Når fødderne rammer det grønne mos, synker de et par centimeter ned, og den fugtige skovbund sætter tydlige mærker på de hvide gummisko. Tim og Mads, der går i 9.r på Skolen i Bymidten i Helsingør, bevæger sig med hastige, hjemmevante skridt mellem de ranke stammer. Indimellem tager de et elegant hop over væltede træer.

Mellem træerne står en konstruktion af primitive vægge - begyndelsen til en hytte. Alt er bygget af materialer fundet i skoven. Hytten er skabt af stammer, en sav, en skovl og en rulle tråd. De er fire i gruppen, som bygger. I dag går de to stille i gang med arbejdet.

»Det er befriende, at man ikke skal være på skolen. Man kan få lov til at bruge en hel dag på noget stort i stedet for at skulle lave mange små ting. Det er minimalt bogligt, og så får man lov til at bygge kingsize«, siger Tim. Trods vinterkulden har de ikke jakker på. Arbejdet får blodet til at rulle i kroppen.

Det er lærer Nicky Vang Larsen, som på sin sciencelinje har valgt at bytte klasseværelset ud med skoven. Målet for undervisningen er, at eleverne skal skabe noget ved at prøve sig frem. Eleverne skal konstruere noget i fuld størrelse i stedet for en model.

»Det betyder alt for mig at sætte sjælen ind i at kunne give eleverne viden. Det var derfor, jeg blev lærer«, siger Nicky Vang Larsen. Han overtog sciencelinjen fra en anden lærer, men først da han selv kunne sætte sit præg på undervisningen ved i samarbejde med Nyruphus Naturcenter at bringe den ud i skoven, følte han ejerskab over den.

Innovationslinjer

Siden 7. klasse har Tim og Mads hvert år haft en dag om ugen på en innovationslinje.

Pædagogisk leder Jacob Heising fortæller, at skolens lærerteam skaber rammerne på linjerne, alt efter hvad lærerne kan byde ind med. I udskolingen er der en medielinje, sciencelinje, kulturlinje og en erhvervslinje. Mellemtrinnet byder på blandt andet den lokale, den nationale og den internationale linje, mens indskolingen byder på blandt andet trivselslinje, verdenslinje og historielinje.

»Lærerne skaber emnet. Eleverne tager ansvar for egen læring. Det er op til de enkelte elever at få formuleret et projekt, som de vil fordybe sig i. Lærerne går fra at være den deduktive lærer til at være den vejledende lærer. Vi vender undervisningen længst muligt væk fra topstyring. Der er ingen tvivl om, at det motiverer både lærere og elever. Men det kræver meget af lærerne at finde ud af, hvordan man får fagene ind i det«, siger Jacob Heising.

Eleverne vælger ikke selv linjer, men skal igennem alle linjerne i løbet af året, og det styrker fællesskabet, mener Jacob Heising.

»Andre steder har man måske en sportslinje og en sciencelinje, hvor eleverne vælger sig ind. Men så bliver skolen også mere opdelt. Her skaber vi lighed mellem eleverne«, siger han.

Lærer af egne fejl

I skoven kæmper Tim og Mads med genstridige sidegrene på stammerne, der skal bruges til væggen. I begyndelsen brugte de saven, men hurtigt fandt de ud af, at det var hurtigere at sparke, hoppe eller smide store sten på grenene. Igen og igen lyder det dybe bump, når Tim med begge hænder hamrer en stor sten mod de strittende grene på stammerne.

»Nu er den der. Hvis du løfter, så kan jeg få den på plads«, siger Mads til Tim, og sammen får de den store stamme løftet op i hovedhøjde og langsomt manøvreret hen over rækken af stammer, så hytten kan komme op i en højde, så de kan stå i den.

»Jeg havde faktisk håbet, at den var blæst sammen over julen, så I kunne finde ud af, hvordan I skulle være kommet videre. Men I havde bygget den for godt«, siger Nicky Vang Larsen til de måbende drenge.

