Milliarder i skolereformen er gamle penge
Tre af de fire milliarder kroner til folkeskolereformen stammer fra en gammel »reserve«, som den tidligere VK-regering har afsat, mens ministeriet endnu ikke har redegjort for den sidste milliard.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af regeringens udspil til folkeskolereformen, som blev offentliggjort den 4. december, fremgår det, at man vil »prioritere flere resurser til folkeskolen - i alt cirka fire milliarder kroner ekstra i perioden 2013-2020«. Det svarer til cirka en halv milliard om året. Heraf går godt en fjerdedel af pengene til et stort opsat kompetenceløft af lærere og pædagoger.
Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser, at tre af de fire ekstra milliarder stammer fra en »gammel reserve«. Denne reserve er penge, som den tidligere VK-regering øremærkede til sin egen folkeskolereform, der aldrig nåede at blive realiseret. Tre fjerdedele af de penge, regeringen vil give i forbindelse med folkeskolereformen, har altså allerede været afsat til folkeskolen på forhånd.
Mangler den sidste milliard
Regeringen har endnu ikke redegjort for, hvor den sidste af de fire milliarder kroner skal findes. Folkeskoleordfører for Venstre Karen Ellemann forventer, at minister Christine Antorini kort efter nytår vil oplyse forligspartierne om, hvordan man vil finansiere reformen, heriblandt den sidste af de fire milliarder.
»Vi har fået stillet i udsigt, at vi får et helikopterperspektiv på regeringens tanker om finansieringen af reformen. Jeg regner med, at vi inden jul får en indkaldelse til møder om emnet kort inde i det nye år«, fortæller hun.
Penge til efteruddannelse er ikke nok
En af de fire milliarder til folkeskolen vil regeringen bruge til at sikre, at alle elever i folkeskolen i år 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse.
Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen hilser efteruddannelsespengene velkommen. Men en milliard kroner på seks år vil ikke være nok til, at regeringen kan leve op til målet, viser beregninger fra DLF. De viser, at omkring 400 lærere kan tage et linjefag om året for en milliard kroner.
»Det er slet ikke nok. Der er rigtig mange lærere, som underviser i eksempelvis matematik og naturfag uden at have linjefag i det. Så hvis målet er, at alle lærere skal undervise i linjefag i 2020, bliver det meget svært«, siger Bjørn Hansen, der samtidig vurderer, at en del af kommunernes penge til efteruddannelse vil blive brugt på for eksempel inklusion og it.
»Hvis vi kan bruge en milliard til at give så mange lærere som muligt linjefag i de fag, de underviser i, så er vi kommet et stykke. Når pengene er brugt, må vi håbe, at der kommer flere«, siger han.
