På en række af landets skoler bliver der arbejdet på højtryk: Lige nu er vinduet åbent, hvis man vil med i undervisningsminister Merete Riisagers forsøgsordning, hvor det er muligt at forkorte skoledagen. På landsplan kan 50 skoler komme med i forsøget.

Det gælder også i Thisted Kommune. I fredags kunne Thisted Dagblad fortælle om arbejdet med forsøget:

"Børne-og familieudvalget i Thisted Kommune afviste tirsdag med et flertal på tre mod to politikere at sende syv skolers ansøgninger videre til undervisningsministeriet", skrev avisen i fredags. Men det, der var korrekt i fredags, holder ikke længere vand her mandag eftermiddag.

Mandag klokken 12.21 skrev borgmester Lene Kjelgaard Jensen en mail til sine politikerkollegaer:

"For at iagttage ansøgningsfristen, indsender vi forsøgene administrativt og under forudsætning af den efterfølgende politiske behandling i Kommunalbestyrelsen den 30. maj. Bliver der ikke flertal for at søge herpå, så trækker vi efterfølgende forslagene igen".

Dermed er børne- og familieudvalgets afvisning sparket effektivt til hjørne, og ansøgningerne kan altså få lov til at komme i betragtning til det rammeforsøg, som næste skoleår vil give 50 skoler rundt i landet mulighed for at justere på skoledagens længde.

Forsøg med kortere skoledage klar: Men skoler har kort tid til at søge

For kort tid

Den nye beslutning er sat i gang af Morten Bo Bertelsen fra SF. Han kunne ikke forstå, hvorfor skolernes ansøgninger ikke skulle få lov til at komme i betragtning.

"Hvis man kan justere noget i folkeskolereformen, så gør det ikke noget for mig. Det skal være muligt at lave en mere fleksibel hverdag i folkeskolen. Både til fordel for elever, forældre og lærere", siger Morten Bo Bertelsen.

Han peger på, at forsøgsordningen blev offentliggjort den 5. april med ansøgningsfrist den 4. maj. Og selvom fristen siden er udskudt til den 16. maj, er tidsfristen for kort.

"Det er for kort tid for en kommune. Sådan noget skal mindst have to måneder", siger han.

Han ærgrede sig oprindeligt over, at skolerne ikke kunne få lov til at søge, fordi de havde lavet et "godt stykke arbejde rundt på skolerne", derfor var det på hans initiativ, at afvisningen blev genovervejet. Og han har godkendt den nye behandling den 30. maj.

Kommune om skoleforsøg: Urimelig kort frist

Udfordring med 11,7 millioner kroner Ifølge Thisted Dagblad var det Poul Hvass Hansen (K), Per Skovmose (K) og Henning Jensen (V), der stemte imod forslaget, mens Otto Madsen (EL) og Erik Bøgh Nielsen (S) stemte for, at skolerne skulle have lov at ansøge.

Udvalgsformand Poul Hvass Hansen forklarer, at hans nej handler om økonomi.

"Næste skoleår har vi en udfordring på 11,7 millioner kroner - bare for at køre videre uændret", siger Poul Hvass Hansen. Han peger på, at den største årsag til de økonomiske problemer er, at implementeringsordningen stopper. I forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen blev det besluttet at give 1,8 milliarder kroner til landets kommuner i årene 2014-2017. Thisted Kommune har i år modtaget 10,6 millioner kroner fra den ordning, der altså nu udløber.

"Tilskuddet forsvinder nu, og så mangler vi de penge", siger Poul Hvass Hansen. Han fortæller, at pengene kan findes på forskellige måder, blandt andet ved at lave kommunens lærere læse en lektion mere om ugen, men "det er vi ikke interesserede i". Derfor er der udsigt til krav om flere penge til skolevæsenet i prioriteringsdebatten.

"Vi skal have flere penge, ellers må vi anbefale kommunalbestyrelsen at gå ud i en strukturdebat", siger Poul Hvass Hansen og peger på en strukturel udfordring for skolerne Thisted Kommune:

"Folkeskolereformens økonomi er regnet ud efter en gennemsnitskolestørrelse på 600 elever, og vi har et gennemsnit på 280 elever per skole", siger han og opsummerer om de forskellige problemer:

"Derfor synes vi ikke, at vi har plads til de her rammeforsøg", siger udvalgsformanden.

Viceskolelederen: Skal øge kvaliteten 

Hvad er det så for forsøg, som de syv skoler har gjort klar til? På Sjørring Skole var det et forsøg målrettet udskolingen. Det fortæller viceskoleleder Morten Melgaard Krabbe. På 7. klassetrin er forsøget rettet mod ordblinde elever.

"Hvordan kan vi ramme de elever, hvor dysleksiproblemerne bliver opdaget sent? Tidlig læsehjælp og den slags indsatser henvender sig ofte til indskolingen og mellemtrinnet. I dette forsøg ville vi lave læsetræning for de andre elever, mens der var særlig træning til de ordblinde elever", siger Morten Meldgaard Krabbe om den del af ansøgningen.

Ansøgningen for 8. og 9. klasse er rettet mod særlig begavede og talentfulde elever. Med et naturfagligt fokus på 8. årgang og et humanistisk fokus i 9. klasse.

"I 8. og 9. årgang er der stor faglig spredning på eleverne og klasserne, og støttetimer bliver ofte brugt på de elever, der har svært ved det faglige. Derfor ville vi lave en indsats målrettet mod de elever, der skal udfordres mere", siger Morten Meldgaard Krabbe.

Om hele ansøgningen siger han:

"Det er ikke bare noget med at forkorte skoledagen, men et forsøg på at lave yderligere målrettede faglige forløb til eleverne i overbygningen", siger Morten Meldgaard Krabbe. På alle de tre klassetrin er forsøget berammet til to ugentlige lektioner, der skal tages fra den understøttende undervisning.

Fantastisk, hvis det gøres bedre

Da børne- og famlieudvalget valgte at stoppe ansøgningerne, vakte beslutningen så megen forundring hos Philip Lehn Brand, der er kredsformand i Thy-Mors Lærerkreds, at han sendte de syv ansøgninger direkte til undervisningsminister Merete Riisager. Han fortæller, at der rundt på skolerne er blevet brugt meget energi på at gøre ansøgningerne færdige.

"Forsøget er en måde, at skolerne kan få lov til at udvikle deres praksis. Og det er en måde, de kan udfordre rammen. Hvis det viser sig, at man kan noget, der er bedre end det, man gør nu, så er det fantastisk, at det kan ske indenfor den her forsøgsramme", siger Philip Lehn Brand. Han fortæller, at der er blevet arbejdet med forsøgene blandt lærere og frivillige på skolerne.

"De har lagt sig meget i selen for at lave noget, der er indenfor rammen af forsøgene, samtidig med at praksis på skolerne bliver ændret. Derfor er det da godt, at man får muligheden. Det er jo en administrativ fremsendelse, og politikerne kan trække det tilbage - men det håber jeg ikke, de gør", siger kredsformanden. Han fortæller, at mange af de involverede har oplevet det som at få en spand koldt vand i hovedet, at de ikke kunne få lov til at sende ansøgningerne ind. Henvisningen til næste års økonomiske problemer, giver ikke mening for Philip Lehn Brand, fordi ansøgningerne er udgiftsneutrale:

"Mig bekendt er der ikke noget, der indikerer, at det kommer til at koste flere penge. Så det er dejligt, at man nu anerkender de kræfter, der er lagt i det", siger han.