Jens går ud af skolen efter 9. klasse. Hans lærere har aldrig opfattet ham som specielt bogligt minded - og det har han sådan set heller ikke selv. Jens har da også de sidste par år vidst, at han ville være murer, så det var måske heller ikke så vigtigt at få det hele med i skolen.

På mureruddannelsen møder Jens imidlertid en grundbog, der indeholder passager som disse:

Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer.

og

En konstruktion skal dimensioneres og udføres således, at den i den forventede levetid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse med en given sikkerhed kan modstå de laster, den udsættes for.

Eksemplet her viser, hvilke tekster eleverne skal kunne læse, når de er færdige i folkeskolen. Jens er en fiktiv elev, men teksten er fra grundbogen til mureruddannelsen. Vi har gennem en undersøgelse blandt andet påvist, at læremidlerne til erhvervsuddannelserne generelt er svært tilgængelige for eleverne. Oftest for svært tilgængelige. Vi fandt også ud af, at eleverne på nogle af uddannelserne ikke læser læremidlerne, men udelukkende bruger dem som opslagsværker. Og denne brug er læremidlerne ikke velegnede til.

Spørgsmålet er, om det er folkeskolens ansvar at klæde Jens på til at kunne læse - og ikke mindst forstå - tekster som den fra murerbogen? I mødet med bogen oplever Jens at have funktionelle læsevanskeligheder, fordi teksten stiller større krav til læseren end de færdigheder, Jens har. Og mon ikke de fleste vil opleve, at teksten er svær? Teksten er for svær, så lærebogsforlagene og læremiddelforfatterne har en vigtig opgave i at producere læsbare læremidler.

Men det betyder ikke, at det er nok at stille krav om, at der skal produceres mere læsbare læremidler. Det er ikke alle træk ved fagtekster, som vi kan eller skal lave om på. Eleverne skal være bedre forberedt til at møde sådanne tekster. Og her spiller folkeskolen en helt central rolle.

Læsbare læremidler

I murerbogen er det blandt andet følgende træk, der nedsætter læsbarheden:

. Teksten er fyldt med nominaliseringer (udsagnsord lavet om til navneord), for eksempel bliver det, at nogen vedligeholder noget, til vedligeholdelse. Det betyder, at sproget bliver abstrakt (vi får ikke at vide, hvem der udfører handlingen) - og kompakt fordi man presser en hel sætning sammen i et ord (»når en murer skal vedligeholde« bliver til »vedligeholdelse«).

. Teksten har mange passiver (for eksempel udformes). Dette skjuler også, hvem der skal udføre handlingen. I teksten står: »Konstruktioner skal udformes« - og man kan spørge: Hvem skal udforme? Og pakker man sætningen ud, ville den blive meget længere a la: »Når en murer skal udforme konstruktioner, skal det ske så ...«.

. Teksten har en del fagudtryk, som ikke forklares.

Forlagene må være opmærksomme

Nominaliseringer, passiver og ikke mindst fagudtryk kan eller bør ikke helt undgås i en fagtekst, så dem bør eleverne møde i de materialer, de læser i skolen, og lære at forstå hvad dækker over. Omvendt skal der ikke ske overforbrug af for eksempel nominalisering i fagtekster - hverken til folkeskolen eller andre steder. Her må forlagene og lærebogsforfatterne som sagt være opmærksomme.

Fagsproget er uundværligt, da det er med til at vise ind i fagets mange faglige nuancer og forståelser. Derfor skal læremidler indeholde fagsprog. Fagsproget er lidt populært sagt med til at vise, hvordan et fag opfatter verden: Hvordan ser verden ud gennem fagets briller? Tænk på hvordan en digter og en biolog vil tale forskelligt om en solnedgang! Det er præcise fagbegreber, der sætter fagpersoner i stand til at kommunikere effektivt og entydigt med andre fagpersoner. Eleverne skal ikke udvikle sig til fagpersoner inden for hvert enkelt fag, men for at man kan indgå i en faglig samtale - redegøre for, analysere og kritisk diskutere faglige problemstillinger - og læse fagets tekster, må eleverne alligevel tilegne sig en del af fagenes begreber (den faglige sprogbrug). Sagt på en anden måde skal biologilæreren altså også lære eleverne sprog, nemlig det naturfaglige sprog og begrebsapparat. Vi siger, at fagsproget afspejler en taksonomi. En taksonomi er en ordning, en systematisering af verden, hvor virkeligheden ordnes i over- og underkategorier. Biologilæreren har en viden om den faglige taksonomi, hvordan verden er ordnet og systematiseret inden for naturvidenskaben. Når vi i hverdagssproget taler om blomster, taler vi måske om farver og dufte eller om forårsblomster og sommerblomster, men når biologen taler om blomster, ordnes de efter andre principper (klassifikationer - skærmblomster, knoldplanter og så videre). Det er ekstremt vigtigt, at fagets måde at ordne verden på er tydelig i læremidlet. I rapporten konkluderede vi, at læremidlerne til erhvervsuddannelserne ofte manglede en tydelig taksonomi. Indledninger og opsamlende afsnit kan hjælpe læseren til at få hold på, hvordan det faglige stof er struktureret. Det kan læremidlerne bidrage med. Og så er det af største vigtighed, at eleverne i folkeskolen lærer strategier til at tilegne sig nye fagord.

