“Jeg er i en skov”, lyder det fra en. “Det er jeg ikke. Her er bare sort”, siger en anden, inden en tredje gætter på, at de befinder sig på Bornholm. Kommentarerne kommer fra en håndfuld folkeskolelærere, efter at de hver især har iført sig et sæt VR-briller (virtual reality) på deres besøg på social- og sundhedsskolen i Viborg.

Lærerne er sendt i lynpraktik på kommunens erhvervsskoler, fordi Viborg Kommune vil øge lærernes kendskab til erhvervsuddannelserne. Over de næste tre år skal alle udskolingslærere derfor i lynpraktik, så de kan få en snert af, hvad erhvervsskolerne har at tilbyde.

Siden 2014 har det været et politisk mål, at mindst hver fjerde elev fra 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, og at tallet skal stige til 30 procent i 2025. Viborg er en af de kommuner, der i år ligger godt i forhold til den politiske målsætning. Her har 27 procent af eleverne valgt en erhvervsskole som deres videre færd efter sommerferien.

Hovederne kigger i alle retninger og afslører, at lærerne intenst udforsker det virtuelle rum, de er blevet lukket ind i. Lærerne er første kuld af kommunens 7.-klasseårgangs- team, der er sendt i praktik. På to dage skal de lave øvelser og møde elever på kommunens tekniske skole, landbrugsskolen og social- og sundhedsskolen.

I lokalet kan de omkringstående kun høre lyden fra den virtuelle verden. “Vi skal have gang i hjertestarteren”, lyder det pludselig.

På en skærm kan lærere uden VR-briller følge med i, hvad der foregår i det virtuelle rum. Hjemmeplejen er på besøg hos en kvinde, der netop er hjemvendt efter en periode på sygehuset på grund af hendes diabetes. Kvinden hedder Agnes, og hun falder pludselig om med et hjerteanfald.

Fordomme manes til jorden

Efter nogle minutter ryger VR-brillerne synkront af. “Det var en vanvittig oplevelse. Hvor lang tid varede det?” lyder det begejstret fra en af lærerne.

Underviseren fra social- og sundhedsskolen samler lærerne for at tale om oplevelsen.

“Alle oplever noget forskelligt, fordi det kommer an på, hvor man går hen, og hvor man kigger. Derfor arbejder vi altid med en debriefing, hvor vi fortæller hinanden, hvad vi har set. Vi kan også sætte det op på whiteboardet, så de andre kan følge med”, fortæller han.

Tysk-, matematik- og idrætslærer Stine Kjeldsen er af sted med resten af sit årgangs- team på Søndre Skole. Hun kan godt se ideen i, at hun og de andre lærere er blevet sendt i lynpraktik.

“Det overrasker mig, hvor mange forskellige uddannelser erhvervsskolerne tilbyder. Jeg forestillede mig for eksempel, at landbrugsskolen kun handlede om at blive landmand, men det gør det slet ikke”, fortæller hun. For hende har besøgene på erhvervsskolerne været en øjenåbner.

“Der er flere forskellige typer elever, end jeg havde forventet. Jeg spurgte en elev på landbrugsskolen, om hans far er landmand. Nej, han kom fra Aalborg, og hans forældre havde ikke interesse for landbrug. Men det havde altid været noget for ham. Så nogle af ens fordomme blev manet til jorden”, fortæller Stine Kjeldsen.

Kan man køre praksis før teori?

I løbet af eftermiddagen bliver lærerne taget igennem tre forskellige lokaler på social- og sundhedsskolen, og i hvert lokale møder de flere forskellige øvelser. Efter at have været vidne til Agnes' hjertestop føres de videre til et lokale med en hospitalsseng, for efter hjertestoppet er Agnes blevet indlagt til observation, og den skal lærerne stå for. De skal derfor iklæde sig hvide kitler og ellers i gang med arbejdet. På skift stifter lærerne bekendtskab med en løftestol, som skåner ryggen, hvis Agnes igen skal løftes op, de prøver at give en injektion af insulin, og så får de tjekket Agnes' puls og vejrtrækning.

