»Skolen er kærlig og slap«
Nu skal vi have lidt flere kærlige krav, siger Bertel Haarder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Jeg er blevet mere voksen siden sidst, måske også mere professionel i min måde at gribe tingene an på. Måske lidt blødere og venligere, hvem ved? Sådan kan man jo overraske positivt«, sagde Bertel Haarder, da han i sidste uge vendte tilbage til Undervisningsministeriet efter 12 års fravær eller »genopdragelsesrejse«, som han selv kaldte det.
Og det var i sandhed en anden attitude, han viste denne gang.
Da han blev undervisningsminister i Schlüter-regeringen i 1982, truede han Danmarks Lærerforening og andre organisationer med, at de ville få »et rap med linealen«, hvis de troede, at de skulle sidde under hans skrivebord og blande sig i, hvordan han lovgav. Da han fredag overtog Undervisningsministeriet efter Ulla Tørnæs, som blev degraderet til udviklingsminister, rakte han hånden frem til samarbejde. Selvfølgelig ikke om hvad som helst, men om, hvordan målene i regeringsgrundlaget kan nås.
Jeg vil lytte, men målet ligger fast
»Regeringsgrundlaget ligger klart, men hvordan vi skal nå målene, skal der jo forhandles om, og jeg agter at overraske ved at tale med og lytte til de forskellige organisationer på området«, sagde Bertel Haarder og fremhævede, at han »til manges overraskelse« har haft et åbent og godt samarbejde med de mange organisationer på integrations- og udviklingsområdet.
»Det må ikke misforstås, som at der kan laves om på målene, men de kan jo opnås på mange måder, og jeg håber på et bredt samarbejde, også i Folketinget«.
»Vi skal tale sammen, både med dem, det drejer sig om, de unge, og med de lærere, som tit gøres til problemet, men som også er løsningen, hvis vi havde bedre uddannelse her til lands«.
Og så nævnte den hjemvendte minister en sag, han vil kaste sig over med det samme:
»For mig handler faglighed også om de musiske, kreative og kulturbevarende fag«.
Historie er et kulturfag og ikke et samfundsfag. Fagene religion og kristendomskundskab er kulturfag, ikke orienteringsfag, understregede Haarder.
»Jeg vil læse bekendtgørelserne meget grundigt igennem og måske ændre lidt. Vi har en kærlig og lidt slap folkeskole. Nu skal vi have lidt flere kærlige krav«.
