Eleverne fra Store A sidder i firemandsgrupper rundt om bordene. Hver har sin opgave at udføre, og kan én elev ikke klare den, skal resten af gruppen hjælpe, inden de kollektivt kan række hånden op og spørge læreren.

Første elev henter et bogstav og siger navnet. Elev to siger lyden, elev tre udfører bevægelsen, og den sidste vælger et ord med forbogstavet.

Klassen bliver undervist efter Coopera-tive Learning-metoder, og netop denne øvelse skal styrke deres teamarbejde.

Cooperative Learning (CL) er en undervisningsform, der gennem strukturerede samarbejdsmønstre forsøger at skabe en større dynamik i klassen. Der er fokus på bevægelse, og eleverne er aktive i undervisningen.

Det var som led i en storstilet fornyelse af Nygård Skole i Helsing-ør, at skoleleder Pia Guldbæk indførte CL som primær undervisningsform på alle klassetrin.

Lærerne fik bogen »Cooperative Learning - Undervisning med samarbejdsstrukturer« i sommergave, og da skoleåret begyndte, var det med CL på skemaet.

Ifølge Pia Guldbæk er der ikke ændret noget radikalt i den daglige undervisning.

»En af skolens ældre og mere erfarne lærere påpegede, at hun følte, hun havde arbejdet på den her måde i mange år. Men det var rart at få mere struktur i undervisningen«, siger hun.

Meningsfuld lyd og stillesignaler

»Kan I bedst lide at læse, modellere bogstaver, spille memory eller lave billedhistorier?« spørger lærer Maja Rahner eleverne. Hun er sammen med børnehaveklasseleder Rikke Vinter underviser i Store A, hvor 0. og 1. klasse er blevet slået sammen.

Eleverne skal sætte kryds ved deres yndlingsbeskæftigelse og derefter stille sig i det hjørne, der matcher deres førsteprioritet. Her fortæller de to og to, hvad de bedst kan lide ved eksempelvis at spille memory. Der spreder sig hurtigt en summen af stemmer i lokalet.

Øvelsen hedder »hjørner« og er en af de 46 strukturer, der er beskrevet i lærebogen om CL. Meningen er blandt andet, at eleverne kan lære at udforske og begrunde deres holdninger.

Da de er ved at være færdige, rækker Rikke Vinter hånden i vejret, og efterhånden som børnene får øje på tegnet, rækker de også hånden op. Til sidst er der ro. Stillesignalet er ligeledes en del af CL.

»Jeg har som lærer skullet vænne mig til, at der hele tiden er snak i klasselokalet. Det kan være svært at give slip på kontrollen og lade børnene være i dialog, uden at jeg nødvendigvis hører, hvad de taler om. Der kan foregå noget, som Rikke og jeg ikke kender til, og det er en anderledes følelse«, siger Maja Rahner.

Hun og Rikke Vinter har deltaget i et firedageskursus, hvor de blev undervist som elever i et klasselokale efter CL-strukturerne. Maja Rahner har kun rosende ord om formen.

»Det er selvfølgelig ikke muligt at opfinde en mirakelkur, hvor alle børn pludselig elsker at gå i skole, men jeg synes, CL fungerer rigtig fint til at aktivere børnene. Min egen hverdag er lige så travl og hektisk, som den plejer at være. Men arbejdsglæden er blevet meget større«, siger hun.

Mindre skole, større skepsis

Nygård Skole er en lille skole med kun 120 elever fordelt fra 0. til 6. klasse, og skoleleder Pia Guldbæk mener, at skolens størrelse har været medvirkende til en større skepsis omkring nye, smarte undervisningstiltag fra både forældre og lærere. Men der har også været mange fordele.

»Det har været positivt, at vi har så få lærere, fordi det har været nemmere at få alle med på idéen. Når enkelte har haft gode oplevelser med CL, har de andre hurtigt hørt det, i modsætning til hvordan det ville være på en større skole. Jeg tror, det er én af årsagerne til, at det er lykkedes at implementere CL så hurtigt og nemt«, siger hun.

For at få lærerne ind i tankegangen omkring den nye undervisningsform blev det besluttet, at alle lærermøder skulle begynde med en struktur fra Cooperative Learning-universet. Og forældrene fik samme behandling, da de til et forældremøde pludselig skulle løse simple matematikstykker i fællesskab efter bedste CL-stil.

»Det er altid de samme forældre, der er på, men på denne måde fik vi alle i snak. I starten ville de ikke udføre opgaven, men da vi var færdige, var alle meget glade«, fortæller Pia Guldbæk.