Valget nærmer sig med hastige skridt, og hvis meningsmålingerne holder stik, synes Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, snublende tæt på at kunne indtage Statsministeriet.

Den anden kandidat til posten, Lars Løkke Rasmussen (Venstre), har haft folkeskolen som sit prestigeprojekt, og ligesom han er Helle Thorning-Schmidt bekymret for fagligheden i den danske folkeskole.

»Jeg vil ikke tøve med at sige, at der er behov for en reform af folkeskolen. Hver femte elev forlader skolen uden de nødvendige kundskaber, der skal til for at kunne få en ungdomsuddannelse. Så vi må erkende, at vi står over for nogle alvorlige problemer«, siger den socialdemokratiske formand, der foreslår at bruge to milliarder mere årligt på folkeskolen. En reform, som bankerne og erhvervslivet skal finansiere.

Afgørende, at børn lærer noget i skolen

Skolepolitisk har der særligt i de senere år været en heftig debat om, hvorvidt ønsket om en »høj faglighed« i folkeskolen, med hvad dertil hører af test og elevplaner, vil ske på bekostning af de mere bløde og knap så målbare kvaliteter.

Den bekymring deler Helle Thorning-Schmidt dog ikke.

»Jeg tror ikke, at der er nogen uenighed om, at børnene skal lære noget, når de går i skole, og at de er nødt til at lære endnu mere, end de gør i dag. Det gælder både de udsatte elever, de helt almindelige børn og de helt særligt begavede«, siger hun.

Uenigheden går kun på, hvordan man gør det.

»Regeringen er jo helt overbevist om, at mere opdeling i klassen og offentliggørelse af de nationale test er vejen frem. Vi mener snarere, at en begrænsning i antallet af elever til maksimalt 24 elever per klasse og flere tolærerordninger i de små klasser, hvor det kan være nødvendigt, er vejen frem«, siger Helle Thorning.

Lærerne skal ikke regne med, at Socialdemokraterne afskaffer nationale test og elevplaner, hvis de kommer til magten.

»Der har jo været en større diskussion om evalueringskulturen i folkeskolen, og der har vi da haft nogle uenigheder, også med lærerne. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har taget nogle rigtige skridt i forhold til at få en bedre evalueringskultur i folkeskolen«.

Så folkeskolens interessenter kan godt forberede sig på, at evalueringskulturen er kommet for at blive, siger hun.

Hvad mener du er det vigtigste, folkeskolen skal kunne?

»Det vigtigste er, at den sikrer børnene det nødvendige faglige niveau, der skal til for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det skal helst gøres på en måde, så det fremmer både vores fællesskabsfølelse og vores sociale kompetencer, men det vigtige, og det vil jeg gerne understrege, er, at børnene får et tilstrækkeligt højt fagligt niveau«.

I kalder selv jeres forslag til en ny skolepolitik for »en ny start for folkeskolen«. Hvad er det, der er gået galt, siden I tabte regeringsmagten i 2001?

»I de senere år er der gået mange forskellige ting galt, blandt andet er skolen på mange måder blevet drænet for resurser. Eleverne får mindre undervisning end tidligere, og der er elever, som mister et helt års undervisning, fordi skolen er så presset, som den er. Og så er det klart, at diskussionen om evalueringskulturen har gjort folkeskolen til en kampplads, hvor fronterne er trukket meget skarpt op«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun vurderer, at en ny regering kan være med til at forbedre samarbejdet mellem politikerne på Christiansborg og skolens parter ved for eksempel at tage stridspunktet evalueringskultur op til ny revision.

»Vi vil gerne være med til at videreudvikle evalueringskulturen. Dermed siger jeg ikke, at vi vil afskaffe elevrapporterne eller de nationale test. Men det kunne da være spændende, hvis vi kunne videreudvikle evalueringskulturen på en måde, hvor skolen i mindre grad blev en kampplads og mere et område, hvor vi kan samarbejde«.

Undervisningsministeren erkender, at han har lagt partnerskabet om folkeskolen dødt, efter at han blev ny minister. Er det noget, en socialdemokratisk regering vil genoptage, hvis I kommer til magten?

»Jeg tror, at en af årsagerne til, at vi altid har været med i folkeskoleforligene, også i regeringens tid, er, at vi aldrig har villet overlade folkeskolen til VKO. Det vil der kun komme en sortere skole ud af og en ringere faglighed. Så vi har altid villet være med ved bordet, og vi vil også fortsat prøve at sikre, at der er bred enighed om den danske folkeskole. Det er en af grundstenene i vores velfærdssamfund, at folkeskolen er af den højeste kvalitet. Så jeg synes for det første, at man skal sikre et samarbejde om folkeskolen her på Christiansborg. Men selvfølgelig er det også nødvendigt at sikre et samarbejde om folkeskolen med de mennesker, som er en del af folkeskolen, det vil sige lærerne, børnene og forældrene. Den borgerlige regering har gjort det til en mærkesag at skændes med folkeskolelærerne. Og jeg spørger: Hvorfor dog det?«

Hvad kendetegner klassisk socialdemokratisk skolepolitik?

Det, som jeg godt kan lide ved vores skolepolitik, er, at vi ikke ser nogen modsætning mellem et højt fagligt niveau og så en rundkredspædagogik. For os er der ingen modsætning. Vi tror ikke, at børnene bliver dygtigere af den sorte skole, hvor man bare sidder på sin flade og lærer ting udenad. Vi mener, at det at arbejde i grupper, projekter og på tværs af fagene bliver eleverne dygtigere af. Så på den måde er vi meget optagede af den faglige skole, men vi er ikke modstandere af de mere moderne metoder.

Interessen for privatskoler boomer i øjeblikket, og flere steder får privatskolerne så store tilskud, at de private skoler har flere penge per elev end den almindelige folkeskole, når de samtidig har forældrebetalingen oveni. I dag betaler staten 75 procent af udgifterne til hver elev på privatskolerne. Skal privatskolerne have lavere statstilskud?

»Som jeg ser det, skal de ikke have lavere statstilskud. Friskolerne og privatskolerne er en integreret del af den danske skolestruktur, som er kommet for at blive. Men jeg mener, at de skal påtage sig et større socialt ansvar. Der skal være flere børn med indvandrerbaggrund på privatskolerne, og privatskolerne bør også tage nogle af de elever, som har lidt svært ved tingene. På den måde skal privatskolerne være med til at levere noget tilbage til samfundet ved at påtage sig et større socialt ansvar«.

Hvordan skulle det helt konkret fungere?

»For eksempel ved at privatskolerne gav fripladser til de belastede elever. En af de store udfordringer i Danmark, ikke bare folkeskolen, er, at vi har været så dårlige til at bryde den sociale arv. Det er stadig sådan, at de børn, der kommer fra resursestærke familier, får en udmærket eksamen, mens de børn, der kommer fra ikke-uddannede hjem, hvor de ikke hænger eksamenspapirer på væggen, ikke får særligt meget ud af folkeskolen. Det er et problem, som vi alle sammen må tage dybt alvorligt«.