»Det er rart at være fri for at slås«, siger Rasmus stille.

»Jeg kan ikke styre mit temperament, men der skal mere til nu. Før kom mit temperament væltende, bare én skubbede. Det føltes, som om man var meget sur, og så slog jeg. Og blev ved«.

Både lærerne på Nyborg Heldagsskole og Rasmus' plejemor Annette Lenskjold kan bekræfte, at det tidligere var meget svært for Rasmus at lade være med at slå. I dag sidder han roligt i klassen med fem andre elever og arbejder.

Rasmus fortæller, at det var værst på hans tidligere skole, hvor de var mange elever i klassen.

»Det var svært i frikvartererne at være sammen med mange børn. Jeg kan ikke helt lide at være i store forsamlinger. Det, der er godt her, er, at man er få i klassen og får hjælp af de voksne. Og at man har det bedre her«.

»Jeg har fået at vide, at jeg skal prøve at tænke mig meget om. Hvis én skubber, så hjælper det at tænke sig om«.

Annette Lenskjold bekræfter, at det betyder rigtig meget, at der er struktur på skolen og i hverdagen.

Frem og tilbage på heldagsskolen

»Her er alt altid, som det plejer. Skolen har en struktur, der kan rumme elever med vanskeligheder, og så er lærerne aldrig sure, fortæller børnene. Som plejeforælder håber man jo, at vi sammen kan give disse børn redskaber, så de kan tackle tilværelsen«, siger Annette Lenskjold.

Rasmus har gået tre år på Nyborg Heldagsskole. Han ser kun sjældent sine forældre. Da han begyndte på skolen, var han jævnligt meget voldsom, men nu går det så godt, at der måske kan blive tale om at prøve et udslusningsforløb. Måske bare til en anden gruppe elever på skolen.

»Når han bliver vred, siger han, at han vil slå nogen ihjel. Det har vi talt meget om. Vi taler om konsekvenserne, og på skolen lærer han at bande i stedet, når han bliver så vred«, forklarer Annette Lenskjold.

Fast struktur hjælper

Jeanette Rasmussen er plejemor til en pige i gruppen af elever med tilknytningsforstyrrelse. Pigen har også en tendens til at hobe voldsom vrede op, og også her hjælper det med meget forudsigelige rammer og masser af struktur. Igennem et år blev pigen jævnligt så vred, at hun splittede alting ad. Hun gik i specialbørnehave, men Jeanette måtte have hende hjemme et år, fordi hun havde svært ved at være sammen med andre.

»Hun fortæller, at hun har mange tanker i sit hoved og ondt i maven. Det er stressagtigt. Men nyt at hun kan sætte nogle ord på. Jeg tvivler på, at hun kan komme til at klare sig på en almindelig folkeskole. Hun skal blive her«, siger Jeanette Rasmussen.

De to plejemødre forklarer, at deres børn er meget mere rolige og glade, efter at de er kommet på Nyborg Heldagsskole.

»Det kan godt være, at det i begyndelsen virker svært at komme på en specialskole, men det er altså det, der virker for vores børn. Vi har fået en helt anden pige nu. Bare politikerne ville forstå, at det er bedre for børnene at starte her i stedet for de nederlag, de oplever i folkeskolen. Og hvis det går rigtig godt, og de kan klare det, så kan de jo blive udsluset herfra«, mener Jeanette Rasmussen.