Hvad er der galt med den faglige læsning i danske skoler?

Der er det galt, at eleverne ikke lærer at læse faglige tekster, lyder svaret fra læseeksperter.

Eleverne bliver simpelthen ikke undervist i, hvordan man læser faglige tekster, siger Klara Korsgaard, der er leder af »Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne«, og Ruth Mulvad, som er ekspert i faglig læsning samme sted. Generelt sagt.

Eleverne kommer glade og fro i skole og lærer som noget af det første at læse. I dansktimerne, hvor de lærer at læse eventyr og andre skønlitterære tekster. Og når de kan det, er der ingen, der tænker mere over det. Matematiklæreren, fysiklæreren, geografilæreren, historielæreren, biologilæreren og hjemkundskabslæreren går bare ud fra, at eleverne kan læse, når de træder ind i klassen og skal have matematik, fysik, historie, geografi eller hjemkundskab.

Men det kan de ikke, og lærerne får et chok, når de for alvor møder dem i 3.-4. klasse. Og et endnu større chok, når teksterne bliver endnu mere abstrakte og teoretiske omkring 6.-7. klasse.

Eleverne tror, at man kan læse fysiktekster og historietekster på samme måde, som man læser en novelle - fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne, linje for linje, fortæller Klara Korsgaard og Ruth Mulvad.

Men det kan man ikke. Og så går mange af eleverne i sort og tror, at fysik og historie er svært. Men det er det ikke. Hvis de bare var i stand til at læse testerne, ville de fleste synes, at fysik og historie er nemt nok.

Lær at læse små faglige tekster

Løsningen ligger ligefor, mener de to læseeksperter. Allerede i indskolingen skal eleverne blive klar over, at skønprosa og sagprosa er to forskellige ting. Derfor skal de ikke kun læse fiktive historier i indskolingen, de skal også læse små faglige tekster, også i dansktimerne, mener de to læseeksperter. Så de ikke får et chok, når de kommer i 3.-4. klasse.

Og så skal faglærerne påtage sig den uomgængelige opgave, det er at lære eleverne at læse fagets tekster. Vise dem, hvordan man læser sådan nogle tekster. Hjælpe dem med det og ikke bare give dem teksterne for og så regne med, at de selv kan finde ud af at læse dem derhjemme.

Læseundervisning er ikke kun en sag for dansklæreren, men også for faglæreren, siger de to eksperter. Det er det nye.

»I begyndelsen, da man fandt ud af, at der var et problem med faglig læsning, tog man fagord ud og lagde dem ud i margenen og forklarede dem, og så mente man, at hvis eleverne fik forklaret dem, inden de læste teksten, kunne det i hvert fald hjælpe. Men nu ved vi, at det ikke er nok. Læsestrategi og læseforståelse skal også indarbejdes i den faglige undervisning«, uddyber Ruth Mulvad.

Faglærerne ved selvfølgelig godt selv, hvordan man læser grafer og faktabokse og brødtekst sammen, så de går op i en højere enhed, siger de to eksperter. Men de fleste har ikke tænkt over, at de også skal lære eleverne den form for læsning.

Multimodal læsning kalder man det i fagsproget. En læsning, hvor man læser frem og tilbage mellem forskellige modusser, der står side om side på siden - billeder, faktabokse, grafer, talebobler .

»Jeg kan huske, at jeg engang, da jeg observerede undervisning i en historietime, så en pige, der skulle læse en tekst i en historiebog: Hun startede i øverste venstre hjørne, og så læste hun nedad, ligesom vi gør, når vi læser en roman. Problemet var bare, at der undervejs kom et billede med en billedtekst under, og der var en faktaboks med en lidt anden kulør inde i brødteksten - og hun læste det i ét stræk fra oven og ned. Hun kørte bare ned igennem, som om teksten hang sammen. Jeg tænkte på, hvad sker der inde i hovedet på hende? Hvordan kan hun holde sammen på de oplysninger, hun får, når hun læser det på den måde«, fortæller Klara Korsgaard.

»Hun var jo vant til fra dansktimerne, at man læser i bøger på den måde. Hun havde øjensynligt ikke lært, at: Hov! - her skal jeg springe henover, så kan jeg læse den billedtekst bagefter. Dér kunne historielæreren have hjulpet hende og lært hende at læse multimodalt«, tilføjer Klara Korsgaard.

Mange hjem er uden bøger

At læse multimodalt er ikke noget, man bare kan, det skal læres. Og langtfra alle børn lærer det derhjemme. Slet ikke dem, der kommer fra hjem uden bøger og aviser.

