Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»To sjove piger får besøg af en fisk. Hvor mange er de nu i alt?«
Du kan regne med, at matematik i 1.c på Hyldgårdsskolen i Ikast ikke bare handler om tal og formler. Her tegner og skriver eleverne historier rundt om matematikken. De står på nakken af hinanden for at fortælle historierne til lærer Dorthe Thyde og resten af klassen.
Men hvad er det, der er på spil? Har det noget med matematik at gøre? Ja, siger de i 1.c, for historien om to sjove piger og en fisk er en historie om to plus en - altså en plushistorie. Faktisk startede plusstykket som en tegning, herfra blev det tekst og til sidst stillet op som et regnestykke under historien. Det begynder i begejstringen og for at finde på:
Så Silas i Barcelona-trøjen med Messi skrevet i nakken tegner grundige cirkler, fodbolde. Og når seks fodbolde triller hen til ti, så ligger der 16 i alt.
De små historier bliver fortalt for resten af klassen, og sådan noget som stavning skal ikke have lov at stoppe festen. Eleverne børnestaver, og hvis regnestykket er for stort eller for svært, bliver det gennemgået for klassen. I 1.c er de så vilde med det, at de forsøger at få lov til at fortsætte med historierne ind i spisepausen.
I alle fag og på alle skoler
De arbejder med læsning og skrivning på hele Hyldgårdsskolen, faglig læsning.
Det gør de, fordi de synes, det er en god idé, men også fordi de skal. Ikast-Brande Kommune har nemlig besluttet, at faglig læsning skal prioriteres:
I alle fag, på tværs af alder og på samtlige skoler.
Ideen var vokset frem blandt kommunens læsevejledere, og efter indledende møder blev Søren Aksel Sørensen ansat til at sætte læsningen i system. Han er garvet lærer, læseekspert og formand for opgavekommissionen i læsning og retstavning. Han blev sidste forår ansat i halvandet år og er nu i sidste del af processen.
»Den her model vil man kunne skele til i andre kommuner, for det er på mange måder en eksemplarisk måde at introducere på, at læsning er knyttet til alle fag. Der er stort set ikke nogen lærer, der kan se sig fri for at være en del af det«, siger Søren Aksel Sørensen.
Hans opgave er i høj grad at inspirere og vejlede lærerne, så den faglige læsning bliver en naturlig integreret del af skolehverdagen.
Ikke kun fra toppen og ned
For at sikre at det ikke bare bliver et topstyret projekt, er det meningen, at den konkrete udformning af den faglige læsning skal skabes lokalt på skolerne.
»Skolerne udformer deres egne læseplaner, så de passer til kulturen på den enkelte skole«, siger Søren Aksel Sørensen.
Skolerne skal hver især have deres egen læsepolitik og læsehandleplan, som blandt andet indeholder en plan for evaluering. De får forslag til rammen fra kommunen, men den endelige udformning og formulering står de selv for. De har frihed til at definere, hvordan de gennemfører faglig læsning, men det er ikke til diskussion, om de gør det. Alle skal være med. Før det blev et fælles kommunalt projekt, havde mange skoler i forskellig grad fokus på den faglige læsning.
»Jeg oplevede en masse dygtige og engagerede læsevejledere, men vi manglede et fælles udgangspunkt. Det har givet læsevejlederne og dansklærerne en anden legitimitet, at vi siger: 'Det her er en kommunal opgave'«, siger skolechef i Ikast-Brande Kommune Kim Brøbech. Han håber, den faglige læsning på sigt vil løfte undervisningen generelt.
Konkret hjælp
En stor del af Ikast-Brandes læseindsats har handlet om at give lærerne redskaber til at indføre faglig læsning i den daglige undervisning. Har Søren Aksel Sørensen været katalysatoren:
»Jeg har brugt en stor del af min tid ude på samtlige skoler og holde kurser for alle lærerne. Vejledningen har været meget konkret. Der er spurgt ind til undervisningssituationer i hverdagen«, siger Søren Aksel Sørensen.
