»Portalen er ikke et forsøg på at styre. Den skal give inspiration til, hvordan man kan evaluere for eksempel Fælles Mål«.

Pædagogisk konsulent i Skolestyrelsen Margit Holm Nielsen er helt uenig i den analyse, som ph.d.-stipendiat Justine Grønbæk Pors når frem til. Nemlig at Undervisningsministeriet via evalueringsportalen www.evaluering.uvm.dk prøver at komme ind i hjernen på lærerne og styre dem derfra.

»Det virker mærkeligt på mig. For mig er evaluering en integreret del af faget didaktik. Der har i øvrigt stået evaluering i folkeskoleloven siden 1993, så evaluering har været på dagsordenen i mange år, før vi begyndte at arbejde med det i Skolestyrelsen«, siger Margit Holm Nielsen, som har læst og vurderet de godt 300 tekster, der ligger på portalen. Hun tager jævnligt ud på skolerne og holder oplæg om portalen og nationale test.

»Der er over 300 artikler i portalen, og de giver ikke ét billede af en bestemt ideel lærer. Det er op til lærerne at vælge og vrage, som de har lyst til. Der er 52 baggrundsartikler og 27 evalueringsværktøjer, som beskriver både fordele og ulemper ved anvendelsen af værktøjet. Størstedelen af portalen er over 200 artikler med inspiration til evaluering af alle Fælles Mål for folkeskolens fag og klassetrin. Man kan klikke sig på for eksempel 5. klasse eller matematik eller 5. klasse og matematik samtidig og få en hel række artikler, som inspirerer til, hvordan man kan arbejde med evaluering af Fælles Mål i det her fag på det her klassetrin«.

»Så jeg synes ikke, at de fremstiller en ideel lærer. Langt de fleste af artiklerne er skrevet af folk med lærerbaggrund, og de har selvfølgelig forsøgt at beskrive eksempler på god evalueringspraksis. Det er jo de gode eksempler, man kan lære noget af«, tilføjer hun.

Lærernes metodefrihed og autonomi er på spil, hævder Justine Pors, men det mener Margit Holm Nielsen »overhovedet ikke«.

»Med over 300 artikler er det op til hver enkelt lærer at vælge, hvad der passer til ham eller hende. Der er også konkrete beskrivelser af både fordele og ulemper ved evalueringsværktøjerne, og det understreger netop lærernes metodefrihed«, siger hun.

Hvis du ikke er med os, er du bange for forandringer - det er en figur, der går igen i materialet på portalen, har forskeren analyseret sig frem til. Margit Holm Nielsen siger, at hun »ikke kan genkende konflikten«.

»Men det er rigtigt, at alle artiklerne handler om at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. En evalueringsportal handler selvfølgelig om evaluering, deraf navnet«, tilføjer hun.

Hun er heller ikke enig med forskeren i, at portalen afvæbner kritik på forhånd ved at stemple lærere, der stiller kritiske spørgsmål til evalueringskampagnen, som bagstræberiske.

»Det er altid godt med en kritisk debat, og det er svært at påstå, at der ikke har været en livlig debat om evaluering i offentligheden her de sidste år. Så debatten er der, og det er også den, jeg møder, når jeg kommer ud på skolerne. Der er mange, der har lyst til at debattere nogle ting også om evaluering. Det synes jeg i høj grad er med til at kvalificere dialogen«, siger Margit Holm Nielsen.

»Men det kan ikke blive et spørgsmål om, hvorvidt man skal evaluere, for det skal man. Det har stået i folkeskoleloven siden 1993. Så portalen er inspiration til, hvordan man kan evaluere i forhold til de forskellige mål, man har i de forskellige fag, man har«.

Som forskeren læser teksterne på portalen, fremstår en lærer, der betjener sig af intuition, erfaring, tavs viden og sansning i sin undervisning, som uprofessionel. Den fortolkning vil Margit Holm Nielsen ikke skrive under på.

»Man kan ikke sige, at han er uprofessionel. Nogle af værktøjerne beskriver, at man anvender tavs viden og intuition og erfaring i sin evaluering af den enkelte elev for at komme videre med at målsætte for eleven. Jeg har altid selv vurderet et resultat af en evaluering i forhold til, hvad jeg ellers vidste om eleven«.

Der er ingen garanti for, at evalueringsfilosofien giver en bedre skole, påpeger forskeren. Man skal tro på, at lærerens virkelighed består af kausale sammenhænge mellem målformulering, planlægning og målopnåelse, påpeger hun.

»Jeg er i hvert fald helt sikker på, at en styrket evalueringskultur giver en bedre skole. OECD konkluderede i 2004, at en styrkelse af evalueringskulturen er den enkeltfaktor, der bedst kan øge kvaliteten i folkeskolen, og det er det, vi arbejder på i Skolestyrelsen. Det gør vi helt åbent, og det mener jeg, at der er bred enighed om. I sidste ende handler det jo om, at eleverne udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Det er det, der er i centrum«, siger Margit Holm Nielsen.

Konsulenten

Margit Holm Nielsen har været pædagogisk konsulent i Skolestyrelsen, siden den blev oprettet som en ny styrelse under Undervisningsministeriet efteråret 2006. Hun tager rundt på landets skoler og holder oplæg for lærere og ledere om nationale test og ministeriets nye evalueringsportal. Hun blev uddannet som lærer på Haslev Seminarium i 2000. Derpå efterskolelærer i tre år, folkeskolelærer i et år og kommunal udviklingskonsulent i et år. Hun er kandidat i generel pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Men det kan ikke blive et spørgsmål om, hvorvidt man skal evaluere, for det skal man. Det har stået i folkeskoleloven siden 1993« Margit Holm Nielsen»Langt de fleste af artiklerne er skrevet af folk med lærerbaggrund, og de har selvfølgelig forsøgt at beskrive eksempler på god evalueringspraksis« Margit Holm Nielsen