læsning i en periode. Man kan endda have tværfaglige forløb uden at være til stede i de samme klasserum, hvor faglærerne hver især arbejder med, hvordan de samme værktøjer, læsestrategier og skabeloner virker i fagenes forskellige tekster. Genrer kunne også være en del af et læsebånd, som mange skoler anvender. Når der er tyve minutters læsepause på et bestemt tidspunkt i løbet af dagen, læser eleverne i de fag, de har. Det kan for eksempel være at læse en fagtekst i historie, sammen med deres matematiklærere se på, hvilke informationer man kan hente ud af opgaven i matematik, eller sammen med idrætslæreren læse instruktioner på gamle lege for efterfølgende at undervise hinanden i dem.

Dorte Kamstrup arbejder som specialpædagogisk konsulent i Slagelse Kommune, hvor hun blandt andet uddanner læsevejledere. Hun har gennem mange år været lektor i dansk ved UCC og været tilknyttet Nationalt Videncenter for Læsning blandt andet i forbindelse med projektet »At kvalitetsudvikle læseundervisning i faglitteratur i danskfaget i skoleforløbet«. Hun har sammen med Ane Panfil skrevet bogen »Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk?«

Dorte Kamstrup:

1. Sørg for, at ledelsen bakker op om fokus på faglig læsning i alle fag og giver skolens læsevejledere og dansklærere tid og mulighed for at støtte faglærerne.

2. Drop afgrænsede kurser og præfabrikerede materialer i faglig læsning. Faglig læsning skal ske i funktionelle sammenhænge, hvor eleverne alligevel skal læse tekster i fagene.

3. Lær eleverne at bruge forskellige læsestrategier og blive bevidste om genrer i danskfaget.

4. Sæt faglig læsning på dagsordenen i teamet omkring klassen, så metoderne bliver anvendt i alle fag. Sæt for eksempel gang i tværfaglige forløb med fokus på genrer eller læseteknikker.

5. Motivér de andre faglærere til at bruge faglig læsning i deres fag, for eksempel ved at overbevise dem om, at de på sigt vil spare tid, fordi eleverne bliver mere selvkørende og fagligt bedre, når de selv kan læse deres bøger.