Undervisningen har indeholdt opgaver, så lærerne selv er kommet igennem faglig læsning og oplevet, hvordan det kan påvirke forståelsen af en opgave.
I det daglige er læsevejlederne skolernes lokale tovholdere, og det er dem, skolens lærere kan få sparring og hjælp fra. Derfor har kommunens cirka 20 uddannede vejledere et netværk, hvor de kan støtte hinanden i tovholderfunktionen. Blandt andet deler de en SkoleKom-konference, hvor de kan debattere aktuelle problemstillinger.
»Vi har uddelt redskaberne, og nu skal lærerne lære at bruge dem. Vi skal ind som læsevejledere og sparre med fysik- eller geografilæreren«, siger læsevejleder Dorthe Sperling Pedersen.
Rabat i Legoland?
I par sidder teenagerne fra 8.a ved computere - opslugt i arbejdet. Selv de to drenge med huer trukket ned i panden hænger i. De forsøger at finde ud af, hvordan et lotteri kan udbetale gevinster til tre ud af fem, der deltager. Andre har fat i Legoland - hvordan får to voksne og to børn mest mulig rabat, hvis de også skal over Storebæltsbroen?
»Eleverne er meget mere med, når det er stof, de kan genkende fra virkeligheden. Det giver en helt anden grad af forståelse«, siger matematiklærer i 8.a, Jørgen Starcke-Jensen.
Problemstillingerne minder om afgangsprøven. Det er ikke tilfældigt, at opgaveprocessen foregår i par. Eleverne har altså mulighed for at diskutere også de svære faglige termer, før de skriver dem ned. På den måde bearbejder og sætter de ord på regnestykkerne i både tale og skrift. De er udmærket klar over, at ordene er vigtige, for de har arbejdet med dem i flere år.
Læser for at lære
Læsningen er ikke i sig selv et mål. Både i 1.- og 8. klasse bruges den til at forløse faget for eleverne. Det fortæller læsevejleder Jeanette Nielsen.
»Kunsten er at få faglærerne til at forstå, at de skal gøre det for deres fags skyld, ikke for læsningens. Jeg tror, den største udfordring ligger i at få faglærerne til at forstå, at det er et løft til alle fag, ikke bare af læsning«.
Og man skal gå langt for at undgå den manglende sprogforståelse.
»Teksten skal serveres på et sølvfad, inden eleverne får den for derhjemme. Jeg kan da godt forstå, hvis eleverne sidder med en tekst, hvor man ikke forstår hvert tiende ord, så er det hammer svært, og så er det måske lettere at sige, at man ikke har læst«, siger Jeanette Nielsen.
2 x 5 råd
Søren Aksel Sørensen, læsekonsulent:
1. Faglig læsning skal ledes (skolechef, skoleleder, afdelingsledere centrale).
2. Gerne som kommunalt indsatsområde med igangsættende læsekonsulent.
3. Læsevejlederne er de centrale på hver skole (skal have tid til opgaven).
4. Dansklærerne er læsetovholdere i klasser og på årgange.
5. Skolen skal beskrive sin læsepolitik med evaluering og handleplan for den faglige læsning.
Jeanette Nielsen, læsevejleder:
1. Brug meget tid på forforståelse og snak om nye ord og begreber.
2. Tæt samarbejde mellem dansk- og faglærere, så læseforståelsesstrategier læres i dansk og øves i de øvrige fag.
3. Faglæreren skal støtte elevernes faglige læsning i sit fag og øge deres bevidsthed om fagets særlige teksttyper og terminologier.
4. Elever skal lære at læse tekster med forskellige formål.
5. Der skal udarbejdes en læseårsplan på teamniveau, hvor alle faglærere er ansvarlige.
To sjove piger får besøg af en fisk