En række af landets kommuner har måttet sande, at folkeskolereformens høje timetal gør det nødvendigt at tilføre skoleområdet flere penge end i det nuværende budget. Især kommuner, hvor forældrene betaler en stor andel af udgiften til en sfo-plads, hvor elevtimetallet ligger lavt, og lærerne i forvejen har en høj undervisningsprocent, kan få vanskeligheder.

Ib Hansen, der er børne- og uddannelsesdirektør i Kolding Kommune, har blandt andet sagt om de lokale udfordringer:

"Reformen kan ikke gå i nul. Selv hvis lærerne underviste tre timer mere om ugen, og selv hvis vi ikke var underfinansieret på sfo-området, så ville der stadig mangle et stort tocifret millionbeløb".

Kommunal topchef: Skolereformen er ikke finansieret

Vi har en aftale Som udgangspunkt hænger kommunerne på regningen, det fortæller Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn.

"Vi har jo organiseret os med kommunerne og det kommunale ansvar. I det her tilfælde med folkeskolen og vi har en folkeskolereform, der fuldt finansieret", siger Troels Ravn med henvisning til økonomiaftalen mellem regeringen og KL.

Og det er KL, der skal handle, hvis det viser sig, at mange kommuner får problemer med finansieringen.

"Så er det en ny situation. Vi bliver nødt til at holde fast ved, at kommunerne er blevet kompenseret, og jeg skal ikke kunne sige, hvad KL kan gøre, men kommunerne må jo klage deres nød til KL, og så må den køre derfra. Det er derfor man kan lave en aftale, fordi man er tilfreds", siger Troels Ravn.

Hos KL er man godt klar over lokale problemer, men ikke alarmeret over situationen på landsplan.

"Samlet set har vi ikke nogen indikation af, at pengene ikke skulle passe for kommunerne under ét. Men det er ikke det samme, som at kommunerne ikke har udfordringer. Kommunerne ligger forskelligt i forhold til elevernes timetal, lærernes undervisningsprocent og forældrebetalingsandelen i sfo'erne, og det giver forskellige forudsætninger for at gennemføre reformen", siger Ole Cordsen, der er udgiftspolitisk chef i KL.

Skolereformen kan føre til massive nedskæringer i Kolding

Bestilleren betaler Det er altså endnu ikke afklaret, om folkeskolereformens økonomiske beregninger er ramt forbi, men hvis det viser sig at være tilfældet, er finansieringen af reformen regeringens ansvar.

"Der er det grundprincip i det økonomiske samspil mellem kommuner og stat, at bestilleren betaler gildet: Forstået på den måde, at når staten bestiller nye varer eller nye ydelser hos kommunerne, så er princippet også, at de skal betale for det", siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og tilføjer, at selvom der er lokale forskelle, kan regnestykket som helhed godt vise sig at gå op.

Kurt Houlberg, der er programchef i kommunalforskningsinstuttet Kora, fortæller, at der kan ske ting, når aftalen bliver til lovforslag.

"Det er sådan, at når de konkrete lovforslag kommer på bordet, vil KL og regeringen have mulighed for at gå ind i en konkret vurdering af, hvilke kompensationer kommunerne skal gives i forhold til de konkrete opgaver", siger Kurt Houlberg.

"De store linjer og rammen har de givet hinanden håndslag på i forbindelse med Folkemødet på Bornholm (hvor aftalen om kommunernes økonomi blev afsluttet i år, red.). Hvis forudsætningerne ændrer sig markant, vil man kunne åbne den igen. Men jeg tror, der skal rigtigt meget til på grund af reformens størrelse og kompleksitet", siger Kurt Houlberg.

Lokal dialog om skolereformen - bare ikke om finansieringen