»Lærerne har været sultne efter noget konkret, de kan bruge i undervisningen, og som passer til behovet i klassen i dag. I Cooperative Learning (CL) kan eleverne få lov til at blive set, hørt og være i kontakt med andre. Faktorer, der ellers har forstyrret den traditionelle undervisning. Men det er lige præcis glæden ved at kommunikere og gøre ting sammen, som man udnytter i CL«.

Jette Stenlev er medforfatter til bogen »Cooperative Learning - Undervisning med samarbejdsstrukturer« og arbejder for øjeblikket fuld tid med at holde kurser og udbrede kendskabet til undervisningsformen hos danske lærere. Hun har holdt omkring 40 kurser bare i dette skoleår og betegner interessen som meget stor.

»For mange lærere er det her ikke en fremmed måde at tænke på. Nu er tingene bare sat i system, og der er en masse konkrete redskaber, man kan gå ud og bruge i klassen. Det er den praktiske fortsættelse af nogle ideer, lærerne havde i forvejen«, siger hun.

Den gode larm

CL er udarbejdet af amerikaneren Spencer Kagan, og undervisningsformen henvender sig til alle aldersgrupper. Den bygger på en socialkonstruktivistisk tankegang, der siger, at vi lærer bedst, når vi arbejder sammen og kommunikerer med hinanden.

Ud over at beskrive hovedtankerne præsenterer bogen også 46 samarbejdsmønstre, i CL-sprog kaldet »strukturer«, der lægger op til, at eleverne arbejder sammen i tomandshold eller grupper på fire.

»Hvis man udfører CL rigtigt, ligger det meget langt fra almindeligt gruppearbejde. Her er fastdefinerede opgaver til hver enkelt i gruppen, så alle er ansvarlige for noget. På den måde undgår man, at nogle er passive, eller andre dominerer«, siger Jette Stenlev.

Når et af de vigtigste elementer er samtale mellem eleverne, kan lydniveauet ofte blive højt i en klasse, der arbejder med CL. Men det er ikke noget negativt, mener hun.

»Der er rigtig meget lyd i klassen, men jeg vil ikke definere det som støj, for man beder jo eleverne om at kommunikere med hinanden. Men det kan godt være en udfordring for lærere at skulle vænne sig til at være i et undervisningsmiljø med meget lyd, hvis man ellers har som mål, at eleverne skal være stille«.

CL er lærerstyret undervisning, men med eleverne som aktive aktører. Det adskiller sig dermed fra både den traditionelle lærerstyrede undervisning, som kan efterlade eleverne passive, og elevstyret undervisning, som let kan blive kaotisk«, mener Jette Stenlev.

Metodefrihed i høj grad

Hun anbefaler, at man følger beskrivelsen af de 46 strukturer nøje, fordi der er nogle bestemte mekanismer, der skal overholdes. Her henviser hun til de såkaldte SPIL-principper (Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse), som CL er bygget op om. De sikrer, at flest mulige er aktive samtidig, at eleverne samarbejder, at hver tager ansvar på sig, og at de bidrager lige meget til arbejdet.

»Noget af det mest unikke ved CL er, at det er så struktureret. Man følger nogle bestemte trin, så selve arbejdsprocessen foregår efter faste mønstre. Men der er mange forskellige strukturer, så man laver ikke det samme hele tiden. Man følger en slags opskrift, så undervisningen bliver organiseret«, siger Jette Stenlev og pointerer samtidig, at hvis man er rigtig god til CL, kan man sagtens selv tilføre en struktur et ekstra trin eller en ny variation.

Men selvom strukturerne nærmest kan betegnes som en drejebog, mener Jette Stenlev ikke, at man som lærer mister sin metodefrihed ved at følge dem nøje.

»Jeg vil i allerhøjeste grad kalde strukturerne i CL for metodefrihed. En lærer skal have noget at vælge mellem, før han kan kalde det for frihed, og nu giver vi lærerne en kæmpe kasse med metoder, hvor de selv kan vælge til og fra«, siger Jette Stenlev.