Tro mod regeringsgrundlaget er undervisningsminister Ulla Tørnæs nu gået i gang med at ændre folkeskoleloven fra 1993.

'Overordnet handler det om, at vi i regeringen ønsker at få styrket de faglige færdigheder i folkeskolen', siger ministeren.

Hun har indledt en møderække - der skal køre frem mod sommerferien - med forligspartierne bag loven (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti). Temaerne er: Børnehaveklassen, faglige færdigheder, læreruddannelse og efteruddannelse, skoleledelse og skolens strukturelle organisering.

Den største ideologiske og skolepolitiske bombe ligger i temaet om faglighed.

'Det er jo svært at være imod en styrkelse af fagligheden, men det afgørende er, hvad det er for et uddannelsessyn, der ligger', siger Socialdemokratriets uddannelsespolitiske ordfører Frank Jensen samstemmende med Bodil Kornbek fra Kristeligt Folkeparti.

De er begge svært tilfredse med skolesynet i 1993-loven, hvis potentiale efter deres mening slet ikke er udtømt endnu. De vil gerne være med til justeringer, men ånden i loven må ikke lide overlast.

'Vi vil gerne have en udviklingsorienteret skole, der både udvikler elevernes faglighed og deres personlighed og sociale færdigheder', fastslår Frank Jensen.

S siger nej til sort skole

Han tager afstand fra, at en styrkelse af elevernes faglige færdigheder skal basere sig på løbende test.

'Vi ønsker ikke en skole, der er tilrettelagt indholdsmæssigt ud fra test. Det ville være at skrue skolen tilbage til den sorte skole. Vi ønsker en skole, hvor vi fastholder det glade barn, samtidig med at fagligheden styrkes', siger Frank Jensen.

Ulla Tørnæs præciserer, at det, hun forstår ved styrket faglighed, er, at 'eleverne simpelt hen - for at sige det kort - lærer mere i skolen'.

'Omkring test vil jeg sige, at test skal være et redskab til at teste, om der er progression i indlæringen, altså om eleverne lærer det, der bliver gennemgået', fortsætter ministeren.

Det første møde i rækken blev holdt i sidste uge. Det blev besluttet, at ministeren skal producere et forslag til en 'indholdsbeskrivelse for børnehaveklassen'.

Som det er nu, kan den enkelte skole eller kommune selv bestemme, hvad der skal foregå i børnehaveklassen, men hvis forligspartierne kan blive enige, kommer der snart lov herom.

Socialdemokratiet er med på ideen og så også gerne, at børnehaveklassen blev obligatorisk, men det er de andre forligspartier imod. Kristeligt Folkeparti tager indtil videre forbehold over for en lovfæstet indholdsbeskrivelse for børnehaveklassen.

Forliget kan sprænge

Det er planen, at de forskellige lovændringsforslag skal fremlægges i Folketinget i efteråret.

Hvis projektet da ikke vælter inden da.

Regeringens lovforslag om, at kommunerne ikke længere skal være forpligtiget til at give modersmålsundervisning - der om kort tid fremlægges i Folketinget - er nemlig kommet på tværs af undervisningsministerens mødeplan med forligspartierne.

'Vi vil ikke være med til at fjerne den kommunale forpligtigelse. Hvis regeringen gør det uden om forligspartierne, er det forligsbrud. Det ville være en katastrofe for skolen', siger Frank Jensen.

Regeringen spiller højt taktisk spil. Lovforslaget om modersmålsundervisning kan vedtages med Dansk Folkeparti, og Ulla Tørnæs vil før tredjebehandlingen afklare, om forligspartierne til den tid opfatter det som forligsbrud.

'Det er jo omdiskuteret, hvorvidt der er tale om forligsstof eller ej', siger undervisningsministeren, der understreger, at det er hendes 'helt klare mål at holde fast i folkeskoleforliget jeg har ikke noget ønske om at ændre på det'.

Regeringen ønsker at 'stramme og præcisere de faglige krav, der skal være opfyldt i alle fag på hvert klassetrin, blandt andet gennem udarbejdelse af mere bindende læseplaner'.

Vi vil gerne have en udviklingsorienteret skole, der både udvikler elevernes faglighed og deres personlighed

Regeringsgrundlag