Selvom folkeskolen allerede i en årrække har været i gang med at inkludere elever med særlige behov i normalklassen, bliver lovgivningen først gearet til at gennemføre inklusion på landsplan med inklusionsloven, der blev vedtaget den 24. april.

Som Folkeskolen kan afsløre i dette nummer, har det haft voldsomme konsekvenser for elevernes læring og undervisningsmiljø, at lærerne og skolen ikke har været klædt på til at klare inklusionen.

»Jeg har i forbindelse med både inklusionsloven og de partnerskabsmøder, der var om inklusion, fortalt, at virkeligheden er langt foran både lovgivningen og partnerskabets diskussioner. Når lærere og forældre udtrykker bekymring, så er det, fordi de er erfaringsramte«, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

KL og ministerium på vej

Med den nye lovgivning tilkendegiver både ministeren og KL, at skolen skal geares til inklusion:

»Lovændringen har længe stået højt på KL's ønskeliste. Kommunerne er parate til at igangsætte denne omstillingsproces mod et læringsmiljø, hvor alle børn lærer mere som en del af fællesskabet. Samtidig satses der på it i folkeskolen, hvilket også kan være med til at støtte udviklingen«, sagde Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, til kl.dk

Også ministeren vil nu give skolen et løft, for inklusionen skal lykkes. I halen på den nye lov, der omdefinerer specialundervisning, så eleverne skal modtage mindst 12 speciallektioner om ugen for formelt at modtage specialundervisning, kommer ministeriet med en række initiativer.

»Nu går vi i gang med at understøtte så godt som muligt. Bedre for sent end ikke at komme i gang. Vi er nødt til at gøre det nu. Vi har blikket stift rettet mod, at lærerne gerne vil, men at de ønsker at blive klædt på til opgaven. Og det er fuldstændig berettiget, for hvordan kan man være en god lærer, hvis ikke man har den specialviden eller kan trække på de personer, der har specialviden i forhold til inklusion«, siger Christine Antorini.

Kræver bindende aftale

Men hvis inklusionen skal ende som en succes, kræver det, ifølge Anders Bondo Christensen, at flere midler bliver øremærket til folkeskolen.

»Når KL og regeringen kan indgå en økonomiaftale, hvor inklusionen indgår som et af elementerne, så må man også kunne gøre det på en måde, så kommunerne sikrer, at det sker kvalificeret«, siger Anders Bondo. Han fortæller, at DLF har foreslået en inklusionsindsats, hvor ministeriet, KL og DLF fra centralt hold udarbejder nogle målsætninger for, hvad der skal ske med inklusionsindsatsen. Hvorefter det skal løftes lokalt mellem kommune og lærerkreds.

»Vi kan ikke bare overlade det til den enkelte kommune at skalte og valte med det her spørgsmål. Det er børns faglige udbytte af undervisningen, der er på spil. Det kan godt være, der er noget, der hedder kommunalt selvstyre, men der er også noget, der hedder børnenes faglige udbytte af folkeskolen, og det er efter min mening vigtigere end det kommunale selvstyre«, siger Anders Bondo. Han fortæller, at inklusionen for alvor er blevet problematisk, fordi den er foregået parallelt med, at otte procent af lærerne er blevet afskediget, og at der er blevet sparet milliarder på folkeskolen.

»Politikerne er nødt til at vågne op og sige, at folkeskolen ikke længere er et besparelsesprojekt. Vi har taget så rigeligt af de besparelser, der skal gennemføres i den offentlige sektor«, siger Anders Bondo.