Spekulationerne kører rundt i hovedet på den lærer, som er blevet overfuset tidligere på dagen. For hvad var det, der skete?

Læreren må arbejde på nedsat kraft, indtil én eller anden vil lægge øre til hendes historie om, hvad hun har været udsat for.

Det hjælper. For først mens hun fortæller, får hun skabt orden i sine tanker. Dernæst hjælper fortællingen hende til at få øje på det, hun kunne have svaret i stedet for at lade sig overrumple af skolelederen, kollegaen, eleven, eller hvem det nu måtte være.

'En lærer ved som regel, hvordan hun skal reagere, når Brian gør noget bestemt. Men nogle gange har hun ikke en automatik parat og kommer måske til at lave fejl eller gøre noget dumt. Så får hun behov for at fortælle, hvad der er sket. Det får hende til at slappe af, og så kan hun bedre skue fremad', siger lektor Mads Hermansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Forrige fredag modtog han den pædagogiske doktorgrad med forsvaret af sin afhandling om 'Den fortællende Skole - om muligheder i skoleudviklingen'. Afhandlingen bygger på de erfaringer, han har gjort sig gennem en årrække som udviklingskonsulent for ikke mindst skoler i Århus-området. Hans pointe er, at det letter arbejdet med at udvikle skolen i en kaotisk og omskiftelig tid, hvis lærerne fortæller om sig selv med stolthed og begejstring.

Lærere er kendt for at kunne snakke i ét væk, så det burde ikke volde problemer, vil de fleste nok mene. Men helt så enkelt er det ikke.

'Mange lærere gider ikke høre én af deres kolleger beklage sig over Brian, fordi de har hørt historien så mange gange før. Men hvis man giver fortællingen de rigtige rammer, vil de ikke blot lytte, de vil også udvikle kvalifikationer til at spørge ind til, hvad sagen egentlig drejer sig om. Og det åbner for nye måder at handle på', siger Mads Hermansen.

Stoltheden stiger

For at skitsere, hvad der sker, når man inddrager fortællingen i sit arbejde, giver Mads Hermansen et eksempel fra en skole-hjem-samtale.

'Forældre hader, når lærere diagnosticerer deres børn, og så hører de ikke efter, hvad lærerne ellers siger. Det problem løser de, hvis de beder forældrene om at fortælle, hvad de synes, deres barn er henholdsvis god og dårlig til. Forældrene vil sandsynligvis ramme det, der også er elevens stærke og svage sider i skolen, og det kan lærerne så gå videre med. Det afgørende er, at forældrene selv har ejerskabet til historien. Derfor lytter de til lærerne, når de spørger og undersøger'.

Ud fra fortællingen udfærdiger lærere og forældre så en 'kontrakt' om, hvad de hver især skal gøre for at styrke det pågældende barn.

På samme måde kan man bruge fortællingen, når man skal udarbejde skolens virksomhedsplan. Her tager man udgangspunkt i lærernes forståelse af deres egen praksis.

'Lærerne skal måske bruge en halv dag på at beskrive det, de er gode til. De får skabt et overblik, som gør, at deres stolthed stiger, efterhånden som fortællingerne bliver fortalt', siger Mads Hermansen.

Det er hans erfaring, at lærere bliver overraskede over, hvor dygtige de egentlig er. Og det gør dem bedre i stand til at få øje på nye muligheder, så i næste fase kan de beskrive det, de godt kunne tænke sig at gøre.

'Et lærerteam på 7. klassetrin udformer måske en plan for, hvordan de gennemfører seksualundervisningen, så den lever op til lovens krav. Samtidig vil de føle sig forpligtet til at udføre det, de planlægger. Det vil give dem et mere interessant arbejdsliv, fordi de bliver aktører i skolens udvikling', siger Mads Hermansen.

Slut med at være offer

Før man kan blive så konstruktiv i sin fortælling, skal man have trukket energien ud af de halve historier, der florerer på skolen. Det er den slags historier, som ingen rigtig gider høre på, fordi fortælleren gør sig til et offer ud fra devisen: 'Åh, er det ikke synd for mig, at Brian opfører sig slemt i mine timer'.

Men det stiller visse krav til deltagerne at komme de halve historier til livs.

'Selv om lærerne kender historien, kan der godt være forskellige meninger om, hvordan man kommer videre. Derfor er det forbudt at skyde historien ned, og det skal man have hjælp udefra til at undgå. Vi mennesker er sårbare, mens vi fortæller, så der skal være en 'gamemaster', der sørger for, at reglerne bliver overholdt, og som kan hjælpe med at udkrystallisere de temaer, der fylder mest i lærernes fortællinger', siger Mads Hermansen.

Temaerne vil som regel vise, hvor på skolen der bør sker forbedringer. Måske svinger det ikke mellem lærerne og ledelsen. Måske kniber det med samarbejdet med forældrene. Eller måske er det lærernes eget samarbejde, der halter.

'Hvis det viser sig, at det handler om dårlig kommunikation mellem lærerne, kan man lave et forløb, hvor de øver sig i at rumme hinandens historier. Efter et år vurderer man så, om det har hjulpet', siger den nyslåede doktor, der vurderer, at den fortællende skole er ved at vinde fodfæste rundt om i landet. Det er dog ikke kun hans fortjeneste, understreger han.

'Jeg er ikke den eneste, der har sat fokus på fortællingen. For eksempel bliver lærere dygtigere og dygtigere til at lytte til hinanden, når de arbejder med reflekterende team'.

Elevernes indlevelse

I sidste ende skal metoden gerne komme eleverne til gavn, og det er Mads Hermansen ikke i tvivl om, at den gør.

'Hvis lærerne bliver mere professionelle og stolte, vil det smitte af på undervisningen, ikke mindst hvis de begynder at bruge fortællingen i deres egen undervisning'.

Et eksempel er Brian, der har slået Solvej, så hun græder. Her vil den spontane voksne spørge anklagende: 'Hvorfor gjorde du det, Brian?' Og så er den historie slut, for læreren har gjort det klart, at Brian har dummet sig.

'I stedet kan læreren bede Brian fortælle, hvad der er sket. Derefter kan hun spørge til Solvejs version. Måske har der også været vidner til episoden, som også kan bidrage til historien. Herefter kan læreren for eksempel spørge Brian: 'Hvordan tror du, Solvej havde det, da du slog?' 'Og hvad tror du, Solvej, at Brian tænkte, siden han slog dig?' På den måde trækker man på deres indlevelseskraft, og det øger chancen for, at Brian tænker anderledes næste gang'.

Med andre ord er eleverne med til at udarbejde regler for, hvordan de skal omgås hinanden. De forpligter sig.

'Brian bliver ikke gjort til taber, men til medproducent af morgendagens kultur i klassen', siger Mads Hermansen.

Mads Hermansen: 'Den fortællende Skole - om muligheder i skoleudviklingen', Forlaget Klim. Pris: 298 kroner per bind. Pris for begge bind: 495 kroner Henrik Stanek er freelancejournalist