Ved øvelserne er der ingen større introduktion, og det er helt typisk for undervisningen på erhvervsskolerne. Her kommer praksis ofte før teori, fortæller underviserne, og en af tankerne ved at invitere folkeskolelærerne på besøg er også at inspirere dem til nye måder at udøve praksisorienteret undervisning på.

Det giver rigtig god mening, mener Stine Kjeldsen.

“Det bliver nok svært for os én til én at overføre øvelserne, når vi ikke har samme faciliteter. Men det har skabt nogle tanker oppe i vores hoved om, at vi i folkeskolen meget kører teori før praksis. Måske kan man nogle gange vende det om, så man kører praksis før teori. For så derefter at evaluere og så måske igen køre praksis for at finde ud af, om vi er blevet klogere”.

Platform med adgang til forløb

Årgangsteamet fra Søndre Skole har aftalt, at de skal holde hinanden op på at tage tilgangen med ind i planlægningen af næste skoleår, fortæller Camilla Hansen, som underviser i dansk, engelsk og madkundskab.

“Dér er det en stor fordel, at vi er af sted sammen. Det giver nogle fælleserfaringer, så vi kan sige: ’Det dér passede da megagodt ind i dit fag?’ Det kan vi udfordre hinanden på og holde hinanden fast på”, siger hun.

Camilla Hansen og Stine Kjeldsen er enige om, at besøget på erhvervsskolerne også bør føre til, at de får lavet nogle forløb på erhvervsskolerne. Kommunen har allerede skabt en platform, hvor lærerne kan gå ind og tilmelde deres klasser til planlagte forløb eller aktiviteter, der blandt andet foregår på erhvervsskolerne.

“Dem skal vi være meget bedre til at udnytte, så vi kan få vores elever med ud på erhvervsskolerne. Vi har brugt dem før, men når hverdagen først ruller, glider det i baggrunden. Derfor skal det her være et wakeupcall til at få benyttet dem”, siger Stine Kjeldsen. “Også fordi de her erhvervsskoler ligger så tæt på os. Det er ikke mere end en cykeltur”, tilføjer Camilla Hansen.

Ingen salgstale til eleverne

Da lærerne har sikret sig, at Agnes’ tilstand er stabil, pakker de deres hvide kilter væk med god samvittighed. “Tag ikke fejl. Vi er meget optagede af jer. I er nogle af de vigtigste personer for eleverne, når de skal vælge ungdomsuddannelse”, lyder dagens afsluttende kommentar til lærerne fra elevkoordinator på social- og sundhedsskolen Michael Pape Bilenberg Sørensen.

Stine Kjeldsen og Camilla Hansen er ikke i tvivl om, at de tager meget med fra besøgene på erhvervsskolerne. Om det fører til, at flere af deres elever vil vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasievejen, er de mere forbeholdne over for at give et bud på.

“Jeg kommer ikke til at holde en salgstale for mine elever. Det synes jeg ikke er min opgave. Men jeg vil nok sige til nogle af mine elever, som siger, at de skal på gymnasiet, om de overhovedet har overvejet en erhvervsuddannelse, for dér kan man blive dét og dét og dét. Så man kan måske støbe nogle tanker”, siger Stine Kjeldsen.

Camilla Hansen håber, at det ikke kun er lærerne, der ved selvsyn får lov til at opleve, hvad man laver på erhvervsskolerne.

“Vi havde en ide om, hvad de laver, men rent lavpraktisk finder vi jo ud af langt mere, når vi faktisk er der. Mange af eleverne går nok med en tanke om, at de skal på gymnasiet, fordi sådan er det jo bare. Så jeg har sagt til elever, at de skal med derud. For skolerne har virkelig noget at tilbyde. Selv for dem, der tænker, at de måske er meget mere boglige end hands on”, siger hun.