»Mange faglærere tror, at eleverne kan læse fagtekster og har forudviden, men det er der mange, der ikke har. Og det er ikke kun de tosprogede. Mange etnisk danske børn kommer også fra overvejende mundtlige miljøer, og fagsprog er et udpræget bogsprog. Vi går ikke rundt og taler som bøger«, siger Ruth Mulvad.

»Så hvis du ikke har haft adgang til bogsprog i dit miljø uden for skolen, kan det være, at du i skolen samler det op, men det kan også være, at du ikke gør. Men vi har en mulighed for at undervise eksplicit i det. Og hvis vi underviser eksplicit i, hvordan fagsprog og fagtekster fungerer, så får eleven en hel masse mere af den faglige viden med«, tilføjer hun.

Træner børnene ikke sig selv i at læse multimodalt, når de læser på pc-skærmen?

»Jo, det er der nogle, der gør, andre ikke. Og de gode kunne blive endnu bedre ved at blive gjort opmærksomme på, hvad det er, de gør: Hvordan læser de på skærm, og hvordan bør de læse på skærm. Hvem fortæller dem om det?« siger Klara Korsgaard.

En måde at komme i gang på er at lade eleverne skrive små faglige tekster ved siden af de små berettende fortællinger, de skriver i forvejen på de yngste klassetrin. Så de allerede på det tidspunkt begynder at ane, at der er forskel på en sagprosatekst og en skønlitterær tekst.

»Hvis de kommer i gang med at skrive faglige tekster, gør det dem parate til at læse faglige tekster, fordi de får øje på, at der er mange måder at vide noget på. Man kan vide noget som en beretning - som en tidsstruktur: Så skete der det, og så skete der det. Men man kan også vide det som et overbegreb og så nogle underbegreber«, forklarer Ruth Mulvad.

»Den forskel skal de have øje for allerede som små, fordi hvis de kun har læst eventyr og anden mægtig god skønlitteratur og så pludselig kommer hen til en faglitterær tekst, der jo er bygget op på en anden måde, så rammer de en mur«, tilføjer hun.

Det er det, der sker i 3.-4. klasse: Eleverne møder faglige tekster med generaliseret sprogbrug og overbegreber og underbegreber og forklaringer og teori, som de ikke kan læse. Det er derfor, det står skidt til med den faglige læsning på mellemtrinnet og i udskolingen, fastslår de to læseeksperter. Eleverne har gennem deres skoletid kun lært at læse romaner. Groft sagt.

Klara Korsgaard er leder af »Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne«, og Ruth Mulvad (næste side)er ekspert i faglig læsning samme sted. Centret blev oprettet i 2006 på en bevilling fra Undervisningsministeriet. Bevillingen udløb i 2009. Centret drives nu af professionshøjskolerne. Læs om centret og læs det tidsskrift, som centret udgiver på: videnomlaesning.dk

Sådan kan den faglige læsning løftes

1. Lad eleverne selv skrive små fagtekster. Og lad dem sammenligne dem med de fagtekster, de skal læse ved siden af, sådan at de kan komme til at diskutere, hvordan man skriver fagtekster, og dermed også hvordan man læser fagtekster.

Eksempel: »Eleverne går ned til en sø og samler haletudser og fotograferer dem og går hjem, og så skal de beskrive dem. De skriver så en lille historie om haletudsen, og læreren siger: Nu har I skrevet en historie om haletudsen, nu prøver vi at læse en faglig tekst om haletudsen. Og så ser de på, hvordan den ene tekst er skrevet, og hvordan den anden er skrevet. Og så begynder langt de fleste af eleverne selv at få ideer til, hvordan de kan formulere en fagtekst - og så kan de gå i gang med at eksperimentere med at skrive deres egne små fagtekster«.

2. Faglærerne på læreruddannelsen skal have efteruddannelse i faglig læsning.

3. Der skal gennemføres forskning og udviklingsarbejder i, hvordan faglig læsning kan integreres i den faglige undervisning - så undervisning i, hvordan man læser faglige tekster, bliver en naturlig del af den almindelige faglige undervisning og ikke noget, læreren skal huske at gøre oven i alt det andet.

4. Lærerne skal efter- og videreuddannes, så de faktisk ved noget om faglig læsning. »Man kan jo ikke fortænke en geografilærer i, at han ikke underviser eleverne i, hvordan de skal læse faglige geografitekster, hvis han ikke ved noget om det i forvejen fra sin læreruddannelse«.

5. Og så skal fagbogsforfattere og -redaktører også på kursus i faglig læsning.