Mens Liva låner en bærbar pc af skolen, har Signe og Olivia hver deres iPad med hjemmefra.

Olivias skærm er nogle tommer mindre end Signes, men mindst er Ajas skærm. Med vante fingerstrøg navigerer hun rundt på sin iPhone 4. Fra opgaveformuleringen på Google Drev til hendes egen liste af havord fra den roman, klassen læser. Vand, havgus, kystlinje, noterer hun i telefonens tekstprogram. Da først Mads Emil har fået internetforbindelsen til at fungere på sin Acer-netbook, er der heller ingen problemer at spore i hans opgaveløsning. Tændt er også Jonas' splinternye Asus-tablet med touch screen og Windows 8 installeret.

Danskundervisningen i 4.c på Sejs Skole er i gang, stort set inden læreren er trådt ind ad døren. Den tid er forbi, hvor man vandrede til afsidesliggende lokaler med stationære computere. Vi har også passeret den tidslomme, hvor læreren skulle huske at booke et klassesæt af bærbare computere, have dem opladt og uddelt, inden undervisningen kunne begynde. Fra 4. klasse og opefter medbringer eleverne på Sejs Skole nemlig selv det digitale udstyr til undervisningen på linje med gymnastiktøj og spidsede blyanter.

»Bring your own device«, eller forkortet BYOD, er en del af Silkeborg Kommunes it-strategi, men når Sejs Skoles leder, Kristian Mikkelsen, har valgt at praktisere modellen, er det ikke på kommunens opfordring, men fordi BYOD efter hans mening er den bedste af alle vanskelige måder, hvorpå en skole kan følge bare nogenlunde trit med den digitale udvikling.

»Jeg siger ikke, at BYOD er den bedste af alle løsninger, men lige nu er BYOD den bedste idé, vi har«, siger han.

Forsinket udbredelse på landsplan

BYOD burde heller ikke være et fremmedord i andre kommuner. Allerede i 2012 gjorde KL det nemlig klart over for landets borgmestre, at digitaliseringen af folkeskolen, efter aftale med regeringen, bygger på den forståelse, at hovedparten af eleverne selv medbringer deres egne digitale enheder.

»Der er tale om vigtige forventningsafstemningsprocesser i forhold til forældrene til eleverne i folkeskolen, som KL anbefaler, at kommunerne fastlægger en strategi for og påbegynder i god tid«, skrev KL i juli 2012 ud til borgmestrene. Men når man i dag spørger KL, er BYOD langtfra så udbredt, som man havde forestillet sig forrige år.

»Nogle gør det på klassebasis, men mig bekendt er der ikke nogen skoler, der har en hel strategi for, at alle elever altid selv har udstyr med«, siger konsulent i KL Michael Hald og forklarer, hvordan KL i første omgang har villet sikre, at der overhovedet var en it-infrastruktur på skolerne at bringe devices med til.

»Det næste skridt bliver så at finde ud af, om ungerne selv skal tage deres computere med, og om det er en lige så god ide, som det lyder«, siger han.

Ikke problemfrit på Sejs Skole

På Sejs Skole i Silkeborg er BYOD-politikken da heller ikke rullet ud på samtlige klassetrin, men foreløbig kun i overbygningen og på mellemtrinnet.

»Vi spurgte på forhånd forældrene, om de kunne og ville give deres børn udstyret med, og da omkring 80 procent havde svaret, kunne vi regne os frem til, at vi havde bærbare nok til at langtidslåne til den lille tredjedel, der ikke selv kunne have med«, fortæller Kristian Mikkelsen. Sidenhen er den lille tredjedel blevet mindre.

Men om så alle elever selv kunne medbringe en computer af en slags, så ville spørgsmålet om, hvad man kan forvente af forældrene, stadig bestå. Nicolaj Balle, der er dansklærer i 4.c, er samtidig en af Sejs Skoles to it-vejledere. For ham ville det optimale være, hvis alle elever havde både en pc, en tablet og en smartphone til rådighed.

