Nogle skoleledere fortæller i en ny kvalitativ følgeforskningsrapport, hvordan meget detaljerede og operationelle mål ikke giver specielt god mening, og at målene mest af alt er "lavet for dem bag skrivebordene". Andre skoleledere fortæller, hvordan mål på nogle områder - fx forældretilfredshed - hverken gør skolelederen selv, mellemlederne, lærerne eller børnene dygtigere.

Forskerne bag rapporten har interviewet seks skoleledere, blandt andet om implementeringen af læringsplatformene og kompetenceudvikling af lærerne - noget der i høj graf er blevet styret centralt fra forvaltningen. Den centrale styring reducerer kompleksiteten, oplever skolelederne, og der er selvfølgelig også stordriftsfordele ved at købe samme læringsplatform til alle skoler. 

"Denne anerkendelse af fordele betyder dog ikke en gnidningsfri implementering af læringsplatformene. Mens nogle skoleledere godt kunne ønske sig større indflydelse på fx valg af læringsplatform, udfordrer andre skoleledere timingen for implementeringen af denne", hedder det i rapporten.

Og når det gælder kompetenceudvikling, matcher efteruddannelsesbehovene ikke altid de kurser, der stilles til rådighed, og nogle skoleledere oplever, at et kursus' indhold ikke matcher de beskrivelser, som skolerne får udleveret. Der opstår derfor et mismatch mellem fx den tid, skolelederne forventer, at lærerne skal bruge på kurset, og den tid, som lærerne rent faktisk bruger på kurset.

Projektitis

Rapporten følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2015, og skolelederne fremhæver denne gang, at de mødes af stadig flere kommunale tiltag og krav og forventninger om deltagelse i forskellige projekter. En skoleleder oplever det som en bevægelse væk fra reformens intentioner om mere selvstyre med respekt for den lokale detailviden. En anden skoleleder forklarer, at de mange forandringer går ud over medarbejdernes motivation.

"Jeg tænker, at jeg bliver hevet ud til væsentligt flere kommunale initiativer, som jeg har meget lidt indflydelse på. Det er skolemæssige aktiviteter, men også kommunale aktiviteter på tværs, hvor der bliver trukket væsentligt mere på mig end tidligere", fortæller en af de interviewede skoleledere.

Rapportens forfattere, Mikkel Giver Kjer og Vibeke Myrup Jensen fra forskningsinstituttet Vive, konkluderer:

"Vores vurdering er, at det ikke er det enkelte projekt eller kommunale initiativ, som udgør et væsentligt problem, men derimod mængden af forandringer, der iværksættes på samme tid eller timingen af dem".

Data i den pædagogiske ledelse

Rapporten viser, at skolelederne efter reformen har skruet op for brugen af test, karakterer og anden data i deres ledelsespraksis. Som en leder siger, "en mand uden data er bare en mand med en mening".

Og forskerne har også oplevet store intentioner om at være tæt på undervisningen i sin ledelse. "Men ét er intentioner - hvad skolelederne ønsker og forventer - noget andet er egentlig adfærd. På baggrund af både de kvalitative og kvantitative oplysninger ser vi en begrænset udvikling i skoleledernes oplevelse af at deltage i disse pædagogiske opgaver. Her synes reformen ikke at have ændret i skoleledernes omfang og udførelse af denne form for pædagogisk ledelse", skriver forfatterne.