På skoleledernes repræsentantskabsmøde, hvor næstformand Claus Hjortdal blev valgt som formand, var der flere, der gjorde opmærksom på, at hvis skoleledelserne skal kunne blive en succes, så er der behov for, at det kommunale niveau giver skolerne plads.

»København er præget af en styringsdagsorden - det bliver utåleligt, hvis de over os ikke forstår den virkelighed, vi bevæger os rundt i til daglig«, sagde Camilla Ottsen, der er skoleleder på Brønshøj Skole, blandt andet i den tale, der fik hende valgt til foreningens bestyrelse. Og hun bliver bakket op af den nyvalgte formand.

»Vi står på mål for de ting, der kommer«

»Der har siden kommunalreformen været travlt med at opgradere kommunerne til én organisation. Skolelederne ønskes uddannet til at være generalistledere. Samtidig har forvaltningerne suget information og viden ud af skolerne. Forvaltningscheferne fortæller samtidig, at de har haft travlt med at lede op til direktørerne, der har skullet lede op til de politiske udvalg«, siger Claus Hjortdal.

Han er sikker på, at hvis reformen skal blive en succes, så kræver det, at fokus ændres helt. Politikerne skal holde op med at kræve en høring eller et responsum, der trækker arbejdsdage væk fra forvaltninger og skoleledelser. Med reformen er det intentionen, at skolelederne kommer tættere på undervisningen, men de kan ikke lave den omlægning alene.

»Vi skal have vendt det om, så børne- og kulturcheferne og skolecheferne forstår, at de skal ud at levere noget ude på skolerne. I stedet for at suge energi ud af systemet ved at kræve afrapportering op til et system, der lever af benchmarking og afrapportering, skal de gennem samme øvelse, som lederne skal igennem i forhold til lærerne. Fokus skal være på det, der foregår i læringsrummet«, siger Claus Hjortdal.

Spændinger

Men reformen byder ikke bare på pædagogisk omlægning, bevægelse, understøttende undervisning og en ny anderledes måde at gøre tingene på - den indebærer også resultatkrav og styring.

»Det er rigtigt, at der er nogle spændinger i reformen. Politikerne på Christiansborg har travlt med at sige, hvor spændende, sjov og anderledes en skoledag vi skal lave - men samtidig bliver vi holdt kraftigt op imod nogle læringsmål. Der bliver et skisma mellem de her ting«, siger Claus Hjortdal.

»Vi skal passe på, at vi skaber en skole, hvor man tør insistere på, at faglighed er mere end resultater. Og ikke bare går i baglås og arbejder for at sikre resultater hele tiden. Der er et spændingsfelt imellem italesættelsen af den nye og spændende skoledag og den afrapportering, der skal være. Der skal findes en balance, og den finder vi ikke i løbet af det første år«, siger han. Selvom der i nogle af fagene bliver mere styring, kan Hjortdal samtidig se en opblødning på andre områder.

»Det er i virkeligheden ikke ret mange fag, vi skal afrapportere timetal i. Det er dansk, matematik og historie. I resten af fagene skal vi bare leve op til nogle mål, vi skal ikke give fagene et bestemt timetal, som vi skulle før«, siger han.

»Vi er ikke bundet af at skulle lægge det ind i kasser a 45 minutter. Vi er bundet af nogle andre ting. Hvordan kan vi for eksempel sætte timerne i gang i 4.b på en bedre måde? Eller hvordan kan vi undgå konflikter i frikvarteret? Jeg er bange for, at hvis vi indgår alt for mange aftaler, der låser, så kigger vi bagud«, siger Claus Hjortdal. Han fortæller, at Skolelederforeningen vil indsamle de forskellige erfaringer.

»Hvad gør det for eksempel for skoleledernes muligheder, at der bliver indgået arbejdstidsaftaler, i forhold til hvis der bare bliver udarbejdet forståelsesrammer?«