Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Regeringens forslag om at indføre statsbetalt skolemad til alle elever i Danmark vækker en række væsentlige indvendinger, som i højere grad overskygger de potentielle fordele. Det kunne jeg formidle med højt lixtal eller ved at gå efter laveste fællesnævner, men i stedet har jeg – ramt af julestemningen – forfattet et alternativt juleevangelium, der stort set afspejler mit synspunkt.

Jørgensens juleevangelium

Vi er samlet her i dag for at herliggøre det sidste nye forslag om statsbetalt frokostordning for vores børn og unge. Som Tesfaye siger: “Lad de brødflove børn komme til mig, og jeg vil sørge for at bespise de sultne og lette presset på skuldrene af de ulvetimeramte forældre”. 

Sæt jer godt til rette blandt hverandre og modtag samtidigt julens velsignelse. Her kommer dagens tekst:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra minister Tesfaye om at tælle madpakker i antal. Det var den første forsøgsordning med skolemad, mens Frederiksen var statholder i Danmark. Og alles tanker drog hen for at lade sig traktere, hver til sin skole. Også medierne lod sig besnære og drog op fra kældre og kolde redaktioner for at lade sig indskrive på Borgen, da agurketiden herskede, og redaktøren afventede rubrikker på spisesedler og appetitvækkende brødtekst. Og mens de var dér, kom tiden, da finansloven skulle fødes; og de annoncerede den, og fik den spundet som gratis frokost til alle skolebørn, for der var ikke tid til kritiske spørgsmål. 

I den samme egn var der forældre, som stod i køkkenet og holdt grisevagt over deres børn. Da viste ministeren sig for dem, og hans herlighed strålede om dem, og de blev først grebet af stor frygt. Men Tesfaye sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser; det er skolemad. Og dette er tegnet, I får: Til foråret er der folketingsvalg.« Og med ét var der sammen med ministeren en horde stemmeafgivende forældre og nogle obsternasige teenagere, som lovpriste og sang:

Ære være Tesfaye i køkkenet og på tinge!

Valgflæsk til madpakkeforældre med hans velbekomme!

Slutreplikken

Lad ovenstående glædelige budskab vandre fra klasselokale til klasselokale og spred dermed, i den helt rette juleånd, fred og fordragelighed. Ikke blot mellem elever og lærere, men i særdeleshed også mellem børn og forældre, så der bliver én ting færre at mundhugges om i køkkenerne i de små hjem. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk