'Ligesom undervisning skal være evidensbaseret, bør politikudvikling også bygge på den bedst tilgængelige evidens for, hvad der virker', konkluderer OECD-rapporten
OECD: Afgørende at have lærerne med i reformer
OECD udgiver i dag en rapport, der samler op på erfaringer med og forskning i, hvordan man få bedre uddannelse via politiske reformer. Blandt hovedpointerne er, at det er nødvendigt at have lærerne med sig i en reform, og at man skal følge forskningsmæssigt op på, om reformerne har den ønskede effekt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Rapporten peger på syv punkter, der er bred enighed om kan løfte et skolevæsen:
- Investering i undervisning og lærere
- At sætte høje mål for alle elever
- At bruge data til at følge elevernes fremskridt
- At kompetenceudvikle de personer, der arbejder med uddannelsesprocessen
- At anerkende skoleledelsens nøglerolle
- At støtte dårligere stillede elever og skoler
- At sikre en sund politikudvikling med fastlagte mekanismer, som sikrer, at der tages ansvar igennem systemet (accountability)
"Kun 10 procent af de politikker, vi har set på i dette datasæt, er blevet effekt-evalueret", skriver OECD's uddannelseseksperter. I de fleste tilfælde henviser artikler om reformerne til en eller anden form for virkning på elevernes fremskridt i skolen. Men evalueringerne lever stort set aldrig op til forskningsmæssige kriterier i form af kontrolgrupper og lignende, konstaterer de.
Lærerne med ombord
Det er altafgørende at have lærerne med ombord, når man vil forbedre et skolevæsen. De skal forstå, acceptere og være enige i målet og den pædagogiske tænkning, viser forskningen, og det nytter ikke at udstikke ordrer om nye undervisningsmetoder, skriver OECD-eksperterne. Det er noget, er har været diskuteret i samarbejdsorganisationen gennem årene, og medlemslandene er enige om, at "politikudviklere er nødt til at opbygge en konsensus om målet med uddannelsesreformer og aktivt engagere de involverede parter, specielt lærerne, i at formulere og implementere løsningerne".
Og hvordan gør man så det? I mange tilfælde via lærerforeningerne:
"Nogle reformer kræver ændringer af lærernes arbejdsforhold. Forbedrede arbejdsforhold eller bedre efteruddannelsesmuligheder kan også gives til lærerne til gengæld for deres villighed til at introducere nye tilgange eller reformer. Derfor er lærerforeninger vigtige interessenter i mange skoleudviklingsprogrammer. Dertil kommer, at fagforeningerne ofte er vigtige opinionsledere og kan påvirke lærernes syn på en nye læreplan, nye bedømmelsesmetoder eller efteruddannelse", skriver OECD og fremhæver Ontario i Canada, hvor man formåede kommunikere og dokumentere behovet for forandringer over for lærerne og fik dem med ombord.
Canada viser vej til en bedre skole
Autonomi giver bedre resultater
Rapporten ser på reformer af uddannelsessystemer i en lang række OECD-lande, herunder også Danmarks erhvervsuddannelses- og folkeskolereformer. Og samtidig baserer den sig på international forskning og OECD's egne undersøgelser, herunder ikke mindst Pisa-undersøgelserne. De viser blandt andet en positiv sammenhæng mellem den enkelte skoles indflydelse på læseplaner og evalueringsmetoder og så elevernes matematikresultater. Jo mere skolerne selv får lov at bestemme, jo bedre klarer eleverne sig ifølge Pisa 2012.
Men den absolutte hovedkonklusion er, at selvom landene kan lære af hinanden og af forskningsresultater, så er det langt fra sikkert, at en politik, der virker i ét land, vil virke i et andet med en helt anden skoletradition.
"Ligesom undervisning skal være evidensbaseret, bør politikudvikling også bygge på den bedst tilgængelige evidens for, hvad der virker. Men ligesom undervisning er kunsten at tilpasse viden til lokale omstændigheder og muligheder, så gælder det også politikudvikling", konkluderer OECD-rapporten.