Han er kendt for mangt og meget. Som jazzmusiker, foredragsholder, excentriker og ikke mindst som dommer i DR's underholdningsprogram X-factor. Men i går eftermiddags kastede Thomas Blachman sig ind i den skolepolitiske debat.

"Jeg har længe hørt mig selv udtale, at jeg er det fag i folkeskolen, der ikke findes i forvejen. Man kan jo sige så mange ting, men det kommer jo typisk af en længsel og af noget, der er dybereliggende i mig", siger Thomas Blachman om baggrunden for dagens besøg i undervisningsudvalget.

I november var Thomas Blachman gæstelærer på en folkeskole i Hvidovre i 12 dage. Netop den oplevelse får ham nu til at foreslå, at den understøttende undervisning laves om til et helt nyt fag i folkeskolen.

"Jeg føler, at jeg var på feltarbejde. Det var fuldstændig mirakuløst, hvad der skete. Fra de sad der og ikke anede, hvad en idé var, for det havde de aldrig skulle forholde sig til før. De sprudlede af højt begavede idéer", siger han og uddyber:

"Jeg har ingen pædagogiske evner. Jeg var seriøst ved at gå i hundene. Dronningen burde takke hele lærerstanden i nytårstalen. Lærerne elsker eleverne, og lærerne vil gerne være med til at udvikle eleverne".

Thomas Blachman: Kreativiteten skal tilbage i folkeskolen 

Idéer bliver tabuiseret

Thomas Blachman har ikke den store fidus til den understøttende undervisning, der blev indført med folkeskolereformen.

"Jeg foreslår bare, at man kalder det for et idéfag i 1.-10. klasse, hvor man har et fag, hvor den eneste fejl, man kan begå, er ikke at begå fejl. Et fag, der handler om dem selv. Et identitetsfag, hvor de får en idé om sig selv igennem det at forstå idéen. Idéen bliver mere og mere tabuiseret i det her land".

Ifølge Thomas Blachman er den måde, folkeskolen er indrettet på i dag netop det, der gør, at kreativitet og idérigdom forsvinder.

"Børn, der sidder og leger, er superkreative. De har jo nærmest genistatus, og så falder det ellers fra hinanden indtil 8. klasse, hvor de er helt blanke, hvis de sidder og kigger på et blankt stykke papir. Hvorfor skal vi bruge milliarder på at afmontere den kreativitet, som i sidste ende burde være der konstant?", er det retoriske spørgsmål, han havde med til Folketingets undervisningsudvalg.

Understøttende undervisning kan bruges til faglig fordybelse og kreativitet 

"Guldet i gruset, som vi ikke har i jorden, det er inde i de unge menneskers hjerner, og det skal findes frem. Og så langsomt lade det udvikle sig med to timer om ugen i ti år, så de får en idé om, hvad de skal efter skolen og går derhen, hvor deres talent peger. Altså, de rigeste mennesker i det her land har lavet Lego", siger Thomas Blachman.

Ifølge ham vil det nye idéfag, som han foreslår, ikke bare påskynde kreativitet og idérigdom blandt eleverne. Det vil også have positiv effekt på hele skolen.

"De skal nok finde ud af, hvad de andre fag handler om. For de fag handler bare om andre idéer, der er kommet igennem verdenshistorien. Det vil sige, at de vil få meget større respekt for de andre fag, de vil blive meget mere nysgerrige og de vil knuse gammel viden og skabe ny viden ud af det. De vil blive kreative og fastholdt i kreativiteten", siger han.

Forligspartier uenige om understøttende undervisning 

Thomas Blachman medgiver, at hans vision for et nyt fag i folkeskolen er en anelse højtflyvende og abstrakt, men han håber alligevel, at politikerne vil lytte til hans synspunkter.

"Der kommer 60.000 nye elever om året ind i folkeskolen, men hvis man ikke kan få idéer bagefter, hvad fanden skal man så? Idéen er jo vejskilte i skoven for de unge mennesker, så de ender det rigtige sted. De bliver meget mere motiveret og inspirerede af det, og er det i virkeligheden ikke bare det, det hele handler om?", spørger Thomas Blachman inden han afslutter med en som sædvanlig ganske kontant bemærkning:

"Jeg drømmer om et bedre samfund, hvor jeg ikke røvkeder mig, når jeg går ud af døren, fordi der ikke er en skid idéer at få øje på og hvor jeg skal høre om de samme smålige problemer igen og igen".