Anne Simon taler i øjenhøjde med en af de hørehæmmede børn i klassen på tegnsprog, mens de andre børn koncentrerer sig om deres arbejdsopgaver. Børnene i klassen har haft en hørehæmmet klassekammerat siden 1. klasse og er derfor vant til at tage hensyn til hinanden. Det har været et plus for deres nye klassekammerater fra Center for Høretab.

Vi oplever større arbejdsglæde

Lærerne har lært noget om deres egen måde at undervise på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mobning, forskelsbehandling og nederlag. Meget kunne gå galt, men fem hørehæmmede børn i en almindelig klasse har været en øjenåbner for de involverede lærere. De har lært noget om deres egen måde at undervise på og oplever stor arbejdsglæde i samarbejdet på tværs mellem to skoler.

Den ene gruppe er helt almindelige elever, mens de i den anden gruppe alle har høretab. Tilsammen er de 4.bf. 24 elever, der kommer fra både Bakkeskolen og Fredericiaskolen - skoleafdelingen på Center for Høretab.

Selvom fem af eleverne har et høretab, har de skabt en fælles identitetsfølelse. Sådan oplever lærer på Bakkeskolen, Pernille Borring, og lærerne fra Center for Høretab, Marie Nielsen og Anne Simon, klassens indbyrdes forhold. Eleverne leger og taler sammen, og flere af de normalthørende elever har lært sig tegnsprog.

For lærerne handler det i høj grad om, at det er vigtigt at integrere eleverne med høretab i den hørende verden.

»Jo før jo bedre de lærer at begå sig dér - især når der er trygge rammer at lære i. Det er der i projektet, blandt andet fordi de hørehæmmede elever har ligestillede at identificere sig med til forskel fra elever, der inkluderes enkeltvis«, siger Marie Nielsen, der også peger på, at det er sværere at overse en hel gruppes særlige behov.

Pernille Borring var skeptisk, da hun blev introduceret for begrebet gruppe­inklusion.

»Min første tanke var: 'Puha, hvor er vi rummelige. Hvad bliver det næste?' Jeg har altid undervist de ældste klasser, og jeg tænkte, at der ville gå rigtig meget tid fra til at løfte mikrofonerne og styre teknikken«, siger hun.

Pernille Borring tænkte sig om i 14 dage og sagde efter en del research ja til opgaven.

»Jeg havde en god fornemmelse af det hele, og jeg følte mig udfordret, men havde et halvt år til at vænne mig til tanken«.

Hun overtog børnene i 4. klasse sammen med en anden lærer, mens lærerne fra Center for Høretab har været med fra begyndelsen i 3. klasse.

Tryghed giver arbejdsglæde

Pernille Borring og hendes kollega har været på kursus på Center for Høretab i to omgange - i alt fem dage, hvor de har fået et indblik i, hvordan det er at være hørehæmmet. Dertil har de lært om, hvordan et høretab påvirker psykologisk og pædagogisk, og fået inspiration til materialer.

»Vi er blevet klædt godt på til opgaven, og undervejs har vi haft 'doktortid' på Center for Høretab, hvor vi kunne komme med konkrete problemstillinger«.

Pernille Borring er glad for, at hun valgte at udfordre sig selv, og føler i høj grad, at de som lærere har nået målene.

Også lærerne fra Center for Høretab har efteruddannet sig under forløbet - blandt andet med udgangspunkt i projektet. Marie Nielsen er overbevist om, at ikke kun vilkårene, men også omgivelserne har spillet en rolle.

»Jeg føler større arbejdsglæde nu, og det betyder ikke, at jeg var ked af mit arbejde før. Der er bare mere energi og intensitet. Vi er trygge i samarbejdet med hinanden, og det hele sprudler bare mere«, siger Anne Simon.

Og Pernille Borring supplerer: »Vi har ikke fået trukket noget ned over hovederne, og så har vi haft et fantastisk godt samarbejde«.

Derfor arbejder de nu ufortrødent videre med jævnlige møder. Altid med ét fast punkt på dagsordenen: Evaluering.

Lise Nørgaard

»Jeg føler større arbejdsglæde nu, og det betyder ikke, at jeg var ked af mit arbejde før. Der er bare mere energi og inten­sitet. Vi er trygge i samarbejdet med hinanden«. Anne Simon