Så sent som ved Folketingets åbning i oktober hed det sig, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ville fremlægge den afsluttende evaluering af folkeskolereformen i november. Nu er det udskudt til næste år.
Foto: Les Kaner
Minister udskyder den endelige evaluering af skolereformen
Inden udgangen af denne måned skulle undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil have fremlagt den afsluttende evaluering af folkeskolereformen. Men ministeren har nu udskudt sin redegørelse til første halvdel af næste år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I sidste uge sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at der er behov for ændringer af folkeskolen i elefantstørrelsen.
Derfor var det også ventet med stor spænding, hvordan ministeren ville præsentere den sidste og endelige redegørelse for folkeskolereformen, der ifølge regeringens lovprogram skulle have været præsenteret i løbet af november.
Men ministeren har nu valgt at udskyde redegørelsen "forventeligt til første halvdel af 2021, oplyser ministeriet til folkeskolen.dk.
Corona-erfaringer skal med
Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel
"Fremsættelsen af redegørelsen om virkningerne af folkeskolereformen vil blive udskudt, forventeligt til første halvdel af 2021. Baggrunden for udskydelsen er, at regeringen ønsker at tage en samlet drøftelse af folkeskolen og eventuelt behov for opfølgning på reformen på baggrund af et bredere vidensgrundlag. En udskydelse af fremsættelsen vil blandt andet betyde, at den igangværende erfaringsopsamling fra covid-19-perioden kan indgå i vidensgrundlaget".
Sådan faldt ministerordene om skoleændringer i "elefantstørrelsen"
Et stortstilet følgeforskningsprogram har fulgt reformen, og den afsluttende rapport kom i januar i år. Konklusionen var, at reformen hverken har løftet elevernes faglighed eller trivsel. Dermed bekræftede den de mange data fra trivselsmålinger og nationale test, som Pernille Rosenkrantz-Theil præsenterede i sin årlige redegørelse for reformens virkning sidste år. Det blev til hele 26 nej'er til, om reformen havde ført til de planlagte mål.
Andel elever (%), som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014 - 2019)
Andel elever (%), som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019)
Andel elever (%) med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019)
Udviklingen i elevernes gennemsnitlige trivselsscore (2014-2019)
Folkeskolereformen - fra Emils fuglehus til 26 gange nej
