"Når man har et parti, der ikke har været med i en reform, og så vælger at sætte en minister fra det parti ind på folkeskole-posten, så er det da et kontroversielt valg", siger Claus Hjortdal ovenpå dagens nyhed om, at Liberal Alliances Merete Riisager overtager undervisningsministerposten fra Ellen Trane Nørby.

Liberal Alliance stemte ikke for folkeskolereformen, da den blev stemt igennem med et bredt flertal i Folketinget. Og partiets undervisningsordfører Merete Riisager har siden implementeringen kritiseret folkeskolereformen for de lange skoledage, at berøve lærere deres faglige frihed, ligesom hun har kritiseret reformen for at være skyld i skolelederes skrumpende ledelsesrum.

Merete Riisager bliver ny undervisningsminister

En reform-venlig forligskreds at overbevise

Men Claus Hjortdal forventer ikke de store omvæltninger i skolepolitikken lige med det samme.

"Der er et stort og bredt flertal i folketinget, der står bag denne her reform, så hun bliver jo nødt til at gå ind på det grundlag i og med, at de er gået med i regeringen. Hun er jo en del af en bred forligskreds, hun skal snakke retninger for folkeskolen med. Så hvis hun har intentioner om at ændre på noget, så har hun en stor forligskreds, hun skal have overbevist", siger Claus Hjortdal og giver et bud på, hvad den nye ministers næste skridt er:

"Jeg tror, den første tid vil komme til at gå med at snakke med parterne hele vejen rundt og sætte sig ind i stoffet. Og så har de skrevet i regeringsgrundlaget, at de vil prøve at se på elementer i reformen, der måske fungerer ikke så godt, og det tror jeg helt sikkert bliver noget af det, hun vil snakke med folkeskolen parter om".

Folkeskolen: Liberal Alliance kommer ind i forligskredsen

Skolelederformanden glæder sig til at komme i dialog med Merete Riisager. Han fortæller, at han er positiv over for hendes udmeldinger om større frihedsgrad til de enkelte skoler, især hvis hun vil kigge på noget af det overflødige bureaukrati, man møder i skolesystemet. Men skolerne skal heller ikke være alt for frie, mener han og understreger, at reformen efter hans mening har skabt en god ensartethed for skolernes standard.

"Før reformen havde vi et skolevæsen, der var utrolig forskelligt alt efter om du boede i en rig eller fattig kommune. Den ujævnhed har vi fået reguleret ved, at alle skal have det samme timetal, de samme fag. Så hvis hun vil prøve at gå i gang med at beslutte, at skolerne skal have større frihed, så kan jeg være bange for, at der kommer nogle kommuner, som på grund af den stramme økonomiske politik vil spare nogle penge, og det vil ikke være til gavn for børnene i de fattige og mest udsatte kommuner", siger Claus Hjortdal.

Merete Riisager vil kæmpe for "friere folkeskole"

 "Hellere ordentlig økonomi end belønningspuljer"

Det er ikke kun den nye VLAK-regerings ministerlandskab, der vil få betydning for folkeskolen. Den nye regerings officielle regeringsgrundlag indeholder nemlig et udspil om at belønne skoler, der kan dokumentere at gøre en ekstra indsats over for fagligt svage elevers evner i især dansk og matematik. Omkring 100 skoler vil altså over tre år få tildelt 500 millioner kroner. Også det vil Claus Hjortdal gerne i dialog med ministeren om, for det mener han er en skæv prioritering.

"Vi vil hellere have en ordentlig økonomi, end vi vil have sådan nogle belønningspuljer, fordi vi ved fra mange undersøgelser, at lærere hellere vil belønnes ved at se børn, der trives. Så vi vil hellere have penge til at kunne skabe en god hverdag for børnene, end vi vil arbejde for børnene, og så bagefter få nogle penge for det. Det er en modsat måde at motivere på sammenlignet med det, vi er vant til", siger Claus Hjortdal, som håber at kunne tale med den nye minister om en alternativ måde at bruge pengene på.

Regeringsgrundlag: 500 millioner til skoler

Derudover er skolelederformanden bange for, at regeringens millioner ikke vil gavne de udsatte skoler, som hensigten med puljen jo er. Især fordi man for at få pengene skal kunne dokumentere, at man gør en ekstra indsats.

"Vi er bange for, at pengene aldrig vil komme til de mest udsatte børn på de udsatte skoler. For de findes ofte i kommuner, som ikke har råd til at investere bare en lille smule for at skabe bedre resultater, og hvis de gør, er det ikke altid, man kan bevise, at det har virket. Så vi risikerer, at nogle udsatte skoler prøver nogle ting og investerer, og hvis det så ikke giver pote, får de heller ikke belønningen fra staten", siger Claus Hjortdal.