»Åh, det havde godt nok været nedtur«, siger drengene og ser undrende på læreren.

»Det afgørende er metoden. Det er innovation, og man skal igennem forskellige faser for at lære. Når noget ikke fungerer, som man håbede, så lærer man meget, når man skal udvikle videre på det«, siger Nicky Vang Larsen. Eleverne nikker og siger i munden på hinanden: »Men bordet knækkede. Det blev vi nødt til at reparere«.

Den første dag i forløbet i skoven var alle fire 9.-klasser med. I grupper fik de et bålfad og blev sat til at skabe ild.

»De forsøgte at slå sten mod hinanden. Så gav vi dem flere og flere stykker værktøj, og efterhånden fik alle ild. Men så skulle de også lære at holde ilden i gang«, siger Nicky Vang Larsen.

»Vi prøvede først med et brilleglas, og vi fik det til at ulme«, siger Tim.

»Det handlede netop om, at de skulle erfare. I stedet for at lære om at skabe ild skulle de opleve det. Det er en praktisk undersøgende tilgang. Det er samme tilgang, som når vi gennemfører forsøg i fysik/kemi. Og så handler det om, at når det går galt, så må man ikke give op«, siger Nicky Vang Larsen, som mener, at han opnår store gevinster ved at flytte undervisningen ud i skoven:

»I linjefag er man fri for at blive bedømt. Når man er i naturen, finder man mere ro i sig selv. Det at arbejde fysisk virker afstressende på dem«.

Synlige resultater

Innovationslinjerne begyndte som et forsøg i udskolingen i skoleåret 2016/17. Siden er det foldet ud til mellemtrinnet og indskolingen.

»Det er startet i det stille i 7., 8. og 9. klasse. Men nu har vi rullet det ud for fuldt blow. Det er et inddragelsesprojekt, hvor man får mulighed for at arbejde på tværs af fag. Det motiverer eleverne, at de selv bestemmer. Og det motiverer også lærerne«, siger Jacob Heising.

De foreløbige evalueringer viser, at det virker at satse på en anderledes skoledag. Timerne til linjefagsdagene kommer fra valgfagstimer, understøttende undervisning og fra fagtimer.

»Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger. Elevfraværet er mindre på linjedagen, og vi har fået bedre mundtlige resultater. Vi tror, vi har fat i noget rigtigt her. Det handler også om tillid. Meget af det er op til lærerne. Jeg skaber rammer, som de kan udfylde. Jeg bliver motiveret af den gnist, som lærerne kommer med, når de får sat deres egne projekter i gang. Og lærerne skal have tillid til, at eleverne udfylder rammerne«, siger Jacob Heising.

På 7. årgang har skolen været nødt til at oprette en mere traditionel håndværk og design-linje med prøve, fordi det er et krav fra Undervisningsministeriet.

»Det er lidt ærgerligt, for vi har indtil nu tænkt faget ind i alle innovationslinjerne på skolen«, siger den pædagogiske leder.

Iværksætterdrømme

I skoven er hyttens vægge ved at nå den rette højde. Taget er klart. På fredag skal drengene helst bygge hytten færdig. De har hele tiden vidst, at de var presset på tid, og derfor er de indimellem blevet i skoven efter skoletid.

»Det er så fedt at lave noget, som man selv brænder for. Vi går op i at få det bygget færdigt«, siger Tim.

»Vi bruger fagene på en helt anden måde. Eksempelvis har vi skullet bruge matematik til at regne ud, hvordan vi kunne konstruere hytten. Vi vidste bare, at vi ville bygge noget stort«, siger Mads.

Og drengene tænker stort. De ser op til iværksætteren Jesper Buch fra »Løvens Hule« og vil begge to begynde direkte på hhx efter 9. klasse.

»Jeg vil gerne være ingeniør eller iværksætter eller advokat. Jeg har et mål om, at jeg skal have min drømmebil, inden jeg bliver 30«, siger Tim.

Drømmebilen er en Lamborghini.