Bertel Haarder trådte tilbage som undervisnings- og forskningsminister i januar 1993, fordi regeringen faldt, da statsminister Poul Schlüter havde forsøgt at feje Tamil-sagen ind under gulvtæppet.

Bertel Haarder er i dag 60 år. I 1971 blev han kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet med speciale i Grundtvigs frihedssyn. Han kom i Folketinget i 1977, og inden da var han lærer ved Askov Højskole og adjunkt ved Aalborg Seminarium.

Fra 1994 var han medlem af Europaparlamentet for Venstre, men i 2001 bad Anders Fogh Rasmussen ham komme hjem for at blive europaminister og minister for flygtninge, indvandrere og integration. Tre år senere kunne han føje minister for udviklingsbistand til. Det er den sidste stump af Haarders lange titel, som Ulla Tørnæs nu har gentaget. Til gengæld får han så både Undervisnings- og Kirkeministeriet.

Skolens indhold skal ikke decentraliseres

Ved overdragelsesceremonien i sidste uge spurgte mange journalister til, hvordan Bertel Haarder har det med nu at skulle stå i spidsen for den centralisering af skolen, som fremgår af regeringsgrundlaget

Svaret lød: »Jeg kan dokumentere, at jeg allerede for 12 år siden sagde, at man skulle decentralisere styringen, det økonomiske og juraen, men indholdet i skolen skal man centralisere«.

Folkeskolen kan bidrage til dokumentationen. I februar 1993 sagde Haarder blandt andet i et afskedsinterview:

»Jeg går ikke ind for, at alt skal afgøres lokalt. Når det gælder undervisningens indhold og mål, har jeg ikke decentraliseret, men snarere centraliseret« »Men jeg har været ivrig efter at bevare muligheden for lokalt at fravige læseplanerne« »Når det drejer sig om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, så er jeg tilhænger af 1.800 forskellige skoler«.

Nu er Haarder så minister for 1.666 folkeskoler. Det har han det godt med, kunne man fornemme ved tiltrædelsen.

Og som han sagde for 12 år siden, da han takkede af efter første omgang:

»Her har jeg befundet mig fint. Hvis Uffe beder mig tage en tørn mere i Undervisningsministeriet, så gør jeg det gerne«.

Det blev så ikke Uffe Ellemann, men Anders Fogh, der bad ham tage en omgang mere.

Da Bertel Haarder forlod ministeriet i 1993, efterlod han skitsen til en ny folkeskolelov, som hans efterfølger, den radikale Ole Vig Jensen, og resten af forligskredsen byggede videre på. Resultatet blev den lov, som stadig gælder. Men som Ulla Tørnæs har ændret. Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Men uden De Radikale og Socialistisk Folkeparti, der var med, da Bertel Haarder sidst deltog i skoleforhandlinger.

kravn@dlf.org

thejsen@dlf.org