Billeder og grafer spiller sammen

Læremidlerne til erhvervsuddannelserne var også typisk multimodale, det vil sige, at for eksempel billeder, skrift og grafer spiller sammen. I nyere læremidler til folkeskolen ser vi også, hvordan skreven tekst, figurer, fotografier og farvekoder spiller sammen på bøgernes sider. Dette er som udgangspunkt en fordel. Billeder kan noget, som ord ikke er så gode til. Men de mange forskellige former for tekster kan også forvirre læseren. I undersøgelsen så vi, at eleverne ikke fik hjælp til at finde ud af, hvordan skreven tekst og figurer hang sammen. Eleverne vidste ikke, hvornår de skulle læse en given figur, eller hvordan figuren skulle læses i forhold til den skrevne tekst. Og punkterede linjer og pile er et helt særligt sprog, som eleven skal lære at afkode og forstå. Igen kan læremidlerne med fordel forbedres, men samtidig er det også et vigtigt fagligt beredskab, som eleven må lære i undervisningen i folkeskolen.

Fagtekster i folkeskolen

Kigger vi på et læremiddel til folkeskolens mellemtrin, kan vi se nogle af de samme træk.

Fagteksten til 5. klasse har en række af de samme træk, som vi møder i teksten fra murerbogen:

. Nominaliseringer (bevægelse, befrugtningen, æglægningen, udtørring, vandringen)

. Passivkonstruktioner (befrugtes, kaldes, ændres)

. Fagudtryk (padder, gelekapsler, larvestadie, vandlevende, gælle-åndende, vekselvarme).

Får eleven hjælp til at forstå fagordenes betydning? Hjælper læremidlet eleven til denne forståelse? Tager vi ordet vekselvarme som eksempel, så kan eleven ikke finde megen hjælp. Der er ikke ordlister eller ordforklaringer i læremidlet, og slår man op i stikordsregisteret bagerst, henvises man til netop denne side (hvor ordet kun optræder i den citerede sætning). Det forklares ikke, hvad vekselvarme er. Det betyder, at vi ikke kan forvente, at begrebet forklares andetsteds i læremidlet. Fagudtrykket forudsættes kendt, eller også stiller læremidlet krav om, at eleven aktivt opsøger dets betydning.

Som i læremidlerne til erhvervsuddannelserne ser vi, at det er multimodalt, men også at der ikke er megen støtte, når eleven skal finde ud af, hvornår og hvordan man skal læse billederne eller faktaboksene. Læremiddelforfatterne kan løse dette problem ret enkelt ved at lave lænker mellem skreven tekst og billeder, det vil sige skrive.

En ordning af verden

Teksten har en taksonomi. Når der står, at frøer, tudser og salamandere alle er padder, så får eleven en overkategori (padder) og nogle underkategorier (frøer, tudser og salamandere) at arbejde med. I teksten nævnes også mere specifikke eksemplarer, for eksempel løvfrøen. Der sker altså en vis ordning af verden. Men eleven kommer sikkert på glatis, når der pludselig står: Guldsmede og myg gennemgår også en forvandling, så de kan bevæge sig fra et liv i vandet til et liv på jorden. I hvilken kategori skal disse placeres? Hører de til padderne?

Pointen er, at læremidlerne ikke bare skal være udformet læsbart i betydningen enkelt. Fagteksten skal naturligvis lære eleven et fagligt stof, men eleven skal også lære at blive en god faglig læser og udvikle sin læsekompetence i forhold til stadig mere komplekse tekster. Eleven skal lære at læse fagtekster med alle de træk, som sådanne tekster har. Men læremidlet og læreren skal sørge for at støtte eleven heri.

Dorthe Carlsen er

lektor på University

College Syddanmark,

og Stig Toke Gissel er

lektor på University

College Lillebælt. De

er begge knyttet til

projektet læremiddel.dk