En god mentor gør mere end at vise, hvor kaffemaskinen står, eller forklare, hvordan kopimaskinen virker. Det er heller ikke nok at give et klap på skulderen en gang imellem eller at være en skulder at græde ud ved.

Alligevel er det den oplevelse, som nyuddannede lærere får mange steder.

“Al forskning viser, at det ikke er nok, at man har en mentor. Det er vigtigt, at mentoren har viden om mentoring og er kvalificeret i sit mentorskab. Ellers kan det faktisk gøre ondt værre”.

Sådan siger Lisbeth Lunde Frederiksen, ph.d. og forskningsleder på Center for pædagogik og dannelse på Via University College.

Hun forsker i mentoring i folkeskolen og følger i dag et projekt hos Frie Grundskolers Lærerforening, hvor erfarne lærere uddannes til at blive gode mentorer for deres nyuddannede kolleger.

Konkret foregår det ved at give lærerne fire dages kursus i mentoring.

“Meningen med kurset er at åbne mentorernes øjne for, hvad de ikke skal gøre – og hvad de skal gøre”, fortæller Lisbeth Lunde Frederiksen.

“Mentorer skal for eksempel ikke få deres mentees til at gøre det samme, som de selv ville have gjort, eller bedømme den nyuddannede ud fra deres egne værdier og normer. De skal i stedet undersøge, hvad de nye lærere har lært i løbet af deres uddannelse, og hvilke værdier og normer de har for undervisningen, og så skal de vejlede ud fra det”.

Lisbeth Lunde Frederiksens forskning viser, at dårlig mentoring kan risikere at være ikke bare nyttesløs, men decideret kontraproduktiv.

Efter den værst tænkelige start på lærerlivet sagde hun farvel til lærerjobbet efter kun ét år

“Hvis en mentor vejleder ud fra egne værdier og normer i stedet for ud fra den nyuddannedes, kan det betyde, at den nyuddannede ender med at sige: ‘Hvis det er sådan her, man skal være som lærer, så gider jeg ikke’."

"Jeg har selv et eksempel, hvor jeg stødte på en mentor, hvis hovedfokus var, at eleverne skulle trives. Men den nyuddannede var mere optaget af at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne flyttede sig fagligt”, fortæller Lisbeth Lunde Frederiksen.

“Undervisning handler selvfølgelig om begge dele, men mentoren skal høre, at den nyuddannede udtrykker usikkerhed omkring, hvorvidt hun får lært eleverne det, de skal, og ikke holde fast i sin egen trivselsdagsorden. Det kan bare gøre ondt værre”.

Klap på skulderen er ikke nok

De lærere, som bliver mentorer i folkeskolen, har som oftest ikke nogle særlige forudsætninger for at blive det, fortæller Lisbeth Lunde Frederiksen, der i et andet forskningsprojekt har set på, hvordan mentoring bliver brugt i folkeskolen.

“Forskningen siger, at det ikke kun må være socialisering ind i en kultur, og det må heller ikke kun være klap på skulderen. Man skal have fokus på professionel udvikling, så man kan se på det, der ikke er så godt, eller det, der godt kunne blive bedre. Men min forskning viser, at stort set ingen mentorer har fokus på den professionelle udvikling”, fortsætter hun.

Det er dobbelt ærgerligt, påpeger Lisbeth Lunde Frederiksen, for det er ikke kun de nyuddannede mentees, der har glæde af deres mentorers viden.

Det har mentorerne også selv. Forskningen viser nemlig, at jo mere man reflekterer over undervisning, jo mere tilfreds bliver man selv med at være lærer.

“De lærere, som bliver mentorer, udvikler også deres undervisning og bliver gladere for deres arbejde. Det er da en sidegevinst, der er værd at tænke over”, siger hun.

Efterlyser en egentlig mentoruddannelse

Tine Brock er lærer i Aarhus Kommune, gæstelærer på læreruddannelsen, og så er hun tilknyttet et projekt i Lolland Kommune om at gøre en særlig indsats for nyuddannede lærere.

Hun fungerer som coach og ekstern mentor, og flere dage om året samler hun alle de nyuddannede lærere i kommunen og taler med dem om deres glæder og genvordigheder i jobbet.

“Vi har skabt et rum, hvor man kan tale frit om, hvor hårdt det kan være at være ny lærer”, fortæller hun om projektet.

“Vi har taget temaer op, som har fyldt for de nye lærere. Det kan være, hvordan man administrerer sin tid, og om vigtigheden af pauser. Vi har også talt om, hvordan man skaber relationer til kolleger, elever og deres forældre. Især forældresamarbejdet fylder meget for de nye lærere”.

Ud over at tale med Tine Brock giver projektet også de nye lærere mulighed for at sparre med og støtte hinanden, og det er lige så værdifuldt, at man kan spejle sig selv og sine udfordringer hos andre nye lærere, fortæller Tine Brock.

Lærerne på Lolland har også en mentor på den skole, de er ansat på. Det går godt nogle steder, men ikke alle, mener Tine Brock. Blandt andet fordi det ikke er helt ligetil at være en god mentor.

“Mange af de mentorer, som de nyuddannede lærere får på skolerne, er desværre mere mentorer af navn end af gavn – og det er altså ikke kun Lolland Kommune, jeg taler om. Det er alle de steder i landet, man arbejder med mentorordninger”, siger Tine Brock.

“Det er en stor udfordring, at vi ikke har en mentoruddannelse – eller bare et kursus – hvor man får sat lys på, hvad der er behov for. Mange føler, at deres opgave som mentor er at forklare den nyuddannede, hvad de skal gøre, men nogle gange skal man bare være der og lytte og stille reflekterende spørgsmål for at lade vedkommende udvikle sin lærerpersonlighed. Formålet med mentorordninger er ikke, at den nyuddannede skal blive som sin mentor. Det kan være svært for mentoren at forstå, hvis man ikke er blevet klædt ordentligt på til rollen”.

DLF vil have lærerstartsordning til alle

Derudover skal skolens ledelse prioritere tiden til mentorforløbene.

“At være mentor skal være en opgave, som tæller på skolerne. Det skal tages alvorligt”, understreger Tine Brock.