? Har Skolelederforeningen været god nok til at få fortalt, hvor store krav der er til skolelederne med folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler?

! »Jeg synes, vi prøver at italesætte det rigtig kraftigt, og Anders Balle gik på et tidspunkt ud og sagde, at der måske skulle ansættes en leder mere per skole. Vi kan se, at elevtallet stadig falder i mange kommuner. Og vi har reduceret antallet af ledere med cirka ti procent. Det gør man ved at lægge tingene sammen og optimere klassekvotienten. Nu vil man så sammenlægge skoler og reducere i antallet af skoler yderligere, og der siger vi: Lad være med at fyre skolelederne. Behold dem i systemet, for vi har brug for, at der er folk nok til at løfte opgaverne. Vores medlemmer sidder med en 45-50-timers arbejdsuge for at løfte de her opgaver. Vores melding til KL er: Når I har så store krav og forventnin-ger, så pas på ikke at fyre de ledere, der skal til, for at reformen bliver en succes«.

? Er der en smertegrænse for, hvor længe I kan blive ved med at være en konstruktiv medspiller, når der samtidig er resurseudfordringer?

! »Vi er embedsmænd i hjertet. Vi er underlagt love, regler og paragraffer, og hvis ikke vi følger dem, bliver vi fyret. Alt ansvaret er stort set blevet lagt ud på skoleledernes bord, og det betyder, at vi står på mål for de ting, der kommer. Når vi nu ved, at der kommer en folkeskolereform, så kunne vi godt sætte os med korslagte arme og brokke os, men den kommer alligevel. Så vi kan lige så godt gå konstruktivt ind og forandre de ting, som vi kan forandre, og rådgive om de ting, vi kan få rådgivningsret på. Det betyder ikke, at vi er superpositive over for alt det, der bliver lavet. Nogle gange taler vi meget med - andre gange er vi meget opmærksomme på at få sat nogle præcise vinkler på det«.

»Der er spændinger i reformen«

? På Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde var der enighed om, at Skolelederforeningen ikke hører til i Danmarks Lærerforening. Hvorfor forlader skolelederne ikke Danmarks Lærerforening?

! »Der er sket så store forandringer på det offentlige fagforeningsområde i løbet af de seneste 10-15 år, hvor lederne er blevet sat mere i spil, end de nogensinde har været før. Der er ingen tvivl om, at rent overenskomstmæssigt er Lærernes Centralorganisation det rigtige sted for os at stå. Men jeg tror også, der er nogle problemfelter i den demokratiske forståelse, når vi sidder med i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, hvor der bliver vedtaget resolutioner og beslutninger, som vi er lodret uenige i. Det synes jeg er et demokratisk problem«.

? Hvad ville den konstruktion give?

! »Jeg tror, at lærerne og lederne vil føle større tilfredshed, hvis den politiske del var skilt ad. I den politiske del synes jeg, at det er fint, at vi er enige eller uenige, men i den organisatoriske, overenskomstmæssige del skal vi hænge sammen. Det kan give nogle legitimitetsproblemer at være i samme forening som nogle medarbejdere, vi har myndighed over«.