»Men det er klart, at det kan man ikke forlange«, siger han. Hans pointe er da også bare, at man hermed ville komme ud over de problemer, der opstår, når et program fungerer på Livas pc, men ikke på Olivias iPad. At forlagenes læremidler ikke er platformsuafhængige, er et stort problem, når ingen har samme platform. Samtidig savner Nicolaj Balle en politik at henholde sig til, når forældrene til hans elever spørger, hvilken computer de skal købe til deres søn eller datter i julegave. »Men det paradoksale er, at det sikkert ikke ville kunne lade sig gøre at lave sådan en politik«, siger han. Der kommer jo hele tiden nye og bedre devices, behovet ændrer sig, og så har nogle en forkærlighed for Macintosh-produkter, mens andre sværger til pc.

Skoleleder Kristian Mikkelsen kan sagtens forstå Nicolaj Balles tvivl i forhold til rådgivning af forældre og kollegaer, der henvender sig til Nicolaj som it-vejleder med samme usikkerhed.

»Men med 'bring your own device' har vi også sagt 'any device'. I stedet for at stille mange krav siger vi: Kom med det, I har. Det skal bare have det helt grundlæggende, en webbrowser og et skriveprogram, så tager vi den derfra«. Er der for eksempel ikke et program med Excel-regneark, så er det in-stalleret på skolens bærbare pc'er til udlån.

En samling af små it-vejledere

Mandag formiddag i 4.c ånder fred og ro i forhold til it-tekniske udfordringer, men Nicolaj Balle forbereder sig også anderledes og mere end tidligere. Da eleverne gik i 3. klasse, bookede han ofte skolens iPad-vogn, og dengang var det nemt at bede alle logge på »Puppet Pals«, der er en app til opsætning og optagelse af elevernes eget skuespil.

»'Puppet Pals' kan jeg ikke bruge mere. I dag er jeg nødt til at være sikker på, at alle kan køre programmet eller læremidlet på deres device. Det er lidt begrænsende«, siger Nicolaj Balle, men han ser samtidig en række fordele ved BYOD og kan også argumentere for de læringsmæssige aspekter ved modellen.

»Eleverne er i forvejen fortrolige med deres egne computere, og her lærer de at bruge dem på en anden måde end til spil i fritiden. Jeg tror også, at der sker en masse videndeling, når de skal samarbejde og har hver deres device«, siger Nicolaj Balle, og ganske rigtigt ser det ud, som om Frederik og Tobias har fået skabt kontakt mellem den enes Alienware-computer og den andens iPod. Klassen er efterhånden en samling af små it-vejledere, medgiver Nicolaj Balle.

Pengebesparelsen

Et andet og måske mere tungtvejende argument for BYOD er selvfølgelig det økonomiske. Det indrømmer Kristian Mikkelsen gerne.

»Hvorfor skulle skolen købe noget, der står ubrugt og blafrer derhjemme, mens eleverne er her«, spørger han retorisk. Med BYOD følger også en anden ansvarlighed for tingene, mener han.

»Førhen døjede vi indimellem med, at eleverne pillede tasterne af tastaturet på skolens computere. Det var ikke ondsindet hærværk, men stadig et irritationsmoment for os voksne og eleverne, der skulle bruge den næste gang. Det ser vi ikke nu. Man værner på en anden måde om sine egne ting«, siger han og vil ikke afvise, at BYOD på sigt også ville kunne fungere i indskolingen. Men lige nu handler det for både Kristian Mikkelsen og Nicolaj Balle om at gøre sig endnu flere erfaringer med BYOD på mellemtrinnet, der kun har kørt siden indeværende skoleårs begyndelse.

»Både mine kolleger og jeg har haft lidt ekstra arbejde i den første periode«, siger Nicolaj Balle. Som it-vejleder har han hjulpet de af hans lærerkolleger, der ikke er lige så familiære med at opdatere et styresystem eller smække elevens Prezi-præsentation op på whiteboardet som han. Men i forbindelse med indførelsen af BYOD har Sejs Skole også hyret en professionel it-support, der er på skolen i tre ud af fem dage, for netop at afhjælpe it-vejlederne. »Ham kunne vi ikke undvære«, siger Kristian Mikkelsen.

Alle lærere på Sejs Skole er desuden udstyret med iPads, og der er kabelbokse, elektroniske whiteboards, wifi og Apple-tv i alle klasseværelser. Det betyder imidlertid ikke, at alting altid fungerer. Bring your own device er ikke en glansbilledhistorie, understreger både Kristian Mikkelsen og Nicolai Balle. Men det er det bedste forsøg på at følge den digitale udvikling, de har kunnet komme op med.