Foto: Klaus Holsting, Peter Helles Eriksen
Her er inklusion en kultur
På Arresø Skoles Magleblik-afdeling er der altid et stort og et lille lokale til en inklusionsklasse. Det er en forudsætning for, at man kan dele eleverne op på kryds og tværs, sådan som det passer bedst i de enkelte timer.
Inklusion på Magleblik
• På Arresø Skoles Magleblik-afdeling i Halsnæs Kommune begyndteinklusionen for ni år siden. Lederen af Pædagogisk PsykologiskRådgivning henvendte sig til skolens daværende leder og foresloginklusionsklasser på alle årgange - et a-spor ellertvillingeklasser - for elever med generelleindlæringsvanskeligheder.
• Formålet var, at specialundervisningseleverne blev integrereti »normalmiljøet«.
• En inklusionsklasse består af en normalklasse plus enspecialklasse med op til seks elever med generelleindlæringsvanskeligheder. Klassen undervises af to lærere i alletimer.
• Skolen startede med at oprette en børnehaveklasse, som var eninklusionsklasse. Specialklassen bestod dengang af otte elever - idag seks. I normalklassen var der et par og tyve elever. Der var tobørnehaveklassepædagoger til inklusionsklassen, hvor eleverne havdemange timer sammen og få, hvor de var skilt ad.
• Inklusionsklassen havde resurser til to klasser, og ideen var,at der var et stort lokale, hvor alle kunne være, og et lillelokale i tilknytning, hvor en mindre gruppe kunne blive undervist.De to rum var en forudsætning, og der var ingen besparelser iprojektet.
• Hvert år startede to nye inklusionsklasser på denne måde.Årligt visiterer man elever til klasserne. Mange af eleverne tilinklusionsklasserne - a-sporet - blev ikke længere visiteret tilkommunens specialskole, så pengene blev i kommunen.
• Skolen har stadig denne form for inklusion op til og med 8.klasse. Skolen er snart fuldt udbygget.
• Skolen har omkring 30 procent flersprogede elever.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Inklusion må aldrig blive et spareprojekt, og de fysiske rammer skal være i orden, sådan at der er et stort lokale til hele klassen og et mindre lokale i umiddelbar tilknytning til en mindre gruppe af elever. Og så skal der naturligvis være minimum to lærere plus eventuel praktisk hjælp til klassen. Sådan lyder opskriften på inklusion på Arresø Skoles Magleblik-afdeling i Nordsjælland. Her har de arbejdet med inklusion i ni år, så de har mange erfaringer.
»Vi startede nedefra, og det har været et langt sejt træk, men vi ønskede, at alle kunne følge med og vokse med opgaven«, fortæller skoleleder Peter Rohde.
»Det er en pædagogisk beslutning, og vi startede her, længe før alle begyndte at tale om inklusion. Desuden er det eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder, vi inkluderer«, præciserer pædagogisk leder Bente Borup.
Tidligere var der omkring 22 elever i normalklassen og seks inkluderede elever i specialklassen, men i dag er der fra 24 og helt op til 26 elever i normalklassen. På den måde har besparelserne også ramt i Frederiksværk. Den samlede klasse på op til 32 elever kalder de inklusionsklassen.
»Det er en stor udfordring med så mange elever. De kan jo være 32 i alt så, og det er mange. Det er vigtigt, at 'normalmiljøet' er stort. Men det må hverken være for småt eller for stort«, siger Bente Borup.
Nogle af de inkluderede elever har cerebral parese (spastisk lammelse) og brug for praktisk hjælp, da de måske sidder i kørestol, nogle er i autismespektret, og elever med specifikke indlæringsvanskeligheder kan desuden været enkeltintegreret i en klasse. Den pædagogiske leder fortæller, at en elev med ADHD har glæde af at være integreret, mens en anden for eksempel ikke havde glæde af det og nu er på kommunens heldagsskole.
En elev med ADHD kan være her på skolen uden støtte eller med støtte, og støtten kan være en lærer eller en pædagog, alt efter hvad man skønner vil være bedst. Også i skolefritidsordningen kan en elev have støtte. Dér er ikke sparet.
»Hvis der både er elever med generelle indlæringsvanskeligheder og udadreagerende elever, kan de ikke rummes i klassen. Der bliver for mange impulser for de enkelte, og så vil de have bedre af at være i specialklasserækken i Hundested«, siger Bente Borup.
Eleverne er til revisitation hvert år.
Skolelederne fortæller, at der gennem årene ikke har været stor udskiftning blandt lærerne på skolen. De er gode til at vokse med opgaven. Inklusion bliver en kultur.
»Skolen kræver rummelighed, og det har vi altid lagt vægt på ved ansættelsessamtalerne. Man skal kunne undervisningsdifferentiere. Det er vigtigt. Det samme er teamsamarbejdet«, understreger Bente Borup.
