For at kunne anmode om at være med i forsøget om kortere skoledage, kræver det, at skoleleder og skolebestyrelse er enige om at ville søge, hvorefter de skal skrive pædagogiske begrundelser for hver af de klasser, de ønsker kortere skemaer for.

Forsøg med kortere skoledage klar: Men skoler har kort tid til at søge

Og til sidst skal kommunalbestyrelsen tage stilling til skolens ansøgning, som så sender ansøgningen videre til ministeriet, hvis der er politisk opbakning til det. Og med en påske ind i mellem er tiden knap, lyder det.

I Næstved har børne- og skoleudvalget eksempelvis først programsat et møde efter ansøgningsfristens oprindelige udløbsdato den 4. maj.

"Det er ærgerligt og lidt disrespektfuldt overfor vores vilkår i kommunerne, at man ikke har meldt det her ud for flere måneder siden. Det er jo meget lang tid siden, at ministeren meldte det ud. Skolerne er jo stort set ved at lægge sidste hånd på fagfordeling for næste år", sagde børne- og kulturdirektør i kommunen Per B. Christensen, før ministeriet i en pressemeddelelse for kort tid siden annoncerede, at fristen bliver forlænget. 

Kommunaldirektør: Kort frist er ikke almindelig praksis

Undervisningsminister Merete Riisager annoncerede allerede forsøget tilbage i starten af febuar, men først i onsdags kom der nyt om forsøget. Overfor folkeskolen.dk medgav hun også, at "der var gået lidt for lang tid".

Inden da havde ministeriet dog i et skriftligt svar til folkeskolen.dk kaldt tidsfristen "for sædvanlig praksis".

Riisager om skoleforsøg: Vi giver lidt energi tilbage til skolerne 

Men det kan Per B. Christensen ikke nikke genkendende til.

"Det er ikke rigtigt. Man skal huske på, at det her er en markant passus i folkeskolereformen, man skal have dispensation for, som der naturligt er politiske holdninger til i en kommune. Og derfor skal en kommune have lejlighed til at kunne drøfte det på en ordentlig måde", siger han.

Han har derfor på forhånd indkaldt skoleudvalget til et ekstraordinært møde kort før deadline, selvom han endnu ikke ved, om der er skoler i kommunen, som gerne vil være i forsøget.

"For der er for kort tid til, at vi kan vente på, at vi får ansøgninger fra skolerne", fortæller han.

K-medlem: Håber skolerne er klar

Det konservative medlem af børne- og skoleudvalget Anette Brix er også bekymret over for den korte tidsfrist.

"Det er både skoleleder, skolebestyrelse og formentlig også lærerne, der skal høres ad. Men jeg håber, at der allerede er nogle skoler, som har gjort sig tanker, så de hurtigt kan søge", siger hun.

KL: "Vi har ikke brug for misforstået frihed" 

Anette Brix fortæller, at hun endnu ikke ved, om der er interesserede skoler, men skulle kommunen modtage ansøgninger forventer hun, at byrådet vil acceptere ansøgningerne og sende dem videre til ministeriet.

Skoleudvalgsformand: For tidligt med forsøg

Ifølge formand for børne- og skoleudvalget Søren Dysted (S) kan han dog ikke garantere, at der bliver givet grønt lys, hvis skolerne ønsker at søge.

"Vi vil kigge på det, hvis vi hører fra nogle skoler. Men det er vigtigt, at skolerne tager ejerskab, hvis de skal have lov for det", siger han.

Søren Bysted kalder den korte tidsfrist for urimelig og mener, det vil føre til en forhastet beslutningsproces. Og så fortæller han, at han mener, at det er for tidligt med at bringe forsøg ind i reformen.

Nyt skolereform-samarbejde uden om lærerne

"Jeg ved ikke, hvor meget jeg er tilhænger af denne her smidighed. For reformen har kun kørt i få år, og jeg synes, at man skal give den lidt tid til at finde ud af, hvad der er godt og skidt. Det er jo ikke for at genere børnene, at der er lavet en reform".

Ifølge ministeriets pressemeddelelse fra i onsdags kræver det, at skoler fra mindst to kommuner deltager i forsøget for, at forsøgsordningen bliver til noget.

Det vil makismalt være muligt, at halvdelen af en kommunes skole kan få lov at deltage i forsøget, da "der lægges vægt på geografisk spredning".

Hvis flere end 50 skoler lever op til ministeriets krav, vil der blive trukket lod blandt skolerne. 

BUPL, KL og FOA vil have DLF med i reform-samarbejde