I februar 2018 kom Rigsrevisionen med en kras kritik af Børne- og Undervisningsministeriets opsyn med den egentlige undervisning i folkeskolen. Og at manglen på opsyn fik det fagfaglige niveau i undervisningen til at fremstå kunstigt højt.

Rigsrevisionens kritik gik blandt andet på, at ministeriet kun tæller skolernes planlagte timer og derved overser, at mange timer aflyses eller ender med at blive varetaget af ikke-læreruddannede vikarer.

Opgørelsesmetoden får skolernes kompetencedækning - timer varetaget af en faguddannet lærer - til at fremstå højere, fordi den kun bygger på skolernes planlægning ved årets start - og ikke hvordan virkeligheden så endte med at arte sig.

Rigsrevisionen: Hver 10. lærer i skolen har højst en studentereksamen 

Hvor 9. time bliver ikke som planlagt

Kritikken fra Rigsrevisionen fik Børne- og Undervisningsministeriet til at undersøge den faktisk undervisning. Her kom ministeriet frem til, at 11,1 procent - svarende til hver 9. time - ikke blev gennemført som planlagt. Af de 11 procent var 6,5 procent varetaget af vikarer uden særlige kvalifikationer. 0,3 procent blev helt aflyst, og de resterende timer blev gennemført med en vikar med enten en læreruddannelse, pædagoguddannelse eller andre særlige kvalifikationer.

Det har desuden vist sig, at der er sket en markant stigning i antallet af vikarer fra året før skolereformen og få år inde i reformen. I perioden fra 2014 til 2017 er vikarforbruget nemlig steget med 31 procent, viser en analyse, som KL har foretaget i kølvandet på kritikken fra Rigsrevisionen.

Ekstra vikarundersøgelse forsinket

Ministeriet fandt i 2019 desuden ud af, at 98 procent af skolerne registrerer deres vikardækning. Men skolerne brugte forskellige systemer, og det gør, at det er svært at sammenligne skolernes brug af vikarer.

Undersøgelse: Forældre, lærere - alle er glade for kortere skoledage med 16b

Ifølge Rigsrevisionen vil ministeriet undersøge, om det er muligt at blive klogere på skolernes vikarbrug gennem skolernes administrative systemer. Når det er gjort, vil ministeriet beslutte om der er brug for yderligere tiltag omkring vikardækningen i skolen. Denne del skulle være færdiggjort, men ministeriet oplyser til Rigsrevisionen, at det videre arbejde er blevet udskudt på grund af corona.

Udskydelsen får Rigsrevisionen til at konstatere, at man fortsat vil holde øje med ministeriets indsats for at nedsætte vikarforbruget i skolen.

Ønskede mere klarhed om skolernes afkortning af skoledagen

Rigsrevisionen har også været utilfreds med Børne- og Undervisningsministeriets opsyn med skolernes brug af muligheden for at gøre skoledagen kortere via paragraf 16 b, der giver mulighed for at gøre skoledagen kortere ved at fjerne en del af den understøttende undervisning til fordel for flere timer med to voksne.

Her er folkeskole-aftalen

I sin kritik bemærkede Rigsrevisionen desuden, at der var givet klart flest dispensationer til at korte skoledagen på mellemtrinnet og i udskolingen, selv om dispensation ifølge folkeskoleloven som hovedregel kun burde gives i indskolingen.

Kritikken førte til en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet, og partierne bag reformen blev sidenhen enige om en justering af mulighederne for at korte i skoledagen i januar 2019, hvor man indførte en ny paragraf, så der siden har eksisteret både en paragraf 16 b og 16 d.

Undersøgelsen og den politiske justering kalder Rigsrevisionen for tilfredsstillende, og derfor vil Rigsrevisionen ikke længere følge med i skolernes brug af muligheden for at gøre skoledagen kortere.

Lovjustering fører til længere dage på hver fjerde skole 

Afventer den endelige reformredegørelse

Udover ministeriets yderligere undersøgelse af vikarforbruget afventer Rigsrevisionen også, at undervisningsministeren præsenterer den længe ventede endelige reformredegørelse, der oprindeligt skulle have været klar sidste forår.  

Ministeren har løbende udskudt offentliggørelsen, og senest lød det for nyligt i et skriftligt svar til Venstres Ellen Trane Nørby, at redegørelsen nu igen er udskudt - denne gang til slutningen af maj.

Det fik V-ordføreren til overfor folkeskolen.dk retorisk at spørge: "Mon den nogensinde kommer?"

Redegørelsen om skolereformen er forsinket endnu engang