Som lærere kan vi spille en afgørende rolle i at sikre, at skolen favner, udfordrer og møder alle elever, uafhængigt af køn og baggrund, i en undervisning præget af ligeværd og åndsfrihed.

Derfor er Danmarks Lærerforening gået ind i arbejdet med kønsopmærksomhed.

Ikke for at bidrage til den verserende og til tider polariserede debat om kønsidentitet, men for at skabe fælles inspiration til god og motiverende undervisning for alle elever. Så både drenge og piger kan udvikle deres fulde faglige og personlige potentiale.

Foreningen ønsker at bidrage til en større kønsopmærksomhed i undervisningen. Vi lægger op til at diskutere og reflektere i fællesskab over pædagogik og didaktik, rollemodeller, sprog og undervisningsmaterialer. Med det formål at vi som lærere er bevidste og opmærksomme, så vi ikke uforvarende viderefører eventuelle stereotyper, vi selv er vokset op med.

Lærer: Hvad mener DLF egentlig om køn?

Det kan handle om sprog, og hvordan vi bruger begreber som ‘‘tøsedreng’’, ‘‘pigefnidder’’ eller ‘‘drengestreg’’. Det kan handle om italesættelsen af ‘‘drenge med krudt bagi’’ eller ‘‘12-talspigerne’’ eller om kønsopdelte aktiviteter i undervisningen.

I sidste ende er det konkrete indhold i undervisningen den fagprofessionelle, lærerens, valg. Men hvis ikke vi som lærere reflekterer over vores egen praksis, risikerer vi uforvarende at forstærke stereotypiserende opfattelser af, at der følger særlige forventninger, interesser eller evner med til at være dreng eller pige.

For at bidrage til refleksionen har vi i Danmarks Lærerforening en politik om kønsopmærksomhed. Vi har udarbejdet et dilemmakatalog fuldt af praksisnære eksempler indsamlet af gode kolleger fra hele Danmark. 50 lærere har bidraget til arbejdet, og hen over foråret folder vi indholdet ud på dialogmøder i hele landet.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.