Medierne er begyndt at ringe til Christina Rinaldo igen. Der er nemlig endnu en gang politisk fokus på vold mod lærere. Og modsat i 2018, hvor hun som lærer stod frem i fagbladet Folkeskolen med sin personlige historie om et overfald fra en elev, er problemet nu bredt erkendt.

“Før følte jeg en ligegyldighed fra politikernes side. Men fra 2019 og til nu føler jeg, at der bliver lyttet. Så jeg føler faktisk, det har rykket noget”, siger hun.

“På daværende tidspunkt var det et fåtal af de her overgreb, der blev registreret. Det var lidt tabu, og man tænkte, at det nok var læreren, den var gal med, hvis vedkommende ikke kunne styre sine elever. Der er vi heldigvis ikke i dag”.

Men antallet af voldsepisoder er ikke blevet mindre. Danmarks Lærerforenings nye medlemsundersøgelse viser, at én procent af lærerne oplever vold på daglig basis, fem procent på ugentlig, seks procent på månedlig basis og 22 procent sjældnere inden for et år. I alt har hver tredje lærer altså oplevet at blive udsat for vold inden for det seneste år.

Billedet er stort set uændret, siden Lærerforeningen stillede medlemmerne samme spørgsmål i 2019. Andelen af lærere, der aldrig oplever vold, er dog steget fra 62 til 64 procent.

Ingen lette løsninger

Journalisterne ringer også til formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen. Modsat tidligere reagerer de ikke længere med forbavselse, når han opremser tallene, der dokumenterer, hvor stort problemet egentlig er, fortæller han.

“Det er vi på den anden side af. Der er en bred erkendelse af, at der er et problem. Og det er en forudsætning for, at vi kan tage det næste skridt”, siger han.

Christina blev spyttet i ansigtet

Som lærer kan hun godt se den pressede elev bag de råbte ukvemsord. Men da Christina Rinaldo blev sparket, spyttet på og så slået, knækkede hun og måtte sygemelde sig.

Det skridt har politikerne varmet op til at tage længe. En næsten færdiggjort handlingsplan fra daværende undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) røg nederst i bunken hos hendes efterfølger, Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet), som i efteråret selv tog emnet op ved en høring på Christiansborg.

I december opdaterede ministeriet sin vejledning til skolerne, men den fik en lunken modtagelse af skolens parter. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har desuden lagt op til, at emnet skal tages op i partnerskabet Sammen om skolen.

I et skriftligt svar til Folkeskolen har ministeriet ingen kommentar til tallene fra undersøgelsen, men oplyser, at “der arbejdes med udadreagerende adfærd i folkeskolen, herunder chikane, trusler og vold mod lærere, i regi af Sammen om skolen, hvor også folkeskoleforligskredsen er repræsenteret. På et møde i Sammen om skolen i december 2021 var der en første drøftelse af tiltag mod udadreagerende adfærd. Emnet vil blive drøftet igen i Sammen om skolen senere på året”.

Inklusionen har slået fejl

Thomas Andreasen peger på flere faktorer, der har skubbet på en udvikling, hvor det nu kommer til at kræve mange resurser at få bugt med problemet:

“Inklusionen er slået fejl og har fuldstændig atomiseret den specialpædagogiske faglighed. Samtidig har man nedlagt tusindvis af lærerstillinger. Man har presset skolesystemet med besparelser, og det pres siver ind i skolens hverdag og får nogle elever til at reagere voldeligt”.

Derfor står problemet heller ikke til at løse fra den ene dag til den anden, påpeger udvalgsformanden. Men problemet er erkendt af alle parter, og det er første skridt på vejen mod at finde de fælles løsninger i Sammen om skolen, mener han.

Christina Rinaldo ser gerne, at Danmarks Lærerforening går til drøftelserne i Sammen om skolen med krav om flere tolærerordninger.

“Man bør også kræve, at speciallæreruddannelsen kommer tilbage. Hvis man virkelig mener, at 96-98 procent skal gå i almenskolen, skal alle nyuddannede lærere være klædt på til det, og nuværende lærere skal have ret til statsbetalt efteruddannelse”, siger hun.

“Og så synes jeg stadig, forældrene får en fortælling om, at alle børn kan rummes i folkeskolen. Jeg er bestemt for inklusion, men når børnene ikke kan rumme os andre og de rammer, de bliver budt, så duer det ikke. Så skal de have et andet tilbud. Det ødelægger børn. Den elev, der overfaldt mig, kom først i et andet tilbud i 5. klasse. Det er alt for sent”.

Skal ses i større sammenhæng

Ifølge Thomas Andreasen er Sammen om skolen dog ikke et forum, hvor partnerne tager alt for færdige bud på løsninger med til bordet. Drøftelserne om vold mod lærere vil hænge sammen med andre temaer i partnerskabet.

“Hvad gør testsystemet ved, hvordan man bliver mødt og trives i skolen? Hvad med afgangsprøven, som skaber pres og stress hos eleverne? Hvordan spiller ordensbekendtgørelsen ind? Hvad er der brug for i 2022 på det område?” siger han og tilføjer:

“Det vil der være forskellige syn på. De skal på bordet, så vi forhåbentlig kan få skabt et fælles udgangspunkt. Det er klart, at præmissen er, at vi skal forbedre inklusionen, og at det gerne skulle udmønte sig i mindre vold og trusler mod vores medlemmer og en bedre hverdag for eleverne”.

Det betyder dog ikke, at Lærerforeningen ikke arbejder med problematikken her og nu, understreger Thomas Andreasen. For det første opfordrer foreningen til, at man altid får anmeldt vold mod lærere som en arbejdsskade, og at der ligger en helt fast procedure for at støtte lærerne.

“Og så har vi de seneste år taget en række initiativer, der handler om at få systematik ind i forebyggelsen. At man har nedbringelse af konfliktniveauet med som et af flere parametre, når man indretter skoledagen. Hvis man kan iagttage, at det er nogle bestemte elever, nogle særlige fag, et særligt tidspunkt på dagen, det går galt, hvordan kan man så strukturere hverdagen på skolen, så resurserne koncentreres de rigtige steder?”

Efter en periode på deltid er Christina Rinaldo tilbage på fuld tid som lærer, efter at hun var sygemeldt med stress efter overfaldet. Hun er skiftet til en mindre skole og underviser nu kun i udskolingen.

Hun har stadig efterveer som hukommelsesbesvær, men svarer prompte “Godt!” på spørgsmålet om, hvordan hun har det med at gå på arbejde i dag:

“Jeg elsker at være lærer. Jeg har aldrig været bange for børn og er det stadig ikke. Jeg træder stadig ind i min klasse og tænker